Når alle vil holde baby

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Isabel85 skriver:

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dit sted

Men har ikke rigtig selv oplevet det, da vores søn ikke har haft noget imod at blive holdt af mange forskellige 

Mit råd til dig er at du skal føle dig tilpas, og du ved hvad der er bedst for din datter. Derfor siger du også fra når det bliver for meget, og det må andre folk altså acceptere 

Held og lykke med det 

Isabel85 skriver:

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Nu er jeg 180 grader modsat, jeg NØD at andre gad holde, dog forventede jeg at de spurgte om lov og ventede indtil de fik ja.

Du skal bare være ærlig! Sig at i dag er det kun mor og far der holder, da det er jer der skal kæmpe med en sur baby i aften. Meld klart ud, evt til hele selskabet på en gang, så i slipper for at skulle forklare det 100 gange.. Evt lad din kæreste sige det, så det ikke kommer ud som om du bare er en pyller-mor..

God fest

Isabel85 skriver:

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Jeg har aldrig haft problemer med at andre har holdt mine børn. Er de blevet urolige jamen så har jeg selvfølgelig sørget for at de kom retur til farmand eller jeg med det samme.

En enkelt gang har jeg sagt nej og det var til kærestens kusines konfirmation hvor hele den modsatte familie ( som vi ikke kender) lige troede at de da skulle holde sådan en lille lækker sag men niks ikke tale om. Men hun var stadig på arm på kærestens side af familien.

Så jeg synes bestemt du skal lade de spændte oldeforældre holde hende - de behøver jo ikke holde hende lige efter hinanden

Isabel85 skriver:

Min dejlige datter er nu 8 uger gammel og hun er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og smiler meget, det er rigtig dejligt  men hun kan stadig blive lidt urolig ud på eftermiddagen og om aftenen, og så er det kun mig der kan berolige og trøste hende. Min kæreste kan som regel også godt, men det tager bare lidt længere tid.

Mit problem er, at jeg har svært ved at lade andre holde hende. Jeg har haft det sådan lige siden hun blev født, men tænkte, at sådan var det bare lige i starten, og at man med tiden ville vænne sig til at andre også holdt hende. Det er ok at bedsteforældre og to af mine gode veninder holder hende, men hvis hun bliver ked af det, så er det over til mor eller far igen. Vi skal til noget familie arrangement i morgen, og jeg har fået at vide, at oldeforældrene (3 stk) glæder sig rigtig meget til at holde den lille. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at hun skal gå fra arm til arm, fordi jeg ved hun ikke gider det, og det resulterer som regel i at hun bliver urolig og er svær at berolige igen. Jeg har lyst til at sige nej til at de skal holde hende, men jeg vil jo heller ikke gøre nogen ked af det, og de vil sikkert synes jeg er mærkelig. Har I prøvet at sige nej før? Hvordan siger man det på en pæn måde? 

 

Uha jeg kan godt forstå dig!
Jeg har fået det sådan efter folk bare har taget min søn op uden at spørge om jeg var okay med det. en episode som stadig kan gøre mig utrolig sur; jeg skiftede ham, og han kan ikke lide at blive skiftet, så jeg skynder mig at gøre det, så han kan komme op igen. Men midt i det hele imens jeg er ved at give han sokker på kommer min farmor og tager ham! Jeg var fuldstændig målløs og blev SÅ irriteret, for jeg var ligesom lige igang med noget. Og så spørger hun "skal jeg ligge ham igen?" Øøøh... Ja tak? så jeg kan faktisk godt forstå dig. Når min dreng er ked af det har jeg det bedst med at han er hos mig eller min kæreste, for så falder han til ro i stedet for at bedsteforældrene bliver stædige og går rundt med ham LÆNGE indtil de opgiver og jeg får min total grædefærdige søn i armene

Jeg er nu begyndt at sige pænt til dem, at han er lidt ked af det (hvis han er det selvfølgelig), så han skal nok bare lige have lov til at ligge hos mor eller far lidt og det accepterer de fleste. Dem som ikke gør det, får den lidt hårdere som fx, nej. Han ligger hos mig nu.

