kom med dine spøgelseshistorier.

Zafir skriver:

Faktisk... Fordi emnet blev lidt bredere end jeg først havde tolket marias udlæg til at være, så kan jeg faktisk fortælle en ret personlig oplevelse:

Laaaaaang forhistorie blabla kortet ned til at, en dejlig dejlig ældre dame ved navn Vita har reddet mit liv da jeg var barn. Jeg havde en hjernesvulst og lægerne havde givet op og hun healede mig.

Igennem mit liv, har jeg så været tæt forbundet med hende - da jeg lærte hende at kende som 17 årig... (10 år efter hun havde hjulpet mig)...

Pludselig for 2 år siden så dør hun. På under en uge, så opdager de cancer i hele hendes krop og hun dør Frygtelig tab for verdenen...

I tiden bagefter følte jeg mig så tom. Jeg blev også bange, fordi jeg tænkte:Hvad nu hvis Idun bliver syg, som jeg blev, hvem skal så hjælpe os? (fordi jeg IKKE tror på alle mulige weekend-kursus-healere og det der shite)... mmm..

Jeg snakker så med min zoneterapeud om det. Og hun siger: Prøv at spørge Vita. Jeg er sikker på at hun vil svare. Du skal bare formulere spørgsmålet præcist...

Et par dage efter får jeg den KLARESTE tanke ever... : Tag hende i hånden og du ved at det er rigtigt...

Mmm... Tænkte jeg. HVad sørensen betyder det. Men jeg tænkte og tænkte på den der tanke...

I weekenden var der så helsemesse i odsherred og Idun havde problemer med nakken, efter et fald i bh, så jeg ville finde en kraniosekralterapeud til hende... og vi tog derhen...
Der var selvf 100vis af kvaks... til sidst snakkede jeg så med en dame... Hun skulle være healer og clairvoyant osv... og jeg tænkte: Jaja helt sikkert. Jeg spurgte ud til hendes 'evner' og sådan der...
og hun fortalte...
Så tænkte jeg, jeg snakker lige om noget andet. Så spurgte jeg til noget farveterapi halløj hun havde stående... Så sagde hun: Hvis man fx har det sådan, sådan og sådan, så kan man bruge denneher.. oghun tog en flaske op...
Jeg gøs bare i min krop, for det var PRÆCIS sådan som jeg havde det i detaljer.. :-S
Tårene løb ned af kinderne på mig og jeg sagde INTET... Så rakte hun hånden frem og sagde: Skal du have en hånd? Og så holdte hun mig i hånden i nogen minutter, hvor jeg intet sagde... 
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og endte med at gå, uden at sige andet end 'farvel'... mmm...

Jeg har ikke snakket med hende siden, men jeg ved at hun er der... for jeg har ikke haft brug for det...

Men det var den største oplevelse jeg har haft, der ikke rigtig har noget med spøgelser at gøre, men mere overnaturligt 

Gud hvor fantastisk!

Efter min mor døde i efteråret 07 har min familie, og jeg haft en del oplevelser med hende, og ikke én har været i tvivl om at det var hende, selvom de normalt ikke troede på den slags.

Første episode: Vi sidder til gravøl, da hun blev begravet, de fleste af gæsterne er så småt gået hjem, og vi sidder nogle få stykker tilbage, og snakker om alt og intet, pludselig sprænger bunden af øllen som har stået på bordet den sidste halve time, uden at være rystet eller for kold, bare ganske normal stue tempratur, vi griner lidt forlegent, og siger så jamen så skål da Lone

Anden episode: Det var her det rigtig begyndte, hun kom nu tit forbi os, og lige skulle markere at hun altså stadig var her, til at holde øje med os hun tændte fjernsynet som en godmorgen hilsen til min far når han stod op ( Det var et splinter nyt fjernsyn, og det var aldrig sket før) Når min kæreste og lillebror blev lidt for højrøstet når de spillede konsol spil på tv'et så slukkede hun det, og omvendt hvis vi lå syge, og så tændte hun fjernsynet og spolede hen til vores yndlings program/kanal.

