Åh nej :'( (Kradsmærker)

MorDk skriver:

Idag da jeg hentede min søn fra BH mødte der mig et frygtelig syn! Han har været "oppe og slås" og han var faktisk rigtig ked af det og "brød sammen" henne ved hans garderobe. AV mit moderhjerte. Fik "bare" af vide af en pædagog at det havde været "rigtig" fredag og at de havde stride ved hinanden... og så var den lig'som lukket.

Hvad havde I gjort?

Taget det op på mandag og lige spurgt ind til situationen? Eller lade den ligge?

Jeg føler bare det ville have været rart at vide hvad der var sket for bedre at kunne tale med min søn om det, som tydligvis var meget ked af situationen....

Hvis det var mig ville jeg faktisk være mest obs på pædagogens negligering end hvad der egentlig var sket. Hvis slåskampe er almindelig fredag hygge i børnehaven, har de noget de skal arbejde med. Jeg ved godt børn kan slås men det skulle da nødig bare være en rigtig fredag - observerer de at drengegruppen ofte kommer i håndgemæng så er det da med at lave en indsats. Så jeg ville nok mandag ikke så meget høre til den specifikke situation (for hvad kan man egentlig bruge den til så mange dage efter?), men høre og hvad vil I så gøre ved det når det åbenbart ikke er noget særligt? Og er det noget særligt, så må man som forælder forvente mere end blot en henkastet kommentar for så vil ens barn være påvirket.

Jeg har to drenge (og en pige for den kan nu og slås) og jeg kan se de kan gå godt hårdt til hinanden her hjemme, men jeg har aldrig oplevet i børnehaven at en slåskamp blev negligeret - de få gange min store har været involveret har jeg fået hele historien - det har kun været to gange, den ene gang gik de ind med det samme og vurderede at de skulle lave en indsats omkring slåskampleg for de havde flere oplevelser hvor de udviklede sig og de skulle lære drengene rammerne. Den anden gang var en komisk diskussion mellem min dreng og en anden om hvorvidt en bi var død eller sov, og så var den ikke længere.

så min reaktion - spørge ind til, er det en gang eller er det ofte. Hvis ofte hvornår laver I så en indsats?

Sue Bