Anonym skriver:
Tak for din trøst. Min oplevelse er bare at mange gange når man lufter sine frustrationer herinde så bliver man hakket ned. Fordi man skal være glad for det man har. Og jeg elsker da også min datter overalt i verden og hvis vi ikke kunne få barn nr to ville jeg da blive ulykkelig men min verden ville ikke ramle sammen for vi er velsignet med vores datter.
Men da min kæreste er ene barn ønsker han sig også brændende at vores datter får en søskende. For selvom han altid har haftd et godt. Så bekymre det ham den dag hun går bort for selvom han har hans fætter og kusine så er det ikke det samme som en søskende man kan læne sig opad.
Har i haft problemer ved hvert barn siden i startede i behandling? Eller havde i prøvet et år i forvejen?
Jeg går jo også med de tanker at jeg ikke kan forstå hvis vi skal i behandling for vi blev jo gravide på naturligvis med vores datter. Så synes da det ville være underligt hvis vi ikke selv kunne.
Jeg ka. Følge dig fuldt ud, her er eneste mulighed for fætre kusiner, mine søster som er noget yngre og ikke klar til børn de næste par år. Vi var i gang med nr 1 da jeg har pco og ventede på opstart da det lykkedes, med nr 2 kom det helt naturligt, jeg fik minipiller ca 8 mdr og ødelagde min cyklus så skulle have hormoner 3 gang for at få æl, sådan i korte træk
Her sagde alle også da vi ventede nr 2, set var da hurtigt, det bliver hårdt hva ! Ja men øhm tak, og da vi fik en af hver, så kunne vi da umuligt ønske os mere, og vi skulle være taknemmelige for det vi havde. Blev sgu bitter, for jeg har aldrig sagt at jeg var utilfreds eller ikke var taknemmelig, tvært imod takker jeg Gud hver dag for hans velsignelse, men vi ønskede os meget et barn mere og det var uanset køn, vi er da rigtig glade for at have fået en af hver, men været lige så glade om det havde været 2 af samme køn, bare de er sunde og raske


sjov mentalitet at man ikke må ønske endnu et barn og have følelser og være frustreret fordi man har. Må parret i en 2 vær med 1 barn ikke være kede af et afslag på en større lejlighed, fordi en anden stod foran på ventelisten, for de har da trods alt tag over hovedet
Jeg var egentlig overbevist om at nu er det slut, men er begyndt at tvivle en smule, især efter alle siger og dikterer at nu må det da være slut og være den sidste. Det er det når JEG siger det!!! Det kan udelukkende være min og min mands beslutning og alle andre udenfor matriklen har intet at sige i den sag
Anmeld