Min mor for knyttet til min søn. Hjælp! (lang)

modesty skriver:

Du har selv fået dine egne grænser overtrådt, eller følt dig udnyttet, da nusseriet var for din mors skyld og ikke for din skyld. Det kan jeg godt forstå, det giver mening. Og nu er du bange for at din søn kommer til at vokse op og føle på samme måde som dig.

Hmm... Jeg har virkelig svært ved at vurdere om 1-2 timers nusseri med mormor engang imellem er for meget. Det er svært at vide om det er dine egne oplevelser og følelser der er i klemme, eller om der er tale om et reelt problem. Det ved jeg sgu ikke. Umiddelbart ser jeg det ikke som et problem, men jeg har jo heller ikke været der og set det og følt det som du har.

Under alle omstændigheder har du helt ret i at det jo ikke er i samme omfang med din søn, da hun jo ikke ser ham så meget.

Som jeg ser det, er der tre muligheder:

1: Du accepterer nusseriet. Og siger til dig selv at det er i et meget mindre omfang end med dig, så det får ikke samme konsekvenser for din søn.

2: Du undgår nusse-situationerne, hvilket ville indebære at din mor ikke måtte se din søn alene. Hvilket jo nok ville indebære en konflikt med din mor.

3: Du fortæller hende om dine tanker, om din egen barndom og mønstret der nu gentager sig med din søn. Hvilket igen indebærer en konflikt, som virkelig graver ned i noget heavy shit og som kan ende med at blive en meget stor konflikt.

Ja, det er nogle af de scenarier jeg selv har grublet over de seneste par dage. Jeg kan næsten ikke tænke på andet.... jeg kan ikke koncentrere mig om mit studie...

Men det er virkelig en stor hjælp med dine/jeres input! Tak til jer alle - keep it coming

BettyBoop skriver:

Tak for kommentar

Ja, det er det med nusseriet, der egentlig går mig mest på. Jeg har svært ved at bedømme hvor meget er for meget. Det meste af min egen barndom - til langt op i teenageårene - brugte hun mig som "nusseklud". Jeg føler, at hun fik afløb for sit eget behov for fysisk kontakt ved at nusse mig evigt og altid.

Jeg er jo ikke bekymret for som sådan for omfanget i forhold til min søn, da hun jo ikke er sammen med ham hver dag. Men mere bekymret om hvorvidt hun ved hvor grænsen går. Jeg ved ikke om hun er klar over, om hun nusser ham for hans skyld eller for sin egen.

Jeg er nok bange for, at hun overskrider hans grænser... hvilket han jo ikke ville vide som sådan, da han er et barn.

Jeg er selv god til at vise fysisk kærlighed og omsorg for mine børn med kyssere og krammere og lidt nus på ryggen og lidt fodnus i ny og næ Men jeg synes personligt, at det er for meget at sidde og nusse et barn i 1-2 timer.. men er det bare mig, der synes, at det er for lang tid?

Jeg synes at din mor lyder meget grænseoverskridende. Hun respekterer de rammer du sætter op og så giver hun sig ligefrem til at græde, hvis hun ikke får sin vilje. Jeg tror på ingen måde det er sundt for din søn, at hun giver sig til at kæmpe med dig om ham. 

Dog tror jeg ikke at hun gør noget af dette her for at skade dig eller ham, hun reagerer udelukkende på sine følelser. Jeg ville derfor også tale til hendes følelser, når du sætter grænserne påny. Fortæl at hun forvirrer jeres mor/søn forhold, din tilknytning til din søn og at det giver dig kvalme. Sig at du ikke vil miste hende, men at rammerne omkring jeres relationer skal ændres nu, for ellers vil du blive ved med at tage afstand til hende.

Kh