Telefonitis

Maria-s skriver:

Her er det det samme Jeg er selv bevidst om det, men derfor griber jeg stadig mig selv i at nørde med telefonen, mens min søn ser fx en tegnefilm eller leger med sine biler. Jeg prøver virkelig at lægge den væk, mens vi er sammen, men nogen gange falder jeg altså i, fordi jeg lige får en tanke eller ide og liiige skal tjekke fx. pinterest eller google/ youtube et eller andet. ELLER nogen gange er det bare ren rastløshed, noget jeg ikke engang tænker over fx med lige at tjekke baby.dk eller FB i 2 min.

Samme her  Men prøver at gøre det til en vane at lægge telefonen i soveværelset når jeg kommer hjem fra arbejde. 

min kæreste og jeg har et ret afslappet forhold til telefonerne og jeg vil ikke mene vi har nogle problemer mht brugen af denne, men synes vi at den anden er lidt for svær at komme i kontakt med jamen så siger vi det..

tilgengæld har jeg en gang oplevet en som var direkte anstrengende hvad mobil og anden teknik angik, og jeg må indrømme at delvist røg han og delvist gik han selv ud af mit liv.. det var helt ekstremt hvor vedkommende ikke kunne kigge på en bare 5 minutter i løbet af et par dage uden at fingrene nærmest rystede fordi de ikke indeholdte denne mobil eller ipad. hele tiden behov for at være på, være til stede i et andet univers men ikke til stede i nuet. dér går min grænse..

Når jeg bare er hjemme, så begrænser jeg brugen af vores iphones og ipad til når børnene sover eller hvis de lige leger godt selv. Men kommer de over og søger kontakt så får de den med det samme og jeg lægger telefonen væk

Er jeg ude hos andre har jeg den sjældent oppe af tasken de første par timer. Tager den derefter op for at se om nogen (min kæreste) har ringet eller skrevet og det er det. Synes det er så uhøfligt at sidde og glo facebook, instagram, you name it når man er sammen med nogen.

Men. Er jeg alene eller fx sidder i bussen så er min telefon altså min underholdning. Ikke pga afhængighed men pga kedsomhed.

Nu har vi ingen børn
MEN, min kæreste er utrolig slem til hans iphone! Og han kan virkelig gøre mig gal og irriteret! Han kigger på den konstant, lidt mindre nu efter han D 1/1-14 slettede sin facebook, men nu bruger han tiden på eBay. Udover det er det det første jeg ser når jeg slår øjnene op, at han ligger og glor i sin telefon og det sidste jeg ser inden jeg falder i søvn! Det eneste tidspunkt han virkelig holder den væk er hvis jeg har haft ham med i byen at spise bare ham og mig, ellers er han pisse god til at være fuldstændig styret af det lort!! Og jeg har sagt det til ham tit, men det synes han ikk er noget. Min telefon er altid på lydløs, og jeg kigger sjældent på den, min iPad er jeg faktisk slem til for tiden, men hva filan skal jeg fordrive tiden med når han gemmer sig bag iphonen eller hans pc

Men ja her synes jeg hvertfald der er noget telefon ja hvad det nu hed :/
Men når vi starter i Dronninglund til marts, så skal der andre boller på suppen!

Fedt at læse alle jeres indlæg. Så er det altså ikke kun mig der har det sådan. Synes det er vildt at der er kommet sådan en tendens over hele linjen at det er en tlf verden, med mulighed for en smule menneskelig kontakt. 

Tænker I så man kan opstille regler rundt omkring, eller i hjemmet? Eller er det op til folk selv at vurdere, hvor lidt aktive de ønsker at være i andre menneskers liv?