Nu kan det være nok!!!!!

VIPpigen skriver:

Åhh, jeg syntes sådan noget er så forkert, ligemeget med kultur, og trosretning. Jeg tror virkelig på vi kan leve i et Danmark, og både kristne og muslimer i samme hjem, hvis vi bare snart acceptere hinandens forskelligheder.

Jeg troede faktisk du var Dansker, og det var omvendt at du havde valgt muslimer til. Hold op jeg syntes det er syndt for både du og jeres datter, ja, også din mand, det må være svært ikke at blive accepteret For den man nu en gang er.

Det hjælper ikke meget at du acceptere deres levemåde, når de ikke acceptere din. Jeg kan godt forstå du er ked af det, og jeg håber virkelig du får råbt din familie op. Hvad med din far, har han ikke lidt at skulle have sagt heller??

Jeg ved ærlig talt ikke om jeg har lyst til at råbe dem op.... Jeg har ikke lyst til at have kontakt med nogen, der ikke kan acceptere mig for den jeg er, ligegyldigt trosretning. Islam er grundlæggende en meget omsorgsfuld og respektfuld måde at leve på, desværre er der bare nogle, der tolker den helt skævt, hvilket nok er det, der er sket her.

Min far kan ikke gøre så meget. Han er selvfølgelig ked af, at hans søn og datter ikke kan finde ud af det sammen, men både min bror og jeg er voksne mennesker og bestemmer selv, hvordan vi vælger at leve vores liv.

VIPpigen skriver:

Åhh, jeg syntes sådan noget er så forkert, ligemeget med kultur, og trosretning. Jeg tror virkelig på vi kan leve i et Danmark, og både kristne og muslimer i samme hjem, hvis vi bare snart acceptere hinandens forskelligheder.

Jeg troede faktisk du var Dansker, og det var omvendt at du havde valgt muslimer til. Hold op jeg syntes det er syndt for både du og jeres datter, ja, også din mand, det må være svært ikke at blive accepteret For den man nu en gang er.

Det hjælper ikke meget at du acceptere deres levemåde, når de ikke acceptere din. Jeg kan godt forstå du er ked af det, og jeg håber virkelig du får råbt din familie op. Hvad med din far, har han ikke lidt at skulle have sagt heller??

I øvrigt har de aldrig mødt min kæreste. De har dømt ham udelukkende på ikke at leve sit liv som de gør. Og de vil ikke sætte benene i vores hjem fordi, at de ikke kan respektere den måde jeg har valgt at leve i et ikke ægteskabeligt forhold. Min datter er i øvrigt født udenfor ægteskab, hvilket aldrig har været et problem...før nu..

Øv hvor er det sørgeligt at voksne mennesker kan opfører sig sådan....
Det er virkelig trist at det skal gå ud over din datter....

Og det er rigtig trist at det er på et grundlagt som religion....
(Ville i øvrigt selv synes det var ret spændende at kunne stifte bekendtskab med anden kultur, så det er trist de ser det som en barriere i stedet for at se mulighederne i det)

Og det med ikke at overholde tider, det er bare drøn hamrende respektløs og det kan jeg godt forstå pisser dig af....

Loa skriver:

Øv hvor er det sørgeligt at voksne mennesker kan opfører sig sådan....
Det er virkelig trist at det skal gå ud over din datter....

Og det er rigtig trist at det er på et grundlagt som religion....
(Ville i øvrigt selv synes det var ret spændende at kunne stifte bekendtskab med anden kultur, så det er trist de ser det som en barriere i stedet for at se mulighederne i det)

Og det med ikke at overholde tider, det er bare drøn hamrende respektløs og det kan jeg godt forstå pisser dig af....

Jeg synes også det er rigtig sørgeligt, at man ikke kan respektere hinandens forskelligheder fremfor at dømme ud fra trosretning. Der har bare været så meget igennem årene og jeg synes, at jeg har formået at lukke af og respektere dem alligevel men nu er det bare nok. Jeg bruger så meget energi og krudt på det konstant, at det dræner mere for energi end det gavner. Jeg inviterer efterhånden kun for min datters skyld men det er da slut nu.
Jeg synes det er meget respektløs ift. Tiden. Og det er altså ikke småting vi snakker. Der var et år, hvor de kom kl. 16.30 ( inviteret til kl. 13) og var irriterede over, at jeg ikke ville hente ved togstationen pga. Mangel på autostole.

Anonym skriver:

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så rasende som jeg er nu Jeg ved, at dette oplæg evt. kan resultere i en ret heftig diskussion omkring kulturforskelle, hvilket jeg gerne vil frabede på forhånd tak.

