Er jeg helt gal på den? delebørn....

Anonym skriver:

Jeg skriver til jer for at få gode råd og for at finde ud af om jeg er helt galt på den.

Jeg har en datter på 4 år, min kæreste har en datter på 3 år. Min datter bor her og hans bor hos moderen og er hos os hver 2 weekend fra torsdag til mandag.

Min datter er hos hendes far fra onsdag til mandag hver 2 weekend.

Jeg syntes det er svært, de her 2 børn er tydeligvis begge 2 meget frustreret. De kæmper konstant om opmærksomhed, de har kendt hinanden siden de var ca 1 år så det er noget der pludselig er kommet - det har ikke været sådan før.

Og jeg føler at det er gået voldsomt meget ud over vores parfohold, vi skændtes meget om børnene, så meget at jeg ikke ved om forholdet holder til det mere.

Det er sådan at når hans datter kommer på weekend (vi har dem samme weekend) Så skal der ske en milliard ting, det duer hvertfald ikke vi "bare" er hjemme, hvor jeg tænker at vi gør jo ikke noget ekstra for min datter og jeg nægter at hun skal opvokses med at når barn2 kommer så er cirkus i byen.

Lad os sige at min datter hedder barn1 og hans datter barn2.

Der har desværre været flere episoder hvor min kæreste har sagt at barn2 skal have det og det og det, hvor han samme dag har sagt at det skal barn1 da ikke have hvorfor skulle hun det? - det gør mig sur, irriteret osv. Han siger selv at det havde han ikke lige tænkt over, men det sker bare så tit....

Bla må hans datter ønske sig alt til jul, hvorimod min datter da ikke behøver ønske sig noget hans datter har........

Jeg er ked af det, såret, irriteret for han kan bare ikke være det bekendt, jeg har gjort ALT for barn2 ligger og kører 100 km flere gange hver uge da hans datter bor langt væk og jeg henter og bringer et par gange i institution. Barn1 henter og bringer jeg ALLE dage, dvs. på flere måder er jeg bare alene mor, jeg føler mig som alene mor, har sagt til ham jeg føler sådan, også siger han at så skal han da nok til og hente, JA MEN....Du kommer til og hente af pligt, ikke lyst..! - han kan ikke se ideen i at barn1 får noget ud af at blive hentet af ham, den eneste grund til jeg kører 100 km i institution er iflg. ham at så sparer han et par ture, iflg mig så tænker jeg at barn2 har godt af at se mig som en der er med i dagligdagen også, vi bor trods alt sammen.

Jeg er bange for at endnu et forhold må kaseres.......

Der er selvfølgelig flere sider af denne historie og hvis i spørger skal jeg nok være så ærlig som muligt..

jeg tror han har alvorlig dårlig samvittighed overfor hans biobarn - og set fra hans datters perspektiv er det heller ikke nemt at forstå at din datter har mere adgang til hendes far end hun selv har.

men jeg tror den dårlige samvittighed skal takles med kærlighed og ikke med mere dårlig samvittighed (ved at han også skal have dårlig samvittighed overfor dig og din biodatter)

kan i ikke indføre at gøre noget specialt med dem begge to men så også lave noget specielt med din datter ind i mellem og så måske bruge "børne"-fri tid på at pleje hinanden lidt

Anonym skriver:

Jeg skriver til jer for at få gode råd og for at finde ud af om jeg er helt galt på den.

Jeg har en datter på 4 år, min kæreste har en datter på 3 år. Min datter bor her og hans bor hos moderen og er hos os hver 2 weekend fra torsdag til mandag.

Min datter er hos hendes far fra onsdag til mandag hver 2 weekend.

Jeg syntes det er svært, de her 2 børn er tydeligvis begge 2 meget frustreret. De kæmper konstant om opmærksomhed, de har kendt hinanden siden de var ca 1 år så det er noget der pludselig er kommet - det har ikke været sådan før.

Og jeg føler at det er gået voldsomt meget ud over vores parfohold, vi skændtes meget om børnene, så meget at jeg ikke ved om forholdet holder til det mere.

Det er sådan at når hans datter kommer på weekend (vi har dem samme weekend) Så skal der ske en milliard ting, det duer hvertfald ikke vi "bare" er hjemme, hvor jeg tænker at vi gør jo ikke noget ekstra for min datter og jeg nægter at hun skal opvokses med at når barn2 kommer så er cirkus i byen.

Lad os sige at min datter hedder barn1 og hans datter barn2.

Der har desværre været flere episoder hvor min kæreste har sagt at barn2 skal have det og det og det, hvor han samme dag har sagt at det skal barn1 da ikke have hvorfor skulle hun det? - det gør mig sur, irriteret osv. Han siger selv at det havde han ikke lige tænkt over, men det sker bare så tit....

Bla må hans datter ønske sig alt til jul, hvorimod min datter da ikke behøver ønske sig noget hans datter har........

Jeg er ked af det, såret, irriteret for han kan bare ikke være det bekendt, jeg har gjort ALT for barn2 ligger og kører 100 km flere gange hver uge da hans datter bor langt væk og jeg henter og bringer et par gange i institution. Barn1 henter og bringer jeg ALLE dage, dvs. på flere måder er jeg bare alene mor, jeg føler mig som alene mor, har sagt til ham jeg føler sådan, også siger han at så skal han da nok til og hente, JA MEN....Du kommer til og hente af pligt, ikke lyst..! - han kan ikke se ideen i at barn1 får noget ud af at blive hentet af ham, den eneste grund til jeg kører 100 km i institution er iflg. ham at så sparer han et par ture, iflg mig så tænker jeg at barn2 har godt af at se mig som en der er med i dagligdagen også, vi bor trods alt sammen.

Jeg er bange for at endnu et forhold må kaseres.......

Der er selvfølgelig flere sider af denne historie og hvis i spørger skal jeg nok være så ærlig som muligt..

Mine tanker som mor til flere børn - ikke sammenbragte så kan være jeg skyder ved siden af ;-)

Først mine børn kan også gå hinanden på nerverne og de kan også kæmpe om opmærksomheden, i de perioder de gør det er det oftest fordi der måske for lidt opmærksomhed, en periode med travlhed hvor vi ikke har tiden til at få delt sol og vind lige på den rigtige måde - efter jeg har forstået det handler om os voksne og har lavet nogen få dogme regler er det knapt så tit.

Jeg elsker at være en stor familie, jeg elsker når vi laver noget sammen, men jeg prioriterer tid alene med hver enkel barn - mortid både alene og alene i fællesskabet. Dvs. De får tid med mig alene det kan være i svømmehaller, se teater, blive hentet tidligt osv. Den store pige er så stor nu så det er nemmest at få hendes tid hvis det er noget planlagt, den lille er den eneste der ikke går i skole så han får min ugentlige fridag og den mellemste får så en tidlig dag hjemme en gang om ugen cirka. Derudover er der hver dag alenetid, det er lektielæsning, godnathistorie, spille spil med mere... Kan forstille mig at med to piger på næsten samme alder kan man hurtig falde i, at man laver alting, men I skal huske på diN kærestes datter har brug for den samme alenetid som din datter får de dage hvor kærestens datter er hos sin mor. 

Hun kommer som ugens gæst, og er så stor nu så hun føler det. Hun har brug for sin far, er sikker på hun også glæder af dig og din datter. Men det er hendes far hun mangler i sin hverdag og mon ikke også han mangler hende. Så mens I skaber den store familie, skal I huske at give rum til den lille, der hvor hun har sin far helt alene. 

Med hensyn til gaver og give ting - jeg har opgivet ideen om jeg sådan give på skift. De får selvsagt deres fødselsdagsgaver og andre mærkelige lejligheder såsom efter vaccination, men ellers skal en have noget, skal alle have noget. Det er en kamp jeg ikke gider kæmpe....

lineog4 skriver:

Mine tanker som mor til flere børn - ikke sammenbragte så kan være jeg skyder ved siden af ;-)

Først mine børn kan også gå hinanden på nerverne og de kan også kæmpe om opmærksomheden, i de perioder de gør det er det oftest fordi der måske for lidt opmærksomhed, en periode med travlhed hvor vi ikke har tiden til at få delt sol og vind lige på den rigtige måde - efter jeg har forstået det handler om os voksne og har lavet nogen få dogme regler er det knapt så tit.

Jeg elsker at være en stor familie, jeg elsker når vi laver noget sammen, men jeg prioriterer tid alene med hver enkel barn - mortid både alene og alene i fællesskabet. Dvs. De får tid med mig alene det kan være i svømmehaller, se teater, blive hentet tidligt osv. Den store pige er så stor nu så det er nemmest at få hendes tid hvis det er noget planlagt, den lille er den eneste der ikke går i skole så han får min ugentlige fridag og den mellemste får så en tidlig dag hjemme en gang om ugen cirka. Derudover er der hver dag alenetid, det er lektielæsning, godnathistorie, spille spil med mere... Kan forstille mig at med to piger på næsten samme alder kan man hurtig falde i, at man laver alting, men I skal huske på diN kærestes datter har brug for den samme alenetid som din datter får de dage hvor kærestens datter er hos sin mor. 