Jeg føler mig meget pylret, men jeg ville heller ikke have så meget imod det, hvis det ikke var fordi hun blev så urolig. Men hun er også kun 8 uger, så det kan være at det bliver bedre. Efter hvad jeg har hørt, så græder børn mest de første 3 måneder? 

Troede egentlig ikke at jeg ville være sådan en pylre-mor, men der sker virkelig noget indeni en så snart den lille kommer til verden  

Pylle3 skriver:

Jeg har aldrig haft problemer med at andre har holdt mine børn. Er de blevet urolige jamen så har jeg selvfølgelig sørget for at de kom retur til farmand eller jeg med det samme.

En enkelt gang har jeg sagt nej og det var til kærestens kusines konfirmation hvor hele den modsatte familie ( som vi ikke kender) lige troede at de da skulle holde sådan en lille lækker sag men niks ikke tale om. Men hun var stadig på arm på kærestens side af familien.

Så jeg synes bestemt du skal lade de spændte oldeforældre holde hende - de behøver jo ikke holde hende lige efter hinanden

Ja man kan selvfølgelig prøve og se hvad hun siger til det inden man bliver stresset over det  jeg har det med at bekymre mig for meget, så måske skal jeg prøve at slappe lidt af og se hvad der sker 

Isabel85 skriver:

Ja man kan selvfølgelig prøve og se hvad hun siger til det inden man bliver stresset over det  jeg har det med at bekymre mig for meget, så måske skal jeg prøve at slappe lidt af og se hvad der sker 

Ja der er ihvertfald ingen grund til at tage sorgerne på forskud

Giv dig selv lov til at nyde at andre gider hende og du kan få hænderne fri et øjeblik. Det gør det også nemmere for dig selv fremover at andre KAN tage hende og det ikke kun er mor som dur

Lykke:) skriver:

Uha jeg kan godt forstå dig!
Jeg har fået det sådan efter folk bare har taget min søn op uden at spørge om jeg var okay med det. en episode som stadig kan gøre mig utrolig sur; jeg skiftede ham, og han kan ikke lide at blive skiftet, så jeg skynder mig at gøre det, så han kan komme op igen. Men midt i det hele imens jeg er ved at give han sokker på kommer min farmor og tager ham! Jeg var fuldstændig målløs og blev SÅ irriteret, for jeg var ligesom lige igang med noget. Og så spørger hun "skal jeg ligge ham igen?" Øøøh... Ja tak? så jeg kan faktisk godt forstå dig. Når min dreng er ked af det har jeg det bedst med at han er hos mig eller min kæreste, for så falder han til ro i stedet for at bedsteforældrene bliver stædige og går rundt med ham LÆNGE indtil de opgiver og jeg får min total grædefærdige søn i armene

Jeg er nu begyndt at sige pænt til dem, at han er lidt ked af det (hvis han er det selvfølgelig), så han skal nok bare lige have lov til at ligge hos mor eller far lidt og det accepterer de fleste. Dem som ikke gør det, får den lidt hårdere som fx, nej. Han ligger hos mig nu.

Mine svigerforældre gør præcis det samme! De går med hende frem og tilbage og synger og prøver at trøste, oftest uden held. Tror min svigermor er lidt frustreret over, at det kun er mig der kan trøste, men sådan er det bare  de kan også finde på at tage hende op eller røre ved hende (og så vågner hun selvfølgelig) når hun sover, det kan jeg blive tosset over.

Pylle3 skriver:

Ja der er ihvertfald ingen grund til at tage sorgerne på forskud

Giv dig selv lov til at nyde at andre gider hende og du kan få hænderne fri et øjeblik. Det gør det også nemmere for dig selv fremover at andre KAN tage hende og det ikke kun er mor som dur

Det har du helt sikkert ret i, og jeg nyder det også når hun er rolig hos andre. Det er ikke fordi det aldrig sker  jeg er bare bange for, at det bliver for meget for hende at forholde sig til så mange ad gangen.