Sagen er den, at min datter havde fødselsdag for kort tid siden. I den forbindelse er familien selvfølgelig inviteret for at fejre hende. Jeg inviterede for 1½ mdr. siden da jeg godt ved, at julen plejer at være spændt rimelig hårdt for. Min bror, svigerinde og deres børn meldte så ud i fredags, at de ikke kom til min datters fødselsdag i dag pga. religion. Jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de og fordi, at de ikke kan acceptere det har de valgt ikke at møde op til min datters fødselsdag. Jeg har snakket med svigerinden flere gange siden invitationen, hvor hun 2 gange har bekræftet, at de kom. Alligevel vælger de, at melde ud pr. sms, at de ikke kom. Jeg er rasende over, at min datter bliver fravalgt fordi, at de ikke kan respektere, at jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de. Jeg respekterer da måden de lever deres liv på, selvom det ikke er noget for mig. Min datter og jeg (ikke min kæreste) er stadig velkommen i deres hjem. Men ærlig talt, hvis ikke hele min familie er velkommen, så er jeg ikke interesseret. Min mor havde dog valgt fortsat at komme og fejre min datter i dag kl. 13. Hele formiddagen har jeg ikke kunne få fat på hende og først kl.13.10 ringer hun og siger, at hun ikke er taget afsted endnu (fra en by, der ligger over 100 km. væk og hun skal med offentlig transport)... og så var det, at jeg røg fuldstændig i det røde felt Jeg er så træt af, at jeg bruger så meget energi på det HVERT ÅR og dette her var bare dråben. Jeg har simpelthen fået nok. Min mor fik at vide, at hun bare skulle blive væk i dag, for jeg gider ikke bruge flere timer på at sidde og vente på hende. Min datter var rigtig ked af det og ville ikke snakke med mormor, hvilket resulterede i, at min mor forsøgte at kompensere gennem telefonen med lovning på flere og større gaver når de ses næste gang. Min datter vil IKKE have flere og større gaver, hun vil bare ikke skuffes gang på gang.

Hold da op en familie! Jeg går ud fra ay din datter, mand og dig trives i jeres religion og at det "kun" handler om manglende accept (og respekt)? 

Familie bør ALTID kunne acceptere sådan noget. Hvad er religion udover en privat ting? Og derved ikke andres sag... Hvor er det synd for din datter! Mange varme tanker herfra. 

 

Anonym skriver:

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så rasende som jeg er nu Jeg ved, at dette oplæg evt. kan resultere i en ret heftig diskussion omkring kulturforskelle, hvilket jeg gerne vil frabede på forhånd tak.

Sagen er den, at min datter havde fødselsdag for kort tid siden. I den forbindelse er familien selvfølgelig inviteret for at fejre hende. Jeg inviterede for 1½ mdr. siden da jeg godt ved, at julen plejer at være spændt rimelig hårdt for. Min bror, svigerinde og deres børn meldte så ud i fredags, at de ikke kom til min datters fødselsdag i dag pga. religion. Jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de og fordi, at de ikke kan acceptere det har de valgt ikke at møde op til min datters fødselsdag. Jeg har snakket med svigerinden flere gange siden invitationen, hvor hun 2 gange har bekræftet, at de kom. Alligevel vælger de, at melde ud pr. sms, at de ikke kom. Jeg er rasende over, at min datter bliver fravalgt fordi, at de ikke kan respektere, at jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de. Jeg respekterer da måden de lever deres liv på, selvom det ikke er noget for mig. Min datter og jeg (ikke min kæreste) er stadig velkommen i deres hjem. Men ærlig talt, hvis ikke hele min familie er velkommen, så er jeg ikke interesseret. Min mor havde dog valgt fortsat at komme og fejre min datter i dag kl. 13. Hele formiddagen har jeg ikke kunne få fat på hende og først kl.13.10 ringer hun og siger, at hun ikke er taget afsted endnu (fra en by, der ligger over 100 km. væk og hun skal med offentlig transport)... og så var det, at jeg røg fuldstændig i det røde felt Jeg er så træt af, at jeg bruger så meget energi på det HVERT ÅR og dette her var bare dråben. Jeg har simpelthen fået nok. Min mor fik at vide, at hun bare skulle blive væk i dag, for jeg gider ikke bruge flere timer på at sidde og vente på hende. Min datter var rigtig ked af det og ville ikke snakke med mormor, hvilket resulterede i, at min mor forsøgte at kompensere gennem telefonen med lovning på flere og større gaver når de ses næste gang. Min datter vil IKKE have flere og større gaver, hun vil bare ikke skuffes gang på gang.

