kom med dine spøgelseshistorier.

jaaaa har i ikke nogle spøgelseshistorier, eller fortællinger om andre overnaturlige hændelser????

jeg har ikke selv mødt spøgelser eller lignende...

men jeg har nogen gange evner til at vide at folk er gravide, eller har oplevet noget grimt, men det kan jo også være ropssignaler folk sender uden at vide det selv.....

ellers har jeg bare en gang imellem nogen meget tydelige deja vu oplevelser...

Og jo forresten, jeg tror engang jeg har været hjemsægt af min gamle hund. men jeg er ikke helt sikker på om det var drøm eller spøgelse..

altså hunden blev aflivet fordi den var rigtig syg af hoftedysplaci. den var vidst 7-8 år gammel, og den havde virkelig v´æret en god hund, men til sidst blev den en smule agressiv, fordi den jo hele tiden var på vagt, og ikke kunne finde hvile.

nåh men hunden blev aflivet og begravet, og i noget tid efter følte jeg at hunden hele tiden gik i vejen for mig. altså hvis jeg ville fra spisestuen til køkkenet, så var det som om den stod i vejen, og ligesom ville forhindre at jeg gik derud.
jeg kan også huske jeg drømte engang at den var i haven, mens min far og søster var derude, og at den truede mig med at angribe dem, og jeg kunne ikke råbe op, fordi jeg jo var den eneste der kunne se den.
efterfølgende følte jeg at den knurrede ad mig når den stillede sig i vejen for mig... det var både om dagen og om aftenen at jeg fik de fornemmelser. og en dag hvor jeg var alene hjemme fik den altså en skideballe...
jeg "råbte" til den at den altså skulle holde op med at stå i vejen, den havde ingen grund til at være sur, og at den godt måtte være her, men den skulle ikke lave ballade, for det ville jeg ikke finde mig i...

og siden har jeg ikke mærket noget til den..... den dag den fik skideballen, var det som om den bagefter stod og gloede lidt på mig, og overvejede situationen, for så ligesom at flytte sig.... og så var det hele væk...

jeg ved ikke om det er rigtigt det jeg hr oplevet, elle rom det hele var en drøm, jeg kan nemlig ikke helt huske det fra hinanden. men jeg synes at det med at det føltes som om den gik i vejen for mig, føles meget ægte...

Jeg har haft nogle lidt specielle oplevelser.


Natten mellem d. 20. og 21. januar 2006 havde jeg følgende drøm:

Vi er fem voksne mennesker der står sammen med en lille pige. Vi får at vide at vi voksne skal have den lille pige med igennem et rør af en slags. Vi får at vide at vi er nødt til at holde fast ved hinanden og ved pigen, for at det skal lykkedes os at få hende med igennem. Vi får også at vide at det vil blive hårdt og at det vil gøre ondt, men hvis bare vi holder ved hinanden skal det nok gå.

Min lillesøster Anika døde om morgenen d. 21. januar 2006


26. maj 2006. Jeg er gået i seng, mens Carsten (min mand) sidder i stuen med nogle venner. Jeg vågner med et sæt da jeg føler at dynen bliver trukket op over min skulder, som om nogen putter mig. Jeg tror det er Carsten, men der er ikke andre end mig i soveværelset.

En anden drøm:
Jeg føler at nogen eller noget trækker i mig oppe fra, fra himlen. Jeg vågner ved at jeg næsten ikke kan trække vejret.

Lørdag den 24/2 2007

Clairvoyant foredrag

Jeg er lige kommet hjem fra helsemesse i Odense Congress Center. Jeg skulle til foredrag med en clairvoyant, Marion Dampier-Jeans.
Det var virkelig en oplevelse uden lige.

Jeg har altid været lidt skeptisk og tænkt, når jeg har set div. programmer om det på tv, at det da bare var nogle folk hun kendte som rakte hånden op når hun sagde hun snakkede med de døde.

Ja man kan jo tro hvad man vil, men jeg er altså ikke så skeptisk længere.

Her er hvad jeg oplevede:

Clairvoyant foredrag med Marion Dampier Jeans

Der står en pige, hun er 6-7 år har kræft. Hun siger Ani-ta, Nita, Anit eller noget lignende. Det er ikke længe siden hun er gået over.
Der er en mand der rækker hånden op og siger at deres datters perleveninde havde kræft, som 8-årig, men dog var 18 da hun døde, hun hed Anika og døde januar '06.
Marion siger: hun lignede ikke en på 18, hun var lille. Hun kunne godt lide billige smykker.
Manden siger: Ja hun lavede selv smykker.
Marion siger: Hun var altid glad, hun var meget på sygehuset men altid glad, hun grinte meget, i skulle ikke græde da hun døde. Hun kunne ikke sige så meget til sidst, havde ikke så meget stemme.
Hvad er der med dine negle?
Manden svarer at han kun har 9 negle.
Marion spørger: Hvad er der med dit hår, Anika griner af dig. Manden fortæller at han jo ikke længere har så meget hår tilbage.
Hun har det godt nu. Nu ligner hun en på 18 år.
Jeg sidder længere nede i salen og græder fordi alt peger på at det er Anika, min lillesøster. Christina, som jeg følges med, rækker hånden op og siger at Anikas søster er her. Jeg får en mikrofon i hånden.
Marion siger: Du skriver meget til hende
Mig: ja (har lavet en hjemmeside til hende)
Marion: Du sidder meget foran computeren
Mig: ja
Marion: Det er skarpt lys, jeg bliver helt skeløjet af at se det. Du kan jo tage solbriller på. (Jeg har fået en lysterapi lampe som jeg har brugt ved siden af computerskærmen, lyset er MEGET skarpt)
Marion siger: Anika siger “jeg er bedre til at lave smykker end dig, hun griner”
Holdt i tit hinandens hænder?
Mig: Ja
Marion: De var tit kolde, men nu er de varme igen. (Jeg ville ikke røre ved Anika da hun var død, fordi jeg var bange for hun var helt kold. Anika havde også tit meget kolde hænder og fødder).
Hun besøger dig tit. Hun siger hun elsker dig.
Jeg snakkede med manden bagefter, som viser sig at være Anikas bedste veninde, Annas, far.
Det var en kæmpe oplevelse.

Jeg har en gang oplevet at jeg var hjemme hos en veninde. Vi gik i 8-9 klasse eller deromkring. Vi skulle sove... Havde ligget og snakket længe Hendes værelse lå helt oppe på loftet i villaen og var sådan et vinkelværelse, så gæstesengen, var ligesom i sådan en kanap, så vi ikke kunne se hinanden, men snakke alligevel. Da vi havde sagt godnat, lå jeg et godt stykke tid og kunne ikke falde i søvn. Så bliver jeg irreteret, fordi jeg kan mærke at hun (tror jeg) sidder og GLOR på mig på gulvet, foran gæstesengen. Jeg siger lettere irreteret om hun ikke gider at skrubbe i seng, for jeg kan altså ikke falde i søvn... Så kommer der et halvkvalt snork fra hendes seng og hun spørger, hvad jeg mener... :-S Så vender jeg mig om og ser en skikkelse bevæge sig rundt om væggen til trappen... Alle hårene rejste sig på min krop og jeg frøs bare til IS!!!!... Det var en mandelig skikkelse... Hmm.. Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan resten af natten gik, men vi var ret vågne derefter...

Derudover har jeg oplevet nogen ting hjemme hos os selv. VI har et spøgelse der driller lidt, eller har gjort...  Sådan noget med at tage i håndtagene og den slags. Og åbne dørene i tilbygningen... Så en dag, gik det lidt over gevind, hvor det både var håndtagene på dørerne og at 'den' så slukkede for støvsugeren på kontakten... :-S mmm.. Så gik jeg rundt i hele huset og sagde højt i hvert et rum: DET ER OK AT DU ER HER, men du skal IKKE drille. VI bor her og vi må GODT være her!

Siden der har der ikke været 'problemer' med 'den'. Men Tom opfatter indimellem noget ude i værkstedet... Så vi tror at 'den' bor der

TbCp skriver:

Jeg har haft nogle lidt specielle oplevelser.


Natten mellem d. 20. og 21. januar 2006 havde jeg følgende drøm:

Vi er fem voksne mennesker der står sammen med en lille pige. Vi får at vide at vi voksne skal have den lille pige med igennem et rør af en slags. Vi får at vide at vi er nødt til at holde fast ved hinanden og ved pigen, for at det skal lykkedes os at få hende med igennem. Vi får også at vide at det vil blive hårdt og at det vil gøre ondt, men hvis bare vi holder ved hinanden skal det nok gå.

Min lillesøster Anika døde om morgenen d. 21. januar 2006


26. maj 2006. Jeg er gået i seng, mens Carsten (min mand) sidder i stuen med nogle venner. Jeg vågner med et sæt da jeg føler at dynen bliver trukket op over min skulder, som om nogen putter mig. Jeg tror det er Carsten, men der er ikke andre end mig i soveværelset.

En anden drøm:
Jeg føler at nogen eller noget trækker i mig oppe fra, fra himlen. Jeg vågner ved at jeg næsten ikke kan trække vejret.

