Hvor meget samvær skal farens kæreste have??

Niks der er der ingen regler eller bekendtgørelser om, så der er intet du kan gøre.

Hvis børnene trives med det, så ser jeg ingen grund til indblanding, samt så synes jeg det er fantastisk at hun er sådan involveret og det fungerer..

Anonym skriver:

Ja hvor meget samvær må kæresten til børnenes far have med børnene uden tilladelse af moren til børnene? Er der nogle regler om det?

F.x. er det altid kæresten som aflevere børnene i deres daginstitutioner når de er hos ham? Og henter også alene nogle gange.
Hun passer dem alene op til flere gange i ugen hvor det burde være ham der skal være sammen med dem?

Der er tale om fælles forældremyndighed over børnene med en 7/7 ordning og en bopælsadresse hver.

Bor faderen og hans kæreste sammen? For så er de jo en familie, og så synes jeg ikke du kan tillade dig at blande dig i, hvorvidt det er hende der henter, bringer og hygger med ungerne.

Bor de hver for sig, ville jeg måske snakke med faderen omkring at han dkal være mere på, omkring børnene, når han kommer fra job. Men derfor kan han jo stadig have behov for hjælp til at bringe og hente børnene.

Viser/siger børnene noget der får dig til at blive bekymret? Her tænker jeg, om de siger de savner deres far, selvom de lige har været hos ham?
Er de kede af det, når de har været hos ham?
Sådan noget kan du jo også snakke med faderen om.

Ja hvor meget samvær må kæresten til børnenes far have med børnene uden tilladelse af moren til børnene? Er der nogle regler om det?

F.x. er det altid kæresten som aflevere børnene i deres daginstitutioner når de er hos ham? Og henter også alene nogle gange.
Hun passer dem alene op til flere gange i ugen hvor det burde være ham der skal være sammen med dem?

Der er tale om fælles forældremyndighed over børnene med en 7/7 ordning og en bopælsadresse hver.

jeg bryder mig ikke om hun tage ansvar ... ih hvor jeg har den tanke om at hun overtage mit barn !! så længe er det mig der er moren og det mig der født barne vil ikke ikke bryde mig om det overhovet ikke! 

I.M skriver:

jeg bryder mig ikke om hun tage ansvar ... ih hvor jeg har den tanke om at hun overtage mit barn !! så længe er det mig der er moren og det mig der født barne vil ikke ikke bryde mig om det overhovet ikke! 

Hvordan skulle hun dog kunne overtage dit barn? 

Uanset om man bryder sig om det eller ej, så er det jo vilkårene, når man er skilt, at der kan komme nye kærester ind over, uden at man kan gøre noget ved det. 

Jeg har en dreng i 7/7 og det er da bonusmor der står for meget af det praktiske omkring børnene derovre. Bl.a. var det også ofte hende der hentede/afleverede da han var mindre. Hvis ikke hun havde været der til at "hjælpe" far, kunne min søn nok ikke have været ligeså meget hos dem, da hans far arbejder meget. Men at hun henter betyder jo ikke nødvendigvis at far slet ikke når at se barnet den dag. 

Og at hun er sammen med min søn og er glad for ham, ændrer jo ikke på, at jeg er hans mor! 

 

FruK skriver:

Hvordan skulle hun dog kunne overtage dit barn? 

Uanset om man bryder sig om det eller ej, så er det jo vilkårene, når man er skilt, at der kan komme nye kærester ind over, uden at man kan gøre noget ved det. 

Jeg har en dreng i 7/7 og det er da bonusmor der står for meget af det praktiske omkring børnene derovre. Bl.a. var det også ofte hende der hentede/afleverede da han var mindre. Hvis ikke hun havde været der til at "hjælpe" far, kunne min søn nok ikke have været ligeså meget hos dem, da hans far arbejder meget. Men at hun henter betyder jo ikke nødvendigvis at far slet ikke når at se barnet den dag. 

Og at hun er sammen med min søn og er glad for ham, ændrer jo ikke på, at jeg er hans mor! 

 

ved godt...  men jeg kan bare ikke... jeg vil ikke føle mig tryg...  sorry 

I.M skriver:

jeg bryder mig ikke om hun tage ansvar ... ih hvor jeg har den tanke om at hun overtage mit barn !! så længe er det mig der er moren og det mig der født barne vil ikke ikke bryde mig om det overhovet ikke! 

Dine ord gør ondt i hjertet på nr bonusmor som mig
Det handle ikke om at overtage barnet, det handler om at have en familie der fungerer.

Jeg kan godt forstå det ikke er rart, men hvordan ville du selv være i rollen som bonusmor? Ville du vælge den velfungerende hverdag, med dig som en af de primære voksne fra, til fordel for morens utryghed/frygt for at du ville overtage barnet?

Jeg ville som mor være langt mere utryg hvis bonusmor ikke viste interesse og ikke ønskede at tage del i mit barns liv. Børn har brug for voksne der holder af dem og vil dem, ikke voksne der tager hensyn til andre voksnes behov på bekostning af deres trivsel.

Sandratoft skriver:

Har du da et problem med at det er sådan? (og nu spørger jeg på en pæn nysgerrig måde, selvom det ikke ser sådan ud på skrift )

Ja det har jeg haft helt fra starten af deres forhold, men det er nok også på grund af måden min x og jeg gik fra hinanden på og hvordan hun kom ind i billedet.

Hun kom ind i billedet (rettere i min seng) inden jeg var ude af billedet og det har nok skabt et kæmpe had til hende derfra. Selvom det egentlig er min x jeg skal være mest sur på, som jeg selvfølgelig også er, men kan bare slet ikke snuppe hans nye dame og slet ikke med den baggrund hun har med sig.

Hun er sådan set god ved mine børn men det har jeg ikke villet indse... Før nu hvor alle sammen skriver at det da kun er en positiv ting at hun overhovedet har lyst til at være sammen med mine børn og det er da rigtigt. 

Yurie skriver:

Nu ved jeg godt at jeg ikke er ts, men som jeg læser det, lyder det som om at faren ik rigtig er sammen med børnene og lægger hovedansvaret på kæresten.

jeg synes det er skønt at kæresten er så meget i deres liv, men faren har hovedansvaret, og kæresten skal ikke sidde med børnene flere gange om ugen.

Hvor er faren henne??

Han arbejder, selvfølgelig. Og så dyrker han sport og laver en masse sort arbejde ved siden af som tager rigtig meget af hans tid. Og sådan har han egentlig altid gjort. Også da jeg var sammen med ham.

CAWI skriver:

Bor faderen og hans kæreste sammen? For så er de jo en familie, og så synes jeg ikke du kan tillade dig at blande dig i, hvorvidt det er hende der henter, bringer og hygger med ungerne.

Bor de hver for sig, ville jeg måske snakke med faderen omkring at han dkal være mere på, omkring børnene, når han kommer fra job. Men derfor kan han jo stadig have behov for hjælp til at bringe og hente børnene.

Viser/siger børnene noget der får dig til at blive bekymret? Her tænker jeg, om de siger de savner deres far, selvom de lige har været hos ham?
Er de kede af det, når de har været hos ham?
Sådan noget kan du jo også snakke med faderen om.

Ja de bor sammen og nej der er egentlig ikke nogle problemer med den måde de gør tingene på derhjemme.

Jeg har bare ikke ville indse at det kun er positivt at hun hjælper til med børnene og at hun har lysten til det.

Men det kan jeg takke jer for at jeg nu godt kan se

Anonym skriver:

Ja de bor sammen og nej der er egentlig ikke nogle problemer med den måde de gør tingene på derhjemme.

Jeg har bare ikke ville indse at det kun er positivt at hun hjælper til med børnene og at hun har lysten til det.

Men det kan jeg takke jer for at jeg nu godt kan se

Jeg ville bare lige skrive, at jeg synes det er så flot at du rent faktisk tager det andre har skrevet i tråden til efterretning!