Jeg flyttede nogle måneder efter sammen med kæresten i vores eget hus, og også her kom hun forbi, skulle gerne tænde for vores fjernsyn, sætte den på radio og høre hendes yndlings musik. Lidt uhyggeligt, men dog også rart at vide hun var her. 
Hun kom også tit forbi min mormor, og lige sagde hej, og tændte og slukkede for hendes tv. 
Jeg valgte i sommeren 08, at kontakte en clairvoyant, og få en snak med min mor den vej igennem, da jeg følte at jeg ikke længere kun slappe af, og finde ro i mit eget hjem når hun gik og overvågede os konstant.
siden den dag har der ikke været noget som helst hos hverken min far, mormor, eller os. 

Dog har den gamle ejer af huset været forbi og markere sin utilfredshed over vi har bygget køkkenet om, hvilket resulterede i han væltede alle vores flasker ude i køkkenet, der hvor den gamle dør havde været, meget irriterende.  
 

MaleneG skriver:

Efter min mor døde i efteråret 07 har min familie, og jeg haft en del oplevelser med hende, og ikke én har været i tvivl om at det var hende, selvom de normalt ikke troede på den slags.

Første episode: Vi sidder til gravøl, da hun blev begravet, de fleste af gæsterne er så småt gået hjem, og vi sidder nogle få stykker tilbage, og snakker om alt og intet, pludselig sprænger bunden af øllen som har stået på bordet den sidste halve time, uden at være rystet eller for kold, bare ganske normal stue tempratur, vi griner lidt forlegent, og siger så jamen så skål da Lone

Anden episode: Det var her det rigtig begyndte, hun kom nu tit forbi os, og lige skulle markere at hun altså stadig var her, til at holde øje med os hun tændte fjernsynet som en godmorgen hilsen til min far når han stod op ( Det var et splinter nyt fjernsyn, og det var aldrig sket før) Når min kæreste og lillebror blev lidt for højrøstet når de spillede konsol spil på tv'et så slukkede hun det, og omvendt hvis vi lå syge, og så tændte hun fjernsynet og spolede hen til vores yndlings program/kanal.

Jeg flyttede nogle måneder efter sammen med kæresten i vores eget hus, og også her kom hun forbi, skulle gerne tænde for vores fjernsyn, sætte den på radio og høre hendes yndlings musik. Lidt uhyggeligt, men dog også rart at vide hun var her. 
Hun kom også tit forbi min mormor, og lige sagde hej, og tændte og slukkede for hendes tv. 
Jeg valgte i sommeren 08, at kontakte en clairvoyant, og få en snak med min mor den vej igennem, da jeg følte at jeg ikke længere kun slappe af, og finde ro i mit eget hjem når hun gik og overvågede os konstant.
siden den dag har der ikke været noget som helst hos hverken min far, mormor, eller os. 

Dog har den gamle ejer af huset været forbi og markere sin utilfredshed over vi har bygget køkkenet om, hvilket resulterede i han væltede alle vores flasker ude i køkkenet, der hvor den gamle dør havde været, meget irriterende.  
 

Fantastisk!
Og har mega gåsehud

MaleneG skriver:

Efter min mor døde i efteråret 07 har min familie, og jeg haft en del oplevelser med hende, og ikke én har været i tvivl om at det var hende, selvom de normalt ikke troede på den slags.

Første episode: Vi sidder til gravøl, da hun blev begravet, de fleste af gæsterne er så småt gået hjem, og vi sidder nogle få stykker tilbage, og snakker om alt og intet, pludselig sprænger bunden af øllen som har stået på bordet den sidste halve time, uden at være rystet eller for kold, bare ganske normal stue tempratur, vi griner lidt forlegent, og siger så jamen så skål da Lone

Anden episode: Det var her det rigtig begyndte, hun kom nu tit forbi os, og lige skulle markere at hun altså stadig var her, til at holde øje med os hun tændte fjernsynet som en godmorgen hilsen til min far når han stod op ( Det var et splinter nyt fjernsyn, og det var aldrig sket før) Når min kæreste og lillebror blev lidt for højrøstet når de spillede konsol spil på tv'et så slukkede hun det, og omvendt hvis vi lå syge, og så tændte hun fjernsynet og spolede hen til vores yndlings program/kanal.

