Nu kan det være nok!!!!!

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så rasende som jeg er nu Jeg ved, at dette oplæg evt. kan resultere i en ret heftig diskussion omkring kulturforskelle, hvilket jeg gerne vil frabede på forhånd tak.

Sagen er den, at min datter havde fødselsdag for kort tid siden. I den forbindelse er familien selvfølgelig inviteret for at fejre hende. Jeg inviterede for 1½ mdr. siden da jeg godt ved, at julen plejer at være spændt rimelig hårdt for. Min bror, svigerinde og deres børn meldte så ud i fredags, at de ikke kom til min datters fødselsdag i dag pga. religion. Jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de og fordi, at de ikke kan acceptere det har de valgt ikke at møde op til min datters fødselsdag. Jeg har snakket med svigerinden flere gange siden invitationen, hvor hun 2 gange har bekræftet, at de kom. Alligevel vælger de, at melde ud pr. sms, at de ikke kom. Jeg er rasende over, at min datter bliver fravalgt fordi, at de ikke kan respektere, at jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de. Jeg respekterer da måden de lever deres liv på, selvom det ikke er noget for mig. Min datter og jeg (ikke min kæreste) er stadig velkommen i deres hjem. Men ærlig talt, hvis ikke hele min familie er velkommen, så er jeg ikke interesseret. Min mor havde dog valgt fortsat at komme og fejre min datter i dag kl. 13. Hele formiddagen har jeg ikke kunne få fat på hende og først kl.13.10 ringer hun og siger, at hun ikke er taget afsted endnu (fra en by, der ligger over 100 km. væk og hun skal med offentlig transport)... og så var det, at jeg røg fuldstændig i det røde felt Jeg er så træt af, at jeg bruger så meget energi på det HVERT ÅR og dette her var bare dråben. Jeg har simpelthen fået nok. Min mor fik at vide, at hun bare skulle blive væk i dag, for jeg gider ikke bruge flere timer på at sidde og vente på hende. Min datter var rigtig ked af det og ville ikke snakke med mormor, hvilket resulterede i, at min mor forsøgte at kompensere gennem telefonen med lovning på flere og større gaver når de ses næste gang. Min datter vil IKKE have flere og større gaver, hun vil bare ikke skuffes gang på gang.

Har du valgt din mands religion?? Efter som han ikke er velkommen hjemme ved din bror og svigerinde??

Jeg syntes selv det er ret sølle gjort af din familie, og hvad var din mors forklaring på at hun endnu ikke var taget hjemmefra??

Håber hele din familie vågner op, og finder ud af hvad de faktisk går glip af, og hvem de egentligt sårer. For en ting er at sårer dig, men den helt store taber i det spil de kører er desværre din datter.

I mine øjne er det ikke vigtigt om man er kristen, muslim, protestant, Jehovas vidne, eller en helt 7'ende troende... Det er vigtigt at respektere hinanden, og hvad vi står for.

I sidste ende er vi alle bare mennesker, og kan alle føle sorg og glæde Og tillykke med din datter

Anonym skriver:

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så rasende som jeg er nu Jeg ved, at dette oplæg evt. kan resultere i en ret heftig diskussion omkring kulturforskelle, hvilket jeg gerne vil frabede på forhånd tak.