Lørdag den 24/2 2007

Clairvoyant foredrag

Jeg er lige kommet hjem fra helsemesse i Odense Congress Center. Jeg skulle til foredrag med en clairvoyant, Marion Dampier-Jeans.
Det var virkelig en oplevelse uden lige.

Jeg har altid været lidt skeptisk og tænkt, når jeg har set div. programmer om det på tv, at det da bare var nogle folk hun kendte som rakte hånden op når hun sagde hun snakkede med de døde.

Ja man kan jo tro hvad man vil, men jeg er altså ikke så skeptisk længere.

Her er hvad jeg oplevede:

Clairvoyant foredrag med Marion Dampier Jeans

Der står en pige, hun er 6-7 år har kræft. Hun siger Ani-ta, Nita, Anit eller noget lignende. Det er ikke længe siden hun er gået over.
Der er en mand der rækker hånden op og siger at deres datters perleveninde havde kræft, som 8-årig, men dog var 18 da hun døde, hun hed Anika og døde januar '06.
Marion siger: hun lignede ikke en på 18, hun var lille. Hun kunne godt lide billige smykker.
Manden siger: Ja hun lavede selv smykker.
Marion siger: Hun var altid glad, hun var meget på sygehuset men altid glad, hun grinte meget, i skulle ikke græde da hun døde. Hun kunne ikke sige så meget til sidst, havde ikke så meget stemme.
Hvad er der med dine negle?
Manden svarer at han kun har 9 negle.
Marion spørger: Hvad er der med dit hår, Anika griner af dig. Manden fortæller at han jo ikke længere har så meget hår tilbage.
Hun har det godt nu. Nu ligner hun en på 18 år.
Jeg sidder længere nede i salen og græder fordi alt peger på at det er Anika, min lillesøster. Christina, som jeg følges med, rækker hånden op og siger at Anikas søster er her. Jeg får en mikrofon i hånden.
Marion siger: Du skriver meget til hende
Mig: ja (har lavet en hjemmeside til hende)
Marion: Du sidder meget foran computeren
Mig: ja
Marion: Det er skarpt lys, jeg bliver helt skeløjet af at se det. Du kan jo tage solbriller på. (Jeg har fået en lysterapi lampe som jeg har brugt ved siden af computerskærmen, lyset er MEGET skarpt)
Marion siger: Anika siger “jeg er bedre til at lave smykker end dig, hun griner”
Holdt i tit hinandens hænder?
Mig: Ja
Marion: De var tit kolde, men nu er de varme igen. (Jeg ville ikke røre ved Anika da hun var død, fordi jeg var bange for hun var helt kold. Anika havde også tit meget kolde hænder og fødder).
Hun besøger dig tit. Hun siger hun elsker dig.
Jeg snakkede med manden bagefter, som viser sig at være Anikas bedste veninde, Annas, far.
Det var en kæmpe oplevelse.

Holddafest... :-S

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige...

Zafir skriver:



Holddafest... :-S

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige...

Ja man kan jo tro hvad man vil om den slags ting. Jeg er dog selv blevet meget mere åben over for det "overnaturlige" efter mine oplevelser.
Har haft rigtig mange drømme omkring den slags i det første år efter min søsters død

Hehe ja værkstedspøgelset kan jeg godt huske tom har fortalt om.....

hvad er det nu han laver derude???? altså spøgelset, er der noget med han flytter en kæææmpe dims eller var det også noget med en dør????

og vild oplevelse du havde der med marion, TbCp.....

TbCp skriver:



Ja man kan jo tro hvad man vil om den slags ting. Jeg er dog selv blevet meget mere åben over for det "overnaturlige" efter mine oplevelser.
Har haft rigtig mange drømme omkring den slags i det første år efter min søsters død

Nååeee.  Jamen, jeg tror skam på de her ting  Det er slet ikke sådan... det er bare... wauw... 

MEN - stadig tror jeg laaaaaaaaangt langt fra på ALLE!!! Der findes bare 1000vis af kvaksalvere og idioter derude i verden...  Der kun malker sårbare folk for penge

Faktisk... Fordi emnet blev lidt bredere end jeg først havde tolket marias udlæg til at være, så kan jeg faktisk fortælle en ret personlig oplevelse:

Laaaaaang forhistorie blabla kortet ned til at, en dejlig dejlig ældre dame ved navn Vita har reddet mit liv da jeg var barn. Jeg havde en hjernesvulst og lægerne havde givet op og hun healede mig.

Igennem mit liv, har jeg så været tæt forbundet med hende - da jeg lærte hende at kende som 17 årig... (10 år efter hun havde hjulpet mig)...

Pludselig for 2 år siden så dør hun. På under en uge, så opdager de cancer i hele hendes krop og hun dør Frygtelig tab for verdenen...