Jeg flyttede nogle måneder efter sammen med kæresten i vores eget hus, og også her kom hun forbi, skulle gerne tænde for vores fjernsyn, sætte den på radio og høre hendes yndlings musik. Lidt uhyggeligt, men dog også rart at vide hun var her. 
Hun kom også tit forbi min mormor, og lige sagde hej, og tændte og slukkede for hendes tv. 
Jeg valgte i sommeren 08, at kontakte en clairvoyant, og få en snak med min mor den vej igennem, da jeg følte at jeg ikke længere kun slappe af, og finde ro i mit eget hjem når hun gik og overvågede os konstant.
siden den dag har der ikke været noget som helst hos hverken min far, mormor, eller os. 

Dog har den gamle ejer af huset været forbi og markere sin utilfredshed over vi har bygget køkkenet om, hvilket resulterede i han væltede alle vores flasker ude i køkkenet, der hvor den gamle dør havde været, meget irriterende.  
 

nøøøj

mariamiss6 skriver:

jaaaa har i ikke nogle spøgelseshistorier, eller fortællinger om andre overnaturlige hændelser????

jeg har ikke selv mødt spøgelser eller lignende...

men jeg har nogen gange evner til at vide at folk er gravide, eller har oplevet noget grimt, men det kan jo også være ropssignaler folk sender uden at vide det selv.....

ellers har jeg bare en gang imellem nogen meget tydelige deja vu oplevelser...

Og jo forresten, jeg tror engang jeg har været hjemsægt af min gamle hund. men jeg er ikke helt sikker på om det var drøm eller spøgelse..

altså hunden blev aflivet fordi den var rigtig syg af hoftedysplaci. den var vidst 7-8 år gammel, og den havde virkelig v´æret en god hund, men til sidst blev den en smule agressiv, fordi den jo hele tiden var på vagt, og ikke kunne finde hvile.

nåh men hunden blev aflivet og begravet, og i noget tid efter følte jeg at hunden hele tiden gik i vejen for mig. altså hvis jeg ville fra spisestuen til køkkenet, så var det som om den stod i vejen, og ligesom ville forhindre at jeg gik derud.
jeg kan også huske jeg drømte engang at den var i haven, mens min far og søster var derude, og at den truede mig med at angribe dem, og jeg kunne ikke råbe op, fordi jeg jo var den eneste der kunne se den.
efterfølgende følte jeg at den knurrede ad mig når den stillede sig i vejen for mig... det var både om dagen og om aftenen at jeg fik de fornemmelser. og en dag hvor jeg var alene hjemme fik den altså en skideballe...
jeg "råbte" til den at den altså skulle holde op med at stå i vejen, den havde ingen grund til at være sur, og at den godt måtte være her, men den skulle ikke lave ballade, for det ville jeg ikke finde mig i...

og siden har jeg ikke mærket noget til den..... den dag den fik skideballen, var det som om den bagefter stod og gloede lidt på mig, og overvejede situationen, for så ligesom at flytte sig.... og så var det hele væk...

jeg ved ikke om det er rigtigt det jeg hr oplevet, elle rom det hele var en drøm, jeg kan nemlig ikke helt huske det fra hinanden. men jeg synes at det med at det føltes som om den gik i vejen for mig, føles meget ægte...

jeg har i nat drømt at en dame druknede, jeg fandt hende fordi der sad en lille dreng ovenpå hende, jeg trak barnet op og fik hende op og prøvede at genoplive hende med held hva jeg husker. ?til morgen går jeg på facebook, der har min søster skrevet... NU SKETE DET FORFÆRDELIGE, EN DAME ER DRUKNET VED STRANDEN I NAT.. jeg har det bare så underligt med det i dag.. ved ikke lige hva den lille dreng lavede der, men tænker hun har efterladt et lille barn..syntes det er så uhyggeligt..

karina22 skriver:


jeg har i nat drømt at en dame druknede, jeg fandt hende fordi der sad en lille dreng ovenpå hende, jeg trak barnet op og fik hende op og prøvede at genoplive hende med held hva jeg husker. ?til morgen går jeg på facebook, der har min søster skrevet... NU SKETE DET FORFÆRDELIGE, EN DAME ER DRUKNET VED STRANDEN I NAT.. jeg har det bare så underligt med det i dag.. ved ikke lige hva den lille dreng lavede der, men tænker hun har efterladt et lille barn..syntes det er så uhyggeligt..

Ja det er da også lidt vildt..... og især hvis nu der virkelig er noget med en lille dreng....

Forresten vidste jeg også via en anden drøm at jeg engang ville få mindst 1 dreng....

Det er ret mærkeligt, men altså mange år før jeg blev gravid, havde jeg en underlig drøm, som kort sagt havde en lille frekevns med en lille dreng, som jeg pludselig fik nogle meget stærke og meget specielle følelser for. han var blevet fange for et eller andet, men fordi jeg følte som jeg gjorde, fik han lov at smutte igen, efter jeg havde set ham i øjnene....

og idag har jeg jo så 2 drengebørn....

så er der en mærkelig drøm jeg havde mens jeg var gravid med den store. der var noget med at jeg fødte i 13. uge af min graviditet, i toilettet...
det blev til en lille bitte dreng, som var helt fint bortset fra at han var meget lille, og ikke græd ret højt.

min store søn, VAR meget lille da han blev født, til tiden, så lille at vi blev "tvunget" til at blive et døgn på sygehuset, efter fødslen, og måtte efterfølgende komme til maaaange vægtkontroller.  Men han fejlede ingenting, umiddelbart, intet var galt med flowet i navlestrengen, det kom bare som en kæmpe overraskelse for alle at han måtte have tabt sig de sidste 8 dage i min mave, uden grund.
Desuden, græd han aldrig særligt højt eller specielt hysterisk som spæd...

da jeg blev opereret i januar var jeg i fuld narkose og kunne naturligvis ikke huske en pind fra de ca 2-3 timer det tog. om natten sov jeg alene på 4-mands stue på OUH og der blev jeg ved at vågne og svare sygeplejersker, som jeg var sikker på gik rundt om min seng og talte. jeg tænker, at det er det der er sket under operationen, der er lagret i min ubevidsthed og skulle "spilles ud" da jeg var mig selv igen... men meget spøjs oplevelse - overhovedet ikke uhyggelig dog, bare forvirrende

Nu har jeg siddet og læst alle jeres indlæg, og nøj hvor har i haft mange mærkelige episoder - Får helt gåsehud.

Anyways - En oktober aften i 2003, skulle jeg, og nogle kammerater, sove hos en veninde, rigtig hyggeligt.
En kammerat og jeg kommer til at snakke om hvor et fantastisk menneske min svoger er, han kan bare ALT. (Det kom af, at min svoger, havde sørget for at min kammerat ikke fik tæsk, weekenden før )
Da klokken så nærmer sig to om natten beslutter vi os for at vi nok hellere på lægge os til at sove, og jeg slutter af med at sende en sms til min svoger hvor jeg skriver "Vi skal altid stå sammen, dig og mig, Kimse, uanset hvad!".
Næste dag, vågner vi så af at min venindes storesøster kommer brasende ind og råber og skriger at Mike og Kim er kørt galt, og at Kim er død.
Ingen forstår noget som helst, men finder så senere ud af at Kim var hendes eks-kæreste, og at ham og hans kammerat er kørt galt, og Kim så er død.
Jeg får en mærkelig mavefornemmelse - Nærmest kvalme - men tænker ikke nærmere over det, da det jo nok bare var tanken om at døden er en mærkelig ting.
Efter aftensmaden cykler jeg så hjem, og fortæller mine forældre om den her mærkelig dag, med dødsfald osv, og de synes selvfølglig det er dybt forfærdeligt.
Efter en halv times tid hvor vi har siddet og snakket, går jeg op for at børste tænder. På vej op af trapperne kan jeg høre at telefonen ringer - Det er min søster - Der kommer et lille suk fra mig, for nu kan hende og min mor snakke i tiiiiiimevis..
.. MEN MEN MEN, efter 5 minutters samtale kommer min mor op på badeværelset, HELT HVID I HOVEDET. Jeg vender mig om mod hende og spørg, lidt i sjov, og hun skal bruge toilettet (), men hun svarer ikke. Jeg bliver lidt urolig og kan så godt se at det er alvor..
"Hvad sker der mor?!" Spørg jeg uroligt.
"Kim død kl. 2 i nat" svarer hun, og så kommer tårene frem.
"Ja, det er jeg da godt klar over, det har jeg jo lige fortalt jer" Svarer jeg forvirrende.
"Din svoger, Kim, er død kl. 2 i nat!" Siger min mor og der går det op for mig.
Jeg bryder FULDSTÆNDIG sammen. Falder fuldstændig sammen, og skriger bare at det ikke kan passe.
Det viser sig jo så at jeg har vidst hele dagen, at han har været død, men ikke vidst at det lige præcis var min svoger, og jeg har jo så også skrevet en sms til ham ved 2 tiden om natten, om at ham og jeg skal stå sammen, uanset hvad! - Mon der var en mening med det ?

Siden da, har jeg tit følt at han har passet på mig - Især efter Emil er kommet til verden, føler jeg tit at jeg lige får et skulderklap, eller en ordentlig krammer. Der bliver bare pludselig meget tæt og varmt, omkring mig - Så hyggeligt !
Jeg ved han stadig er der, og følger med i mit liv, og det giver mig en vis tryghed

Harfeletten skriver:

Nu har jeg siddet og læst alle jeres indlæg, og nøj hvor har i haft mange mærkelige episoder - Får helt gåsehud.

Anyways - En oktober aften i 2003, skulle jeg, og nogle kammerater, sove hos en veninde, rigtig hyggeligt.
En kammerat og jeg kommer til at snakke om hvor et fantastisk menneske min svoger er, han kan bare ALT. (Det kom af, at min svoger, havde sørget for at min kammerat ikke fik tæsk, weekenden før )
Da klokken så nærmer sig to om natten beslutter vi os for at vi nok hellere på lægge os til at sove, og jeg slutter af med at sende en sms til min svoger hvor jeg skriver "Vi skal altid stå sammen, dig og mig, Kimse, uanset hvad!".
Næste dag, vågner vi så af at min venindes storesøster kommer brasende ind og råber og skriger at Mike og Kim er kørt galt, og at Kim er død.
Ingen forstår noget som helst, men finder så senere ud af at Kim var hendes eks-kæreste, og at ham og hans kammerat er kørt galt, og Kim så er død.
Jeg får en mærkelig mavefornemmelse - Nærmest kvalme - men tænker ikke nærmere over det, da det jo nok bare var tanken om at døden er en mærkelig ting.
Efter aftensmaden cykler jeg så hjem, og fortæller mine forældre om den her mærkelig dag, med dødsfald osv, og de synes selvfølglig det er dybt forfærdeligt.
Efter en halv times tid hvor vi har siddet og snakket, går jeg op for at børste tænder. På vej op af trapperne kan jeg høre at telefonen ringer - Det er min søster - Der kommer et lille suk fra mig, for nu kan hende og min mor snakke i tiiiiiimevis..
.. MEN MEN MEN, efter 5 minutters samtale kommer min mor op på badeværelset, HELT HVID I HOVEDET. Jeg vender mig om mod hende og spørg, lidt i sjov, og hun skal bruge toilettet (), men hun svarer ikke. Jeg bliver lidt urolig og kan så godt se at det er alvor..
"Hvad sker der mor?!" Spørg jeg uroligt.
"Kim død kl. 2 i nat" svarer hun, og så kommer tårene frem.
"Ja, det er jeg da godt klar over, det har jeg jo lige fortalt jer" Svarer jeg forvirrende.
"Din svoger, Kim, er død kl. 2 i nat!" Siger min mor og der går det op for mig.
Jeg bryder FULDSTÆNDIG sammen. Falder fuldstændig sammen, og skriger bare at det ikke kan passe.
Det viser sig jo så at jeg har vidst hele dagen, at han har været død, men ikke vidst at det lige præcis var min svoger, og jeg har jo så også skrevet en sms til ham ved 2 tiden om natten, om at ham og jeg skal stå sammen, uanset hvad! - Mon der var en mening med det ?

Siden da, har jeg tit følt at han har passet på mig - Især efter Emil er kommet til verden, føler jeg tit at jeg lige får et skulderklap, eller en ordentlig krammer. Der bliver bare pludselig meget tæt og varmt, omkring mig - Så hyggeligt !
Jeg ved han stadig er der, og følger med i mit liv, og det giver mig en vis tryghed

Det er godtnok sære historier!!!!...

Wauw... Og sørgelig...

Var det ikke så 2 der hed Kim der var døde eller den forkerte Kim eller... ej, det lyder totalt markabert, når man formulerer det sådan... Det er i hvertfald ret sørgeligt!!!...