Forelskelse

Har I været forelsket i jeres partner fra første øjeblik, eller var I venner først?
Har I på noget tidspunkt været i tvivl om han var den rette for jer? Hvorfor?

Jeg er lidt nysgerrig

Rikke skriver:

Har I været forelsket i jeres partner fra første øjeblik, eller var I venner først?
Har I på noget tidspunkt været i tvivl om han var den rette for jer? Hvorfor?

Jeg er lidt nysgerrig

Min eks og jeg var venner i 5 år før det blev til kærlighed, men vil dog sige jeg altid har haft et godt øje til ham da han er drøncharmerende og vi klikkede bare med det samme og var på bølgelængde

Jeg mødte Thomas i Jomfru Ane gade, og var temmelig fuld... Det var vi begge to.....

Vi blev begge ret forelskede den første aften- så ham så først 14 dage efter og så var jeg bare ENDNU mere forelsket:-)
Til foråret er det 10 år siden:-) Viiiiildt at ku skrive det;-)

venner forst. klart at foretraekke

første gang jeg mødte søren syntes jeg han var ganske forfærdelig og hidsig og vrissen, og han syntes jeg var en rigtig kloge-åge anden gang vi mødtes vidste jeg med det samme, at jeg SKULLE have ham, og han trissede rundt og kunne ikke rigtig forstå hvad der foregik. men ja, fra vi fandt sammen har der ikke været tvivl for nogen af os. vi er hinandens bedste venner - samtidig er det dog befriende at have sine veninder, til at vrisse over gemalens påfund og ideer

Jeg mødte Tommy gennem min søns far, de var arbejdskolleger..
Der var noget ved ham der tiltrak mig lige fra starten. men forelskede mig dog først i 2006, efter vi have mødtes i byen og derefter snakkes en del sammen, det var dog ikke det rigtigt tidspunkt for os.. Efter ikke have snakket med hinanden i 1½ år, tog jeg kontakt til ham igen.. Havde brug for en jeg kunne snakke med, var lige komme ud af meget kort og intenst forhold, med en abort til følge. Jeg have stadigvæk mange følser for ham, men var bange for at han ikke havde følserne for mig og at han ville bakke ud pga. at de ikke var mindre en måned siden min x og jeg var gået hvert til sit i stort kaos, hvor jeg fik et nervøs sammen brud...
Men han var den samme mand som jeg havde forelsket mig i tidliger og da jeg fortalet ham, om hvad der var sket sagde han ikke andet end " var det det ? og det overrasker mig ikke" Fra den dag af gik det stærkt og ja nu er han min mand.. Og jeg er lykkeliger end nogen sinde.

Rikke skriver:

Har I været forelsket i jeres partner fra første øjeblik, eller var I venner først?
Har I på noget tidspunkt været i tvivl om han var den rette for jer? Hvorfor?

Jeg er lidt nysgerrig

Vi har været venner siden vi var 13 år gamle, og gennem hele vores ungdom, men der var så en periode, da vi ikke boede i samme byer på noget tidspunkt, hvor vi ikke så hinanden, den periode varede 4-5 år tror jeg ..

Så en dag skulle jeg til julefrokost i Esbjerg, hvor han kommer fra, og så sad vi og smed lidt sms'er hver sin vej, så skrev han hvor jeg egentlig befandt mig henne i byen, og så dukkede han uanmeldt op ca 1 time efter!
Jeg kan bare huske jeg kiggede på ham, og med det samme kom der bare en eller anden følelse indover mig som der ikke havde været der før ..

Vi endte med at kysse lidt den aften, og dagen efter, vågnede jeg til en masse sms'er hvor der stod hvor meget han allerede savnede mig og manglede mig ved ham ..

Nu er det lidt over 2 år siden, og vores prinsesse er sat til at komme i morgen! 

Jeg mødte faktisk min kæreste gennem min mor, han gik og hjalp hende med noget handyman arbejde i hendes koloni have, men det var først flere år efter vi blev kærester og jeg havde aldrig troedet vi skulle finde sammen eller noget.

Det var ikke vild og voldsom kærlighed fra starten af, men tilgengæld har det udviklet sig med tiden, hvislket jeg syntes er dejligt.
Før hen havde jeg forhold, hvor der var MANGE følelser fra starten som blot sivede væk med tiden.

Når man skal vælge en partner er det klart at finde en man kan tale med og som accepter en som man er gode som dårlige sider.

Desuden, når man er gammel og rynket så er udseendet jo ikke så meget, så hvorfor skulle det så egentlig betyde så meget fra starten
Så er det dejligt at have en ven/partner for livet

Zelania skriver:

Jeg mødte faktisk min kæreste gennem min mor, han gik og hjalp hende med noget handyman arbejde i hendes koloni have, men det var først flere år efter vi blev kærester og jeg havde aldrig troedet vi skulle finde sammen eller noget.

Det var ikke vild og voldsom kærlighed fra starten af, men tilgengæld har det udviklet sig med tiden, hvislket jeg syntes er dejligt.
Før hen havde jeg forhold, hvor der var MANGE følelser fra starten som blot sivede væk med tiden.

Når man skal vælge en partner er det klart at finde en man kan tale med og som accepter en som man er gode som dårlige sider.

Desuden, når man er gammel og rynket så er udseendet jo ikke så meget, så hvorfor skulle det så egentlig betyde så meget fra starten
Så er det dejligt at have en ven/partner for livet

Er helt enig med dig omkring det med følelser og udseende

Første gang jeg møde min mand, var der ikke nogen følser over hovdet jeg synes han var en nar, virket så sur og ligeglad med alt.

efter nogen tid begynde vi og skrive lidt sammen over sms, og ja han viste sig jo engenlig og være det modsatter vi begynde og snakke meget sammen og det udviklet sig til et forhold.

som nu har holdt i 4 år og der er kommet en utrolig dejlig dreng ud af det

martin er ikke kun min mand men også min ven og ja han vil altid være min bedste ven.. for jeg ved han altid vil støtte mig i mine valg... jeg er smask forelsket i ham 

det var ikke kærlighed ved første bilk....

men det er tilgengæld blevet til den dejligste forelskelse i hele mit liv som kun bliver større for hverdag der går