Når alle vil holde baby

Isabel85 skriver:

Mine svigerforældre gør præcis det samme! De går med hende frem og tilbage og synger og prøver at trøste, oftest uden held. Tror min svigermor er lidt frustreret over, at det kun er mig der kan trøste, men sådan er det bare  de kan også finde på at tage hende op eller røre ved hende (og så vågner hun selvfølgelig) når hun sover, det kan jeg blive tosset over.

Har vi den samme svigermor?
Det er faktisk så irriterende! Min svigerfar er dog ret god og siger TIT til svigermor, at hun skal lade ham være og lade ham sove! Elsker når han gør det, for kan ikke lide at være den der sure mor

Isabel85 skriver:

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Vi har som forældre præmature børn lært at børnene kun må være hos en fremmed imellem to lure.. Og at det ikke er de andres ønsker eller behov der tæller.. Det er børnenes behov.. 

Isabel85 skriver:

Mine svigerforældre gør præcis det samme! De går med hende frem og tilbage og synger og prøver at trøste, oftest uden held. Tror min svigermor er lidt frustreret over, at det kun er mig der kan trøste, men sådan er det bare  de kan også finde på at tage hende op eller røre ved hende (og så vågner hun selvfølgelig) når hun sover, det kan jeg blive tosset over.

Tror jeg ville te mig tosset hvis nogen tog mine børn op eller rørte ved dem i liften imens de sov uden at spørge.. 

Lykke:) skriver:

Har vi den samme svigermor?
Det er faktisk så irriterende! Min svigerfar er dog ret god og siger TIT til svigermor, at hun skal lade ham være og lade ham sove! Elsker når han gør det, for kan ikke lide at være den der sure mor

Haha det lyder sådan  men svigerfar er lige så slem her hos os. De vil gerne have at baby er vågen når de er på besøg, og det er selvfølgelig også sjovest, men de glemmer at tænke på, hvad der er bedst for barnet. Jeg synes nemlig at det er en dødssynd at vække et sovende barn, især når det ikke er ens eget barn! 

ønskebarn74 skriver:

Tror jeg ville te mig tosset hvis nogen tog mine børn op eller rørte ved dem i liften imens de sov uden at spørge.. 

Ja jeg bliver også tosset af det! Jeg er bare så dårlig til at sige fra, så nu er det min kæreste, der deler skideballer ud til dem der gør det  men ofte er det sådan, at de går over til seng eller lift, mens vi ikke ser det, og så siger de bare: "ja hun havde store øjne". Jeg tror ikke rigtig på det.

Men ellers er de meget hjælpsomme, og de er meget stolte af at være blevet bedsteforældre, men nogen gange er de bare skide irriterende 

Isabel85 skriver:

Haha det lyder sådan  men svigerfar er lige så slem her hos os. De vil gerne have at baby er vågen når de er på besøg, og det er selvfølgelig også sjovest, men de glemmer at tænke på, hvad der er bedst for barnet. Jeg synes nemlig at det er en dødssynd at vække et sovende barn, især når det ikke er ens eget barn! 

Det er da sjovest når baby er vågen, men man bliver bare nødt til at tænke på barnet også! Og det glemmer de der bedsteforældre vi er sammen med svigermor, svigerfar og et par af deres venner i dag. Nu er problemet kommer til at de ikke kan lade ham være når han bliver ammet... Det er virkelig til at få lange løg af. Og er så dårlig til at sige fra! Skal virkelig tage mig sammen til at sige noget!

Isabel85 skriver:

Jeg føler mig meget pylret, men jeg ville heller ikke have så meget imod det, hvis det ikke var fordi hun blev så urolig. Men hun er også kun 8 uger, så det kan være at det bliver bedre. Efter hvad jeg har hørt, så græder børn mest de første 3 måneder? 

Troede egentlig ikke at jeg ville være sådan en pylre-mor, men der sker virkelig noget indeni en så snart den lille kommer til verden  

Det er dig der kender dit barn. Og hun er jo kun 8 uger, så det er da helt klart bedst for hende at være ved sin mor eller far. Folk hun kender.
Du skal sætte dit barns behov over de andre, de er voksne, og hvis hun bliver ked af det over at de skal holde hende, så skal de ikke.
Så må de komme på besøg en formiddag hvis hun er i "bedre humør" der.
Du har al ret til at være pyldret, det er jo kun fordi du er en god mor der vil det bedste for dit barn
Jeg tror helt sikkert jeg vil reagere på samme måde som dig når jeg når dertil

Isabel85 skriver:

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Jeg var ude for at alle ville holde til barnedåben. Da sagde jeg bare at mit barn ikke kunne finde rundt i at blive sendt fra arm til arm og ville blive utrolig ked af det, så jeg synes at h*n skulle have lov til bare at blive ved mig, så h*n kunne få ro. H*n var i forvejen oppe og køre over alle de mennesker, så jeg så ikke nogen grund til at gøre det værre. Det forstod folk godt, de var ærgelige over ikke at måtte holde, men de accepterede det. Så stå fast, vær ærlig og sig de må komme på besøg enkeltvis hvis de vil holde..?

Isabel85 skriver:

Ja jeg bliver også tosset af det! Jeg er bare så dårlig til at sige fra, så nu er det min kæreste, der deler skideballer ud til dem der gør det  men ofte er det sådan, at de går over til seng eller lift, mens vi ikke ser det, og så siger de bare: "ja hun havde store øjne". Jeg tror ikke rigtig på det.

Men ellers er de meget hjælpsomme, og de er meget stolte af at være blevet bedsteforældre, men nogen gange er de bare skide irriterende 

Altså vores regel er at der ikke er adgang til deres værelse uden os.. Og kan de ikke overholde det er de ikke velkomne.. Og piller de ved dem i liften, så kommer vi bare ikke på besøg før de har fattet det..

ønskebarn74 skriver:

Vi har som forældre præmature børn lært at børnene kun må være hos en fremmed imellem to lure.. Og at det ikke er de andres ønsker eller behov der tæller.. Det er børnenes behov.. 

Nu bliver jeg nysgerrig!
Gælder det alle børn eller kun præmature?