Sagen er den, at min datter havde fødselsdag for kort tid siden. I den forbindelse er familien selvfølgelig inviteret for at fejre hende. Jeg inviterede for 1½ mdr. siden da jeg godt ved, at julen plejer at være spændt rimelig hårdt for. Min bror, svigerinde og deres børn meldte så ud i fredags, at de ikke kom til min datters fødselsdag i dag pga. religion. Jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de og fordi, at de ikke kan acceptere det har de valgt ikke at møde op til min datters fødselsdag. Jeg har snakket med svigerinden flere gange siden invitationen, hvor hun 2 gange har bekræftet, at de kom. Alligevel vælger de, at melde ud pr. sms, at de ikke kom. Jeg er rasende over, at min datter bliver fravalgt fordi, at de ikke kan respektere, at jeg har valgt at leve mit liv anderledes end de. Jeg respekterer da måden de lever deres liv på, selvom det ikke er noget for mig. Min datter og jeg (ikke min kæreste) er stadig velkommen i deres hjem. Men ærlig talt, hvis ikke hele min familie er velkommen, så er jeg ikke interesseret. Min mor havde dog valgt fortsat at komme og fejre min datter i dag kl. 13. Hele formiddagen har jeg ikke kunne få fat på hende og først kl.13.10 ringer hun og siger, at hun ikke er taget afsted endnu (fra en by, der ligger over 100 km. væk og hun skal med offentlig transport)... og så var det, at jeg røg fuldstændig i det røde felt Jeg er så træt af, at jeg bruger så meget energi på det HVERT ÅR og dette her var bare dråben. Jeg har simpelthen fået nok. Min mor fik at vide, at hun bare skulle blive væk i dag, for jeg gider ikke bruge flere timer på at sidde og vente på hende. Min datter var rigtig ked af det og ville ikke snakke med mormor, hvilket resulterede i, at min mor forsøgte at kompensere gennem telefonen med lovning på flere og større gaver når de ses næste gang. Min datter vil IKKE have flere og større gaver, hun vil bare ikke skuffes gang på gang.

Hvor er det dog sørgeligt at din familie vælger fra på grund af det grundlag!!

Jeg forstår sku godt din vrede !! Stik hovedet i en pude og skrig!

Tillykke med din datter. Jeg håber på trods af omstændigheder at hun får en dejlig dag sammen med dig

Det er virkelig sørgeligt og meget småligt synes jeg Men så ved jeg da, hvor jeg har dem henne

VIPpigen skriver:

Har du valgt din mands religion?? Efter som han ikke er velkommen hjemme ved din bror og svigerinde??

Jeg syntes selv det er ret sølle gjort af din familie, og hvad var din mors forklaring på at hun endnu ikke var taget hjemmefra??

Håber hele din familie vågner op, og finder ud af hvad de faktisk går glip af, og hvem de egentligt sårer. For en ting er at sårer dig, men den helt store taber i det spil de kører er desværre din datter.

I mine øjne er det ikke vigtigt om man er kristen, muslim, protestant, Jehovas vidne, eller en helt 7'ende troende... Det er vigtigt at respektere hinanden, og hvad vi står for.

I sidste ende er vi alle bare mennesker, og kan alle føle sorg og glæde Og tillykke med din datter

Det kan man måske godt sige.. Jeg kommer fra en muslimsk familie men jeg lever ikke efter det og slet ikke på den måde som de gør. Jeg kan godt respektere, at de lever deres liv på den måde som de finder rigtigt, men jeg vil simpelthen have lov til at vælge at leve mit liv anderledes uden, at min datter bliver valgt fra på det grundlag.

Jamen, hun har sejlet i nat og var blevet dårlig (valgte dog ikke at ringe og sige noget, selvom de kom i land før kl. 8 i morges). Hun var faldet i søvn hos min svigerinde og bror, der jo selv havde meldt fra til fødselsdagen. De havde så ladet hende sove og hun var først vågnet 12.45. Det skal måske siges til alt dette, at de alle sammen ALTID kommer min. ½ time for sent og kan aldrig finde ud af at melde afbud eller fortælle, at de er forsinket. Så jeg og min datter sidder ALTID og venter på, at de kommer...Jeg gider ikke blive ved.

Det er lige netop derfor jeg bliver så gal over, at de har meldt fra. For jeg kan netop godt respektere, at de lever deres liv anderledes end jeg men det går åbenbart ikke samme vej Og jeg kan slet ikke forstå tanken bag, at de ikke vil sætte deres ben i mit hjem fordi, at jeg bor med min kæreste Det er min datter, der er i klemme her og i sidste ende deres egne børn, som jeg jo er faster til.

Yurie skriver:

Det er sku heller ikke en ok opførsel. jeg ville sku også blive gal.
Din datter er jo så stor at hun forstår det og der er sku da ingen forældre der vil se sine børn kede af det, fordi nogen andre er idioter. Det er skide synd for din datter og jeg havde nok sagt nogen grimme ord, næste gang vi snakkede sammen..
hvordan kan man opfører sig sådan??

