kom med dine spøgelseshistorier.

Zafir skriver:



Det er godtnok sære historier!!!!...

Wauw... Og sørgelig...

Var det ikke så 2 der hed Kim der var døde eller den forkerte Kim eller... ej, det lyder totalt markabert, når man formulerer det sådan... Det er i hvertfald ret sørgeligt!!!... 

Harfeletten skriver:



Den kim som min venindes søster var så ked af der var død, var den samme Kim som min svoger - Det vidste jeg bare ikke før om aftenen. Så, jeg havde faktisk vidst at min svoger han var død, hele dagen, og så alligevel ikke, for jeg vidste jo ikke at der var tale om min svoger, før om aftenen.

Zafir skriver:



Det var da også helt vildt...  Den samme Kim, som var to forskellige Kim på samme tid...

Puha hvor sørgeligt... Og vildt at du fik lyst til at sende den sms... Gad vide om han fik læst den inden?

haii jeg har siddet og læst jers historier og jeg for helt gåsehud. Men jeg vil rigtig gerne fortælle jer mine historier

Da jeg var ca 5-6 år gammel flytter min mor min far mig og mine 2 andre søskende ind i stor lejlighed midt i byen. Første nat vi skal sove der skete der noget mærkeligt for mig og min store søster. Vi skulle sove i det værelse som lå helt nede i ende af lejligheden i værelset var der et rum til tøj og i den anden ende var det er hak ind. Vi satte vores senge i hakket og om natten vågnede vi ved at der var en dør der nåede og vi sadde os på for at kigge og inde i der rum var der en hvis skikkelse af en meget gammel i en natskjorte fra gamle dage. Det linede at han hang i et rab eller sådan noget. Vi kaldt på min far og da han kom forsvandt manden og han lukkede døren. Om morgenen næste dag fortalte vi det til vores mor og hun kiggede bare dumt på os og sagde at det nok bare var noget vi havde drømt.

der gik et år hvor vi ikk hørte eller så noget. Men en dag hvor vi var hjemme hos min formor sammen med min far. Rydede min mor op på vores værelse og fik en fornemmelse af at der var en der rørte hendes hår. Hun løb ned i stuen og ringede til min far at vi skulle komme hjem nu for der skete noget underligt. Og min far er sådan en mand som ikk tror på sådan noget pjat. Da vi kom hjem skulle vi i seng og vi ville ikk sove på det bagerste værelse pga manden i skabet. Så min mor sov hos os og ca kl 03:45 begynde legetøjet at bevæge sig og min lille lege tog kørte rundt på gulvet så min mor væggede os og råbte på min far og igen troede han ikk på min mor. Så hun bad ham om at sove der nede og ca 1 time efter kommer min far løbene op til os og er skramt fra hvid og sans og råbte at legetøjet legede af sig selv. Så vi besluttede os for at lave lejligheden om. Vi begyndt med det bagerste værelse hvor der i hakket var spejlæg og da min far havde fået den ned kaldt han på min mor og hun kom der ned og så det store huld der var i væggen. Det skal så lige siges at lejligheden var meget meget meget gammel og havde mange gamle indgange der var lukket af. Når men de lukkede så hullet til. Min mor ringede til udlejeren og spurgte ind til lejligheden og udlejeren sagde at han godt vidste at der skete mærkelige ting. Kvinden der boede der for os var flygtet midt i nattens mørke og at det var hende der havde lavet hullet i væggen fordi at hun havde hørt ikk lille baby græde der inde fra og ja der var et rum bad den væg som var blevet lukket af den gang. Vi begyndt at mærke flere og flere mærkelige ting i lejligheden så vi fik en dame ud som måske kunne for tænkeboks hvad der forgik eller hvad der var sket i den lejlighed. Damen så skramt ud da hun gik ind i lejligheden og sagde at hun faktisk ikk rigtig havde lyst til at være der. Min mor spurgte derefter hvorfor at hun ikk havde det og damen svarede. Fordi at lejligheden rummede frygtelige ting og sørg vi fik af vide at der havde boet en gammel mand sammen med sin datter og hendes nyfødt baby. Damen fortalte at morderen til babyen døde af pest i vores stue. Damen sagde at der gik 4 år og manden boede der stadig sammen med sit barnebarn og da barnebarnet blev 5 år blev hun ramt af pest og manden murede hende inde i væggen og han hang sig selv bagefter for han ville ikk høre sit eget barnebarn skrige og grade af smerte 

detefter valgte mine forældre at blive borene i lejligheden og vi hører igen ingen ting. efter lidt tid fik vi en rottweiler. Og vi fik en lille søster mere. Men så begyndte der at ske mærkelige ting igen. Fodtrin i gangen og jeg så den gamle mand i mine forældres sove værelse og der blev kastet med nøgler og skuffer og skabe blev åbnet og alle tingene i skabe og skuffer blev flyttet rundt og vores hund blev sindsyg at alt det der skete om ham at han angreb min store søster og hendes veninder og min far som han ellers altid passede så meget på. Så vi flyttede i hus og han blev normal igen. Nu er jeg 19 år og jeg går tit forbi lejligheden og den står stadig Tom og det har den gjordt lige siden vi flyttede jeg har tit tænkt på at gå der ind. Men jeg er bange for at jeg måske tager dem med mig. Hvad syntes i at jeg skal gøre??