I tiden bagefter følte jeg mig så tom. Jeg blev også bange, fordi jeg tænkte:Hvad nu hvis Idun bliver syg, som jeg blev, hvem skal så hjælpe os? (fordi jeg IKKE tror på alle mulige weekend-kursus-healere og det der shite)... mmm..

Jeg snakker så med min zoneterapeud om det. Og hun siger: Prøv at spørge Vita. Jeg er sikker på at hun vil svare. Du skal bare formulere spørgsmålet præcist...

Et par dage efter får jeg den KLARESTE tanke ever... : Tag hende i hånden og du ved at det er rigtigt...

Mmm... Tænkte jeg. HVad sørensen betyder det. Men jeg tænkte og tænkte på den der tanke...

I weekenden var der så helsemesse i odsherred og Idun havde problemer med nakken, efter et fald i bh, så jeg ville finde en kraniosekralterapeud til hende... og vi tog derhen...
Der var selvf 100vis af kvaks... til sidst snakkede jeg så med en dame... Hun skulle være healer og clairvoyant osv... og jeg tænkte: Jaja helt sikkert. Jeg spurgte ud til hendes 'evner' og sådan der...
og hun fortalte...
Så tænkte jeg, jeg snakker lige om noget andet. Så spurgte jeg til noget farveterapi halløj hun havde stående... Så sagde hun: Hvis man fx har det sådan, sådan og sådan, så kan man bruge denneher.. oghun tog en flaske op...
Jeg gøs bare i min krop, for det var PRÆCIS sådan som jeg havde det i detaljer.. :-S
Tårene løb ned af kinderne på mig og jeg sagde INTET... Så rakte hun hånden frem og sagde: Skal du have en hånd? Og så holdte hun mig i hånden i nogen minutter, hvor jeg intet sagde... 
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og endte med at gå, uden at sige andet end 'farvel'... mmm...

Jeg har ikke snakket med hende siden, men jeg ved at hun er der... for jeg har ikke haft brug for det...

Men det var den største oplevelse jeg har haft, der ikke rigtig har noget med spøgelser at gøre, men mere overnaturligt 

Zafir skriver:



Nååeee.  Jamen, jeg tror skam på de her ting  Det er slet ikke sådan... det er bare... wauw... 

MEN - stadig tror jeg laaaaaaaaangt langt fra på ALLE!!! Der findes bare 1000vis af kvaksalvere og idioter derude i verden...  Der kun malker sårbare folk for penge

Det var ikke ment som at jeg troede at du ikke troede på mig... gav det mening
Og ja må give dig ret. Der findes alt for mange der tjener penge på folk... ulykkelige folk der bare håber på en lille hilsen fra den anden verden

Zafir skriver:

Jeg har en gang oplevet at jeg var hjemme hos en veninde. Vi gik i 8-9 klasse eller deromkring. Vi skulle sove... Havde ligget og snakket længe Hendes værelse lå helt oppe på loftet i villaen og var sådan et vinkelværelse, så gæstesengen, var ligesom i sådan en kanap, så vi ikke kunne se hinanden, men snakke alligevel. Da vi havde sagt godnat, lå jeg et godt stykke tid og kunne ikke falde i søvn. Så bliver jeg irreteret, fordi jeg kan mærke at hun (tror jeg) sidder og GLOR på mig på gulvet, foran gæstesengen. Jeg siger lettere irreteret om hun ikke gider at skrubbe i seng, for jeg kan altså ikke falde i søvn... Så kommer der et halvkvalt snork fra hendes seng og hun spørger, hvad jeg mener... :-S Så vender jeg mig om og ser en skikkelse bevæge sig rundt om væggen til trappen... Alle hårene rejste sig på min krop og jeg frøs bare til IS!!!!... Det var en mandelig skikkelse... Hmm.. Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan resten af natten gik, men vi var ret vågne derefter...

Derudover har jeg oplevet nogen ting hjemme hos os selv. VI har et spøgelse der driller lidt, eller har gjort...  Sådan noget med at tage i håndtagene og den slags. Og åbne dørene i tilbygningen... Så en dag, gik det lidt over gevind, hvor det både var håndtagene på dørerne og at 'den' så slukkede for støvsugeren på kontakten... :-S mmm.. Så gik jeg rundt i hele huset og sagde højt i hvert et rum: DET ER OK AT DU ER HER, men du skal IKKE drille. VI bor her og vi må GODT være her!

Siden der har der ikke været 'problemer' med 'den'. Men Tom opfatter indimellem noget ude i værkstedet... Så vi tror at 'den' bor der

Uha fik helt kuldegysninger