Jeg tror desværre ikke, at der bliver en næste gang. Ikke med min bror og svigerinde. Jeg kan og vil ikke have kontakt med nogen, der ikke kan respektere den måde jeg har valgt at leve mit liv på. Jeg forventer ikke, at de acceptere det, men jeg forventer som minimum noget respekt. Jeg var rasende da jeg fik en sms ud af det blå, men ærlig talt så gider jeg simpelthen ikke bruge energi på diskutere med nogle, der er så snæversynet som de åbenbart er.

Anonym skriver:

Jeg tror desværre ikke, at der bliver en næste gang. Ikke med min bror og svigerinde. Jeg kan og vil ikke have kontakt med nogen, der ikke kan respektere den måde jeg har valgt at leve mit liv på. Jeg forventer ikke, at de acceptere det, men jeg forventer som minimum noget respekt. Jeg var rasende da jeg fik en sms ud af det blå, men ærlig talt så gider jeg simpelthen ikke bruge energi på diskutere med nogle, der er så snæversynet som de åbenbart er.

Det kan jeg godt forstå. jeg gider heller ikke spilde tid på folk der ikke respektere eller acceptere mig for den jeg er. jeg gider sku ikke forandre mig bare for at glæde andre.
Læg dem på is.

Det er også det jeg har gjort. Ungerne får stadig fødselsdagskort og gave tilsendt fremover, for de skal ikke lide under dette her, men jeg har bare fået nok. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan være så snæversynet, at den eneste rigtige måde at leve på, er den som de lever på, og andre derfor bliver valgt fra. Hvad jeg også synes er lavt er, at de intet sagde da de blev inviteret for 1½ mdr. siden. Min kæreste og jeg har altså boet sammen i knap 1 år, så intet nyt der.

Anonym skriver:

Det kan man måske godt sige.. Jeg kommer fra en muslimsk familie men jeg lever ikke efter det og slet ikke på den måde som de gør. Jeg kan godt respektere, at de lever deres liv på den måde som de finder rigtigt, men jeg vil simpelthen have lov til at vælge at leve mit liv anderledes uden, at min datter bliver valgt fra på det grundlag.

Jamen, hun har sejlet i nat og var blevet dårlig (valgte dog ikke at ringe og sige noget, selvom de kom i land før kl. 8 i morges). Hun var faldet i søvn hos min svigerinde og bror, der jo selv havde meldt fra til fødselsdagen. De havde så ladet hende sove og hun var først vågnet 12.45. Det skal måske siges til alt dette, at de alle sammen ALTID kommer min. ½ time for sent og kan aldrig finde ud af at melde afbud eller fortælle, at de er forsinket. Så jeg og min datter sidder ALTID og venter på, at de kommer...Jeg gider ikke blive ved.

 

Det er lige netop derfor jeg bliver så gal over, at de har meldt fra. For jeg kan netop godt respektere, at de lever deres liv anderledes end jeg men det går åbenbart ikke samme vej Og jeg kan slet ikke forstå tanken bag, at de ikke vil sætte deres ben i mit hjem fordi, at jeg bor med min kæreste Det er min datter, der er i klemme her og i sidste ende deres egne børn, som jeg jo er faster til.

Åhh, jeg syntes sådan noget er så forkert, ligemeget med kultur, og trosretning. Jeg tror virkelig på vi kan leve i et Danmark, og både kristne og muslimer i samme hjem, hvis vi bare snart acceptere hinandens forskelligheder.

Jeg troede faktisk du var Dansker, og det var omvendt at du havde valgt muslimer til. Hold op jeg syntes det er syndt for både du og jeres datter, ja, også din mand, det må være svært ikke at blive accepteret For den man nu en gang er.

Det hjælper ikke meget at du acceptere deres levemåde, når de ikke acceptere din. Jeg kan godt forstå du er ked af det, og jeg håber virkelig du får råbt din familie op. Hvad med din far, har han ikke lidt at skulle have sagt heller??