Forelskelse

Ej hvor en hyggelig tråd Rikke.. Jeg vil da meget gerne fortælle om mig og min kærestes første møde, sys nemlig selv det er lidt romantisk..

Ja det hele startede med at jeg blev spurgt om jeg ville være med til at spille dilettant (ametør teater) i vores lille by, jeg skulle være datter af en mand som var ved at gå konkurs, og klaus (min kæreste) skulle spille en rig mand fra amerika, i stykkede byttede klaus og hans bobygaurd identitet, for jeg skulle jo ikke tage ham for pengenes skyld..

Stykkede endte så med at klaus og jeg "blev" kærester...

Men under alle de aftener hvor vi øvede, fik klaus og jeg et godt øje til hinanden, vi gik og nussede lidt og holdte i hånd, men mere blev det ikke til..  Så da den store dag kom, hvor vi skulle opfører stykket (14 feb 2004), tog klaus fusen på mig, og gav mig det størst smæk kys på scenen foran 200 mennesker, og så var jeg så TOTAL forelsket...
Sådan fandt Klaus og jeg hinanden, har årsdag på valentinsdag og har været sammen i fem år, kan det være mere romantisk??

Rikke skriver:

Har I været forelsket i jeres partner fra første øjeblik, eller var I venner først?
Har I på noget tidspunkt været i tvivl om han var den rette for jer? Hvorfor?

Jeg er lidt nysgerrig

Nej jeg var ikke forelsket i Carsten lige fra starten.
Faktisk synes jeg han var en smule sær.
Han siger at han heller ikke var forelsket i mig, men bare syntes jeg havde en god røv og gerne ville knep.. mig

Nå men han endte med at blive forelsket i mig og gik så ellers igang med de hårde skyts og jo mere vi snakkede jo mere interesseret blev jeg i ham. Og til sidst var jeg drønforelsket og SÅ blev vi kærester.

Jeg har, efter vi fandt sammen , aldrig været i tvivl om at han er den helt rigtige.

Jeg møde min mand til en tiestö koncert i parken og så kom ha hjem til mig weekenden efter han boet i jylland og jeg i københavn og da han kom hjem til mig den første weekend var jeg solgt og og her 1 år og 8 måneder efter har vi en planlagt lægger dreng   og er gift  og er stadig smask forelsket.

Jeg blev ikke forelsket i ham med det samme, helllere ikke ham i mig   Men vi kunne lide hinanden og vi har brugt tid med hinanden. Vi boede i samme kolegium og vi kunne nemt møde hinanden i samme fester. Vi snakkede nogle gange meget sammen til fest, og så gik vi videre til vores egne venner. Nogle gange kunne vi se hinanden i kantinen og vi sad til frokost sammen, hvis der ikke var andre til at sidde sammen med  Sådan gik det i et styk tid. Det synes jeg, at det var hyggeligt, at der var en periode, hvor jeg kun syntes, at det var hyggeligt at snakke med en hyggeligt fyr  Og så stille og rollig tingene udvikler sig. Men jeg ja, jeg kan også sige, at vi var venner først

Mig og kæresten skrev først sammen over nettet , så aftalte vi at vi sku' mødes .. 14 dage efter , fandt vi sammen , hvor jeg alligevel sku' til jobsamtale i TOYS"r"US , så har vi været forelsket lige siden , og begyndte at være gravide , hvor vi var sammen i 9 måneder .. Og nu venter vi bare på at han kommer ud .. Og vi har snart 16 månedersdag ..

Rikke skriver:

Har I været forelsket i jeres partner fra første øjeblik, eller var I venner først?
Har I på noget tidspunkt været i tvivl om han var den rette for jer? Hvorfor?

Jeg er lidt nysgerrig

Da jeg så min mand første gang havde jeg aldrig set ham før, snakket med ham eller noget som helst, men den første tanke jeg tænkte da jeg så ham var at han var universets lækkerste mand og at jeg allerede troede at jeg elsket ham, så det kan man vist godt kalde kærlighed ved første blik...
3 timer sener kysset vi for første gang og 4 dage sener flyttede vi sammen...

Har aldrig været i tvivl om at han var den rigtige for mig eller noget i den stil føler mig bare heldig over at ha fundet den rigtige i så ung en aldre...

 Knus Stina

Jeg begyndte at snakke med min kæreste over nettet som 17 årig og mødte ham første gang efter nogle måneders chatten. To måneder efter første møde blev vi kærester. Da jeg desværre havde problemer med at finde mig selv (IKKE hans skyld!!), opstod der problemer i vores forhold og det endte efter 6 år sammen. Men efter 2 års pause fandt vi sammen igen, og nu er vi rigtige lykkelige og venter vores første barn sammen

Jeg har aldrig været i tvivl om, at han var den rette for mig! Han er min bedste ven, støtter mig i alt, kan få mig til at smile på den mest "regnvejrsfulde" dag, jeg elsker ham virkelig!

Knus Pia

Min kæreste og jeg havde "kendte" hinanden i mange år, da han var/er min søsters kammerat..
Det hele startede dog med, at jeg var flyttet tilbage til Nyborg efter en periode i odense hvor jeg så gik fra min eks og ville tilbage til nyborg. Og så stod jeg og manglede en der skulel kigge på min cykel, og spurgte så ham da han er cykelmekaniker, og så for sjov skrev jeg bare hvis han var handymand nok til det, kunen han da komme og hjælpe mig med og sætte lamper op, og ja, det gjorde han så... Og da han kom der og skulel hjælpe med det, var der bare noget ved det, som gjorde at jeg bare måtte have fingrene i ham Og han havde det så på nøjagtig samme måde som mig!!

Jeg har så senere hen fundet ud af, at han faktisk har været lun på mig i rigtig mange år...
Og ja, nu har vi været sammen i 2 år til sep, og har en datter på 1 år til aug.

Knus Karina som er SUPER forelsket i sin mand

super dejlig tråd
men ganske kort.... jeg har været forelsket i min mand fra før vi mødtes ...og ja...selv da vi på et tidspunkt havde en pause i forholdet, var jeg ikke i tvivl om at han var den rette.

nej kenneth og jeg var ikke forelskede ved første øjekast, eller jeg var i hvert fald ikke.... tror sgu ikke kenneth kender sit eget svar på det spørgsmål....

Jeg bliver sgu stadig i tvivl om, om han er den rette for mig.... mest fordi vi går hinanden rigtig meget på nerverne, og kenneth aldrig rigtig har behandlet mig særligt pænt