Hun kommer som ugens gæst, og er så stor nu så hun føler det. Hun har brug for sin far, er sikker på hun også glæder af dig og din datter. Men det er hendes far hun mangler i sin hverdag og mon ikke også han mangler hende. Så mens I skaber den store familie, skal I huske at give rum til den lille, der hvor hun har sin far helt alene. 

Med hensyn til gaver og give ting - jeg har opgivet ideen om jeg sådan give på skift. De får selvsagt deres fødselsdagsgaver og andre mærkelige lejligheder såsom efter vaccination, men ellers skal en have noget, skal alle have noget. Det er en kamp jeg ikke gider kæmpe....

Hej

tak for dit indlæg, du er overskudsmor nummer 1, at du kan finde tid til alle dine på forskellige tider af ugen, det er fantastisk inspirerende....

og det med at købe på skift>? Hvad så når den ene har brug for nyt tøj får de 3 andre så også?

Giraffen skriver:

jeg tror han har alvorlig dårlig samvittighed overfor hans biobarn - og set fra hans datters perspektiv er det heller ikke nemt at forstå at din datter har mere adgang til hendes far end hun selv har.

men jeg tror den dårlige samvittighed skal takles med kærlighed og ikke med mere dårlig samvittighed (ved at han også skal have dårlig samvittighed overfor dig og din biodatter)

kan i ikke indføre at gøre noget specialt med dem begge to men så også lave noget specielt med din datter ind i mellem og så måske bruge "børne"-fri tid på at pleje hinanden lidt

 

Hej

tak for indlægget, vi prøver og gøre noget hver weekend med hver vores, men det er ikke alle weekender det kan lykkedes, og jeg har det også mærkeligt med at splitte familien af, men er det det som skal til, må det være sådan

VIPpigen skriver:

Hvad???

kommer din datter i anden række når hans datter også er der??

Ej, undskyld. Det er bare så forkert. I har valgt at bringe en familie sammen, så skal den ikke deles sådan.

Som en anden skriver, så ville jeg nok vælge at tage en dag hvor ham og hans datter kunne hygge, og ligså at du og din datter hygger i det tidsrum. 

Men havde det været her (hvis vi havde en splittet familie) så havde han godt nok fået læst og påskrevet.

jeg kommer selv fra en splittet familie, og 8 måneder efter min stedmor flyttede ind, kom min lillebror til verden. Vi er ikke blevet forskelsbehandlet. Jo, i den forstand at min lillebror var fastboende ved min far og stedmor, men vi kom med på de samme udflugter, hvis vi var der den weekend. Der er ikke blevet hoppet og sprunget for hverken min søster og jeg, eller for min lillebror.... Forskelsbehandling er forkert på børn (til en vis grænse) og endnu mere når de er så små, for de forstår ikke hvorfor de bliver fravalgt, og hvad DE har gjort forkert.

Ja hun kommer i 2 række når hans datter er her.

Det er SÅ svært og acceptere, virkelig, men han har jo også et behov for HANS datter og HANS datter har et behov for ham.

Får af vide gang på gang jeg ikke kan være det bekendt, så er begyndt og tro det er mig der er forkert på den....

Anonym skriver:

Hej

tak for dit indlæg, du er overskudsmor nummer 1, at du kan finde tid til alle dine på forskellige tider af ugen, det er fantastisk inspirerende....

og det med at købe på skift>? Hvad så når den ene har brug for nyt tøj får de 3 andre så også?

 

Uha nej ikke overskudsmor... Men husker bare på det fordi jeg kan se især de små mangler alene tid og så rent egoistisk synes jeg også jeg går glip af for meget hvis ikke jeg får alene tid 

Tøj er de ikke interesseret i nogen af dem, så der kan jeg kæbe som jeg lyster og de har behov - giver en jaloux miner, egentlig mest: puha ikke mig der skal prøve nyt tøj...! 

Anonym skriver:

Hej

tak for indlægget, vi prøver og gøre noget hver weekend med hver vores, men det er ikke alle weekender det kan lykkedes, og jeg har det også mærkeligt med at splitte familien af, men er det det som skal til, må det være sådan

 

lige meget hvordan du vender og drejer det så ER famlien splittet - på kryds og tværs

og man kan ikke leve hele sit liv på standby og kun gøre ting når "kernen" er samlet 

Der er fordele og ulemper ved at være en dele-familie, så måske I skal nyde enestunderne med jeres børn også (dem er der jo mange "kernefamilie"-børn der elsker at få, for der er de ikke så hyppige)

For mig helt personligt.. jeg er et rigtigt skilsmissebarn men det at ku lave noget alene med en af forældrene - det er altså også en ting, man som barn sætter vildt stor pris på og man skal ikke være særlig gammel før man forstår at den enes tur i Legoland opvejer den andens tur i Badeland