TbCp skriver:

Jeg har haft nogle lidt specielle oplevelser.


Natten mellem d. 20. og 21. januar 2006 havde jeg følgende drøm:

Vi er fem voksne mennesker der står sammen med en lille pige. Vi får at vide at vi voksne skal have den lille pige med igennem et rør af en slags. Vi får at vide at vi er nødt til at holde fast ved hinanden og ved pigen, for at det skal lykkedes os at få hende med igennem. Vi får også at vide at det vil blive hårdt og at det vil gøre ondt, men hvis bare vi holder ved hinanden skal det nok gå.

Min lillesøster Anika døde om morgenen d. 21. januar 2006


26. maj 2006. Jeg er gået i seng, mens Carsten (min mand) sidder i stuen med nogle venner. Jeg vågner med et sæt da jeg føler at dynen bliver trukket op over min skulder, som om nogen putter mig. Jeg tror det er Carsten, men der er ikke andre end mig i soveværelset.

En anden drøm:
Jeg føler at nogen eller noget trækker i mig oppe fra, fra himlen. Jeg vågner ved at jeg næsten ikke kan trække vejret.

Lørdag den 24/2 2007

Clairvoyant foredrag

Jeg er lige kommet hjem fra helsemesse i Odense Congress Center. Jeg skulle til foredrag med en clairvoyant, Marion Dampier-Jeans.
Det var virkelig en oplevelse uden lige.

Jeg har altid været lidt skeptisk og tænkt, når jeg har set div. programmer om det på tv, at det da bare var nogle folk hun kendte som rakte hånden op når hun sagde hun snakkede med de døde.

Ja man kan jo tro hvad man vil, men jeg er altså ikke så skeptisk længere.

Her er hvad jeg oplevede:

Clairvoyant foredrag med Marion Dampier Jeans

Der står en pige, hun er 6-7 år har kræft. Hun siger Ani-ta, Nita, Anit eller noget lignende. Det er ikke længe siden hun er gået over.
Der er en mand der rækker hånden op og siger at deres datters perleveninde havde kræft, som 8-årig, men dog var 18 da hun døde, hun hed Anika og døde januar '06.
Marion siger: hun lignede ikke en på 18, hun var lille. Hun kunne godt lide billige smykker.
Manden siger: Ja hun lavede selv smykker.
Marion siger: Hun var altid glad, hun var meget på sygehuset men altid glad, hun grinte meget, i skulle ikke græde da hun døde. Hun kunne ikke sige så meget til sidst, havde ikke så meget stemme.
Hvad er der med dine negle?
Manden svarer at han kun har 9 negle.
Marion spørger: Hvad er der med dit hår, Anika griner af dig. Manden fortæller at han jo ikke længere har så meget hår tilbage.
Hun har det godt nu. Nu ligner hun en på 18 år.
Jeg sidder længere nede i salen og græder fordi alt peger på at det er Anika, min lillesøster. Christina, som jeg følges med, rækker hånden op og siger at Anikas søster er her. Jeg får en mikrofon i hånden.
Marion siger: Du skriver meget til hende
Mig: ja (har lavet en hjemmeside til hende)
Marion: Du sidder meget foran computeren
Mig: ja
Marion: Det er skarpt lys, jeg bliver helt skeløjet af at se det. Du kan jo tage solbriller på. (Jeg har fået en lysterapi lampe som jeg har brugt ved siden af computerskærmen, lyset er MEGET skarpt)
Marion siger: Anika siger “jeg er bedre til at lave smykker end dig, hun griner”
Holdt i tit hinandens hænder?
Mig: Ja
Marion: De var tit kolde, men nu er de varme igen. (Jeg ville ikke røre ved Anika da hun var død, fordi jeg var bange for hun var helt kold. Anika havde også tit meget kolde hænder og fødder).
Hun besøger dig tit. Hun siger hun elsker dig.
Jeg snakkede med manden bagefter, som viser sig at være Anikas bedste veninde, Annas, far.
Det var en kæmpe oplevelse.

Puha.. Jeg bliver helt ked af det. Jeg er så skide bange for at miste min søskende hele tiden. Nogle gang kan jeg ikk sove om natten fordi at jeg bare ligger og tænker på den.. Jeg er ked af det med din søster og det må ha været en helt vild oplevelse at få afvide at hun er hos dig