Svært ved pasning...

Hej med jer!

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle kalde overskriften men here goes:

Min søn er 2,7 år gammel, og er delebarn. Han er hos sin far hveranden weekend og en hverdag i modsatte uge. Dette betyder, at min søn meget sjældent bliver passet, da jeg stræber efter at passe min aftaler uden barn ind efter samværsdagene. Det kan ikke altid lade sig gøre.

Eksempelvis var i går til 30 års fødselsdag. Mine forældre (som min søn ELSKER) passede ham. Jeg har i den seneste uge løbende snakket med ham omkring, at mormor og bedstefar kommer, og de skal passe, og det har han reageret positivt og negativt på. Det gik okay med at få sagt farvel, men i løbet af aften blev han ked af det, sagde "min mor", var til at trøste. Han var meget glad da han vågnede i morges og så at mor var hjemme igen, og han har været omkring mig det meste af dagen. Vi har også i dag snakket om, at han i går blev passet hvortil han har svaret "mig græd".

Jeg vil egentlig gerne høre, om jeres børn også har det svært med at blive passet. Om I mener at jeg kan gøre noget anderledes?

Jeg kan selvfølgelig vælge at fravælge alle de invitationer jeg får, når de ikke ligger i samværsdagene, men jeg synes ikke det er holdbart. Det skal lige siges, at jeg altid prioriterer og vælger kun de ting til som er vigtige for mig at deltage i og som jeg husker, så handler det om tre gange min søn er blevet passet, siden jeg blev alene med ham siden juni 2012.

Vh. Louise

Mamalou skriver:

Hej med jer!

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle kalde overskriften men here goes:

Min søn er 2,7 år gammel, og er delebarn. Han er hos sin far hveranden weekend og en hverdag i modsatte uge. Dette betyder, at min søn meget sjældent bliver passet, da jeg stræber efter at passe min aftaler uden barn ind efter samværsdagene. Det kan ikke altid lade sig gøre.

Eksempelvis var i går til 30 års fødselsdag. Mine forældre (som min søn ELSKER) passede ham. Jeg har i den seneste uge løbende snakket med ham omkring, at mormor og bedstefar kommer, og de skal passe, og det har han reageret positivt og negativt på. Det gik okay med at få sagt farvel, men i løbet af aften blev han ked af det, sagde "min mor", var til at trøste. Han var meget glad da han vågnede i morges og så at mor var hjemme igen, og han har været omkring mig det meste af dagen. Vi har også i dag snakket om, at han i går blev passet hvortil han har svaret "mig græd".

Jeg vil egentlig gerne høre, om jeres børn også har det svært med at blive passet. Om I mener at jeg kan gøre noget anderledes?

Jeg kan selvfølgelig vælge at fravælge alle de invitationer jeg får, når de ikke ligger i samværsdagene, men jeg synes ikke det er holdbart. Det skal lige siges, at jeg altid prioriterer og vælger kun de ting til som er vigtige for mig at deltage i og som jeg husker, så handler det om tre gange min søn er blevet passet, siden jeg blev alene med ham siden juni 2012.

Vh. Louise

Tror du ikke at det netop er fordi det sker så sjældent, at han reagerer sådan? Han er jo ikke vant til det, og har måske ikke lært at mor altid kommer tilbage.

Min søn er siden han var lille blevet passet af min mor og far, bare et par timer ind imellem, og nu hvor han er 2,2 overnatter han hos dem nok en gang om måneden i snit. Han elsker det og der har aldrig været problemer. Og det tror jeg er fordi han siden han var lille har lært at selvom mor og far går (i et par timer var det kun dengang) så kommer de altid tilbage.

Bor dine forældre tæt på? Var det en idé hvis de havde nogle eftermiddage ind imellem med din søn hvor de hyggede sammen? Og han på den måde blev bedre til at forstå konceptet.

Mamalou skriver:

Hej med jer!

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle kalde overskriften men here goes:

Min søn er 2,7 år gammel, og er delebarn. Han er hos sin far hveranden weekend og en hverdag i modsatte uge. Dette betyder, at min søn meget sjældent bliver passet, da jeg stræber efter at passe min aftaler uden barn ind efter samværsdagene. Det kan ikke altid lade sig gøre.

