Det er sygt jeg har det sådan her :-(

Øv, hvor er det synd for dig

Tænker også om ikke i kan snakke om det

Alt held og lykke og et stort kram herfra

Anonym skriver:

Vi har snakket og snakket 

okay, og der er ikke ændret noget? Der er ikke nogen af jer som har gjort noget anderledes for at ændre på det? For det er jo der det starter med forbedringer... Hvis ingen er jer ændre noget lser I jo aldrig problemerne... Så spørgsmålet er så om det så giver mening at blive sammen....

Hvis du ligefrem håber han er dig utro (kender det godt fra en tidligere) så tror jeg det er på tide at komme videre. Forholdet kan bare blive dræbt af alle de problemer der følger med alle de ting du skriver.

Har selv engang ønsket at en kæreste var mig utro, fordi det simpelthen var nemmeste måde at komme ud af det.
For din og barnets skyld, overvej meget om du vil leve i det her resten af dit liv og hvis ikke, så kom væk derfra....

Loa skriver:

Hvis du ligefrem håber han er dig utro (kender det godt fra en tidligere) så tror jeg det er på tide at komme videre. Forholdet kan bare blive dræbt af alle de problemer der følger med alle de ting du skriver.

Har selv engang ønsket at en kæreste var mig utro, fordi det simpelthen var nemmeste måde at komme ud af det.
For din og barnets skyld, overvej meget om du vil leve i det her resten af dit liv og hvis ikke, så kom væk derfra....

Kan bare ikke klare tanken. det var jo ikke meningen.. jeg ville have kerne familie  vi vil så have kæmpe tab på huset   og har stort forbrugslån ved siden af også  ville aldrig kunne klare den gæld alene.. 

Og har bare ikke lyst til dele barn.. kan ikke udvære min datter 

Anonym skriver:

Kan bare ikke klare tanken. det var jo ikke meningen.. jeg ville have kerne familie  vi vil så have kæmpe tab på huset   og har stort forbrugslån ved siden af også  ville aldrig kunne klare den gæld alene.. 

Og har bare ikke lyst til dele barn.. kan ikke udvære min datter 

Men er alt det det værd hvis du er ulykkelig resten af livet.
Og dit barn har en ulykkelig mor?
Det er pisse mega hårdt og det bliver med garanti ikke nemt, men du skylder i hvert fald både dig og dit barn at finde ud af om i kan og vil løse det eller ej.....
(Tolker bare lidt det med at i har snakket sammen en utal af gange, som om i ikke rigtig kan/vil komme videre/komme med en løsning)

Anonym skriver:

Kan bare ikke klare tanken. det var jo ikke meningen.. jeg ville have kerne familie  vi vil så have kæmpe tab på huset   og har stort forbrugslån ved siden af også  ville aldrig kunne klare den gæld alene.. 

Og har bare ikke lyst til dele barn.. kan ikke udvære min datter 

Men kan udemærket forstå dig.
Det er skræmmende ting og især det med delebarn

Anonym skriver:

Kan bare ikke klare tanken. det var jo ikke meningen.. jeg ville have kerne familie  vi vil så have kæmpe tab på huset   og har stort forbrugslån ved siden af også  ville aldrig kunne klare den gæld alene.. 

Og har bare ikke lyst til dele barn.. kan ikke udvære min datter 

Hej!

Det lyder til at du rigtigt gerne ville havde det til at fungere med din partner og ikke give slip på din drøm om kernefamilie og at du samtidig lige nu ikke aner, hvordan det skulle kunne komme på plads igen.

Ofte er der en vej tilbage til forsoning, varme, kærlighed og gensidig støtte også gennem svære kriser mv. men hvis jeres empati-batterier gensidigt er brugt op og I ikke længere kan "høre" hinanden, så kan det være ret svært selv at løse trådene op.

En mulighed er at få en tredjepart med i processen, som støtter jer til at få talt om tingene på en ny måde. Der findes mange der kan støtte i forhold til det og jeg selv er én af dem. Læs evt. mere her: http://thomaslester.dk/Konflikt/krise-i-parforholdet

thomaslester skriver:

Hej!

Det lyder til at du rigtigt gerne ville havde det til at fungere med din partner og ikke give slip på din drøm om kernefamilie og at du samtidig lige nu ikke aner, hvordan det skulle kunne komme på plads igen.

Ofte er der en vej tilbage til forsoning, varme, kærlighed og gensidig støtte også gennem svære kriser mv. men hvis jeres empati-batterier gensidigt er brugt op og I ikke længere kan "høre" hinanden, så kan det være ret svært selv at løse trådene op.

En mulighed er at få en tredjepart med i processen, som støtter jer til at få talt om tingene på en ny måde. Der findes mange der kan støtte i forhold til det og jeg selv er én af dem. Læs evt. mere her: http://thomaslester.dk/Konflikt/krise-i-parforholdet

Det er imod reglerne at reklamere på det her site medmindre man har en erhvervsprofil.

Desuden pænt dårlig stil at fiske klienter på den måde, efter min mening...

Først et kram til dig

Du skriver at l har snakket og snakket, men har det ændret noget? Har l evt haft en par terapeut inde over? Måske det kunne hjælpe at få en andens syn på sagen?

Men du må nok gøre op med dig selv om du vil kæmpe og hvorfor du kæmper. Hvis det "kun" er på grund af gæld og at du ikke kan undvære din datter, så tror jeg desværre ikke du bliver lykkelig. Hvis det er fordi du inderst inde ikke kan undvære ham, så kan du blive lykkelig igen, men det kræver at l begge er villige til at kæmpe, for hvis kun den ene kæmper, kæmper han/hun forgæves, hvis du spørger mig.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har haft så mange nedture.. 
Jeg ved jeg elsker ham inderst inde.. men problemer, livet, stress, uddannelse, økonomi, vægttab og alt har bare ødelagt det hele..
Lige nu er han taget til en kammerat og kom til at tænke en tanke.. forfærdeligt når man har hus og barn og det hele.. Men tænkte.... at jeg håbede han næsten var utro så jeg havde en undskyldning for at gå fra ham      
Aner ikke hvad jeg skal 

Nogen gange er der ingen vej tilbage. Du må følge dit hjerte. Jeg tror ikke det kan være sundt at være i et forhold hvor man nærmest ønsker at sin partner er en utro. 

Så hvis jeg var dig, ville jeg snakke med ham om at ende det pænt, og komme videre. Der er et andet liv til dig derude et sted.