Jeg forstår udemærket din frustration og vrede! Det er bare  ikke i orden af din familie, hverken din bror eller din mor! Og slet ikke, at hun tror hun kan købe din datters tillid tilbage ved at give hende flere gaver.. Ej moster, den dur jo ikke!

Jeg har så ondt af din datter, hvor må det være grimt at glæde sig til at få gæster, også kommer de ikke

Kæmpe kram til jer begge! 

Anonym skriver:

I øvrigt har de aldrig mødt min kæreste. De har dømt ham udelukkende på ikke at leve sit liv som de gør. Og de vil ikke sætte benene i vores hjem fordi, at de ikke kan respektere den måde jeg har valgt at leve i et ikke ægteskabeligt forhold. Min datter er i øvrigt født udenfor ægteskab, hvilket aldrig har været et problem...før nu..

Forstår dig godt, lyder bestemt ikke som om det er første gang de træder på jer. Og så vil jeg give dig ret, så skal man ikke blive ved. Familien vælger man ikke selv, men jeg håber i har nogen venner og kærestens familie. Jeg syntes det er en skam de skal være så fordomsfulde, og er ked af det på jeres alles vejne.

Men hvis du gør på med dig selv at det så er bedre uden dem, så er det din beslutning, og man gør alt for at beskytte sine børn mod for mange skuffelser.

Lige meget hvad, så lyder det til at du hvertfald har en skøn kæreste, som ikke lader sig slå ud lige med det samme, så hvad du end beslutter gør du det rigtige for dig og din familie

Og jeg syntes faktisk det er stort af dig

Pcokate skriver:

Hold da op en familie! Jeg går ud fra ay din datter, mand og dig trives i jeres religion og at det "kun" handler om manglende accept (og respekt)? 

Familie bør ALTID kunne acceptere sådan noget. Hvad er religion udover en privat ting? Og derved ikke andres sag... Hvor er det synd for din datter! Mange varme tanker herfra. 

 

Jeg er faktisk også målløs over det. Ja, min kæreste, datter og jeg trives rigtig godt i vores lille familie og jeg bruger efterhånden meget energi på at forsvare, hvorfor jeg lever mit liv som jeg gør.

Min datter har heldigvis haft en god dag trods skuffelser. Der er lavet en ny aftale med min mor om nogle dage, udelukkende for min datters skyld. Jeg har svært ved at udelukke hendes mormor fra hendes liv. Men hvis hun igen kommer for sent eller har en undskyldning så er det også slut med hende. Jeg orker ikke at bruge så meget energi og kræfter på det.

AnthonsMor skriver:

Jeg forstår udemærket din frustration og vrede! Det er bare  ikke i orden af din familie, hverken din bror eller din mor! Og slet ikke, at hun tror hun kan købe din datters tillid tilbage ved at give hende flere gaver.. Ej moster, den dur jo ikke!

Jeg har så ondt af din datter, hvor må det være grimt at glæde sig til at få gæster, også kommer de ikke

Kæmpe kram til jer begge! 

Tak skal du have Vi lavede heldigvis en nødløsning, hvor vi tog vores indkøbte boller og besøgte nogle rigtig gode venner, hvor hun elsker at være. Men hun er jo altså ikke helt lille længere og forstår en hel del... øv

VIPpigen skriver:

Forstår dig godt, lyder bestemt ikke som om det er første gang de træder på jer. Og så vil jeg give dig ret, så skal man ikke blive ved. Familien vælger man ikke selv, men jeg håber i har nogen venner og kærestens familie. Jeg syntes det er en skam de skal være så fordomsfulde, og er ked af det på jeres alles vejne.

Men hvis du gør på med dig selv at det så er bedre uden dem, så er det din beslutning, og man gør alt for at beskytte sine børn mod for mange skuffelser.

Lige meget hvad, så lyder det til at du hvertfald har en skøn kæreste, som ikke lader sig slå ud lige med det samme, så hvad du end beslutter gør du det rigtige for dig og din familie

Og jeg syntes faktisk det er stort af dig

Det er det bestemt ikke nej. Der ligger desværre en masse ting i fortiden som jeg ikke lige vil komme nærmere ind på. Lige præcis med den del af familien har det altid været svært fordi, at jeg er det sorte får (eller er det, det hvide får når nu jeg er mørk i forvejen ) fordi, at jeg gør tingene lidt anderledes. Ift. min bror, så er det helt sikkert slut fra min side af (igen er der mange ting i fortiden, der har en betydning her).
Min kæreste er helt fantastisk og er vist lige så rasende på mine vegne, som jeg selv er. Det er bare rigtig svært at cutte min mor, med tanke på, at det er min datters mormor.. Der er altid hamrende svært når det handler om familie.. hvis man bare selv kunne vælge