Eksempelvis var i går til 30 års fødselsdag. Mine forældre (som min søn ELSKER) passede ham. Jeg har i den seneste uge løbende snakket med ham omkring, at mormor og bedstefar kommer, og de skal passe, og det har han reageret positivt og negativt på. Det gik okay med at få sagt farvel, men i løbet af aften blev han ked af det, sagde "min mor", var til at trøste. Han var meget glad da han vågnede i morges og så at mor var hjemme igen, og han har været omkring mig det meste af dagen. Vi har også i dag snakket om, at han i går blev passet hvortil han har svaret "mig græd".

Jeg vil egentlig gerne høre, om jeres børn også har det svært med at blive passet. Om I mener at jeg kan gøre noget anderledes?

Jeg kan selvfølgelig vælge at fravælge alle de invitationer jeg får, når de ikke ligger i samværsdagene, men jeg synes ikke det er holdbart. Det skal lige siges, at jeg altid prioriterer og vælger kun de ting til som er vigtige for mig at deltage i og som jeg husker, så handler det om tre gange min søn er blevet passet, siden jeg blev alene med ham siden juni 2012.

Vh. Louise

Jeg tænker det samme som modesty.. Hvis han ikke er vant til at blive passet, og den alder han har lægger han mærke til meget mere, og så reagere han som han gør.

Som du selv siger, så kan du ikke planlægge dit liv efter hvornår din søn er hos far, fordi der tingene der jo ikke bare kan rykkes.

Han er nervøs og det kan man især se, når han er i nærheden af dig i dag.

Måske en dag med bedsterne ville være en god ide, så han vænne sig til det..

modesty skriver:

Tror du ikke at det netop er fordi det sker så sjældent, at han reagerer sådan? Han er jo ikke vant til det, og har måske ikke lært at mor altid kommer tilbage.

Min søn er siden han var lille blevet passet af min mor og far, bare et par timer ind imellem, og nu hvor han er 2,2 overnatter han hos dem nok en gang om måneden i snit. Han elsker det og der har aldrig været problemer. Og det tror jeg er fordi han siden han var lille har lært at selvom mor og far går (i et par timer var det kun dengang) så kommer de altid tilbage.

Bor dine forældre tæt på? Var det en idé hvis de havde nogle eftermiddage ind imellem med din søn hvor de hyggede sammen? Og han på den måde blev bedre til at forstå konceptet.

Det tænker jeg os.. Begge vores er os blevet passet jævnligt nogle gange i få timer andre gange med overnatning og nu ber den store selv om det..


Alt nyt er svært så hvis i ka øve det på en måde ville jeg gøre det

Hmm, jeg tænker også at det er fordi han ikk er så vant til det. Ikke dermed sagt at man skal hærde dem fra spæde, men jeg tror det er sundt nok at de bliver passet af og til som små, så de lærer at det er okay. Men, nu er din dreng lidt større, så jeg tror bare du skal stole på at det er okay. mormor og morfar skal nok passe godt på ham, og jeg tvivlet på han har været ked hele tiden så han skal nok blive god til det, hvis du bare giver dem lov til at have ham lidt alene af og til. Bare en eftermiddag eller lign. 

Derudover skal du tænke på hvordan du selv fremstår når du kører derfra. Er du nervøs, fribrilsk eller andet, for så opsnapper din søn lynhurtigt at situationen ikke er helt tryg

modesty skriver:

Tror du ikke at det netop er fordi det sker så sjældent, at han reagerer sådan? Han er jo ikke vant til det, og har måske ikke lært at mor altid kommer tilbage.

Min søn er siden han var lille blevet passet af min mor og far, bare et par timer ind imellem, og nu hvor han er 2,2 overnatter han hos dem nok en gang om måneden i snit. Han elsker det og der har aldrig været problemer. Og det tror jeg er fordi han siden han var lille har lært at selvom mor og far går (i et par timer var det kun dengang) så kommer de altid tilbage.

Bor dine forældre tæt på? Var det en idé hvis de havde nogle eftermiddage ind imellem med din søn hvor de hyggede sammen? Og han på den måde blev bedre til at forstå konceptet.

Jeg har også selv tænkt det samme, men har alligevel undret mig over det, fordi han jo er vant til at være væk fra mig, når han er hos sin far.
Mine forældre bor langt væk, 2,5 times kørsel, så et par timer en eftermiddag er desværre ikke en mulighed.

Jeg har en veninde, som har taget ham et par timer af og til, hvis jeg f.eks. har arbejdet længe, men ellers har jeg aftalt med faderen, at han tager ham. Måske skulle jeg engang i mellem tænke min veninde og hendes kæreste ind oftere, så han vender sig til at blive passet. Som det er nu, så synes jeg det er synd og det er svært at være afsted, når det kommer til at fylde for ham når jeg er væk - hvis du kan følge mig?

Det skal jo gerne være sådan som med din søn, der nyder at være hos sine bedsteforældre og bare hygger

Yurie skriver:

Jeg tænker det samme som modesty.. Hvis han ikke er vant til at blive passet, og den alder han har lægger han mærke til meget mere, og så reagere han som han gør.

Som du selv siger, så kan du ikke planlægge dit liv efter hvornår din søn er hos far, fordi der tingene der jo ikke bare kan rykkes.

Han er nervøs og det kan man især se, når han er i nærheden af dig i dag.

Måske en dag med bedsterne ville være en god ide, så han vænne sig til det..

Jeg har også tænkt det samme, men som jeg også skrev til Modesty, så har jeg studset over det, fordi han er vant til at undvære mig. Men det er selvfølgelig ikke det samme som at være sammen med far.

Jeg vil prøve at lade ham passe en gang i mellem, så det ikke skal være svært for ham. For som det er nu, så har jeg ikke særlig meget lyst til at tage afsted.

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Det tænker jeg os.. Begge vores er os blevet passet jævnligt nogle gange i få timer andre gange med overnatning og nu ber den store selv om det..


Alt nyt er svært så hvis i ka øve det på en måde ville jeg gøre det

Jeg tror også vi må i gang med at øve lidt en gang i mellem. Det kunne være rart hvis han kunne nyde det og se det hyggelige i, at det ikke altid er moar

Mamalou skriver:

Hej med jer!

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle kalde overskriften men here goes:

Min søn er 2,7 år gammel, og er delebarn. Han er hos sin far hveranden weekend og en hverdag i modsatte uge. Dette betyder, at min søn meget sjældent bliver passet, da jeg stræber efter at passe min aftaler uden barn ind efter samværsdagene. Det kan ikke altid lade sig gøre.

Eksempelvis var i går til 30 års fødselsdag. Mine forældre (som min søn ELSKER) passede ham. Jeg har i den seneste uge løbende snakket med ham omkring, at mormor og bedstefar kommer, og de skal passe, og det har han reageret positivt og negativt på. Det gik okay med at få sagt farvel, men i løbet af aften blev han ked af det, sagde "min mor", var til at trøste. Han var meget glad da han vågnede i morges og så at mor var hjemme igen, og han har været omkring mig det meste af dagen. Vi har også i dag snakket om, at han i går blev passet hvortil han har svaret "mig græd".

Jeg vil egentlig gerne høre, om jeres børn også har det svært med at blive passet. Om I mener at jeg kan gøre noget anderledes?

Jeg kan selvfølgelig vælge at fravælge alle de invitationer jeg får, når de ikke ligger i samværsdagene, men jeg synes ikke det er holdbart. Det skal lige siges, at jeg altid prioriterer og vælger kun de ting til som er vigtige for mig at deltage i og som jeg husker, så handler det om tre gange min søn er blevet passet, siden jeg blev alene med ham siden juni 2012.

Vh. Louise

Min datter er 2,5 og har tit været passet af mine forældre lige siden hun var baby og der har aldrig været nogen problemer.
Hun elsker at være der og sove der og er heller ikke ked når jeg går. For mig var det et bevidst valg at lære hende at være uden mig. Jeg er aldrig selv blevet passet ret meget som barn og led derfor af hjemve hele min barndom uanset om jeg var hos bedsteforældre eller skolekammerater.

Så jeg vil mene at du måske skulle prøve at sige ja til lidt flere invitationer, selvom det er i samværsdagene. Du kan jo bare lade det være de samme der passer hver gang

Mamalou skriver:

Jeg tror også vi må i gang med at øve lidt en gang i mellem. Det kunne være rart hvis han kunne nyde det og se det hyggelige i, at det ikke altid er moar

Ja for søren da.. Ellers vil du jo ha den i baghovedet hele tiden og så slapper man jo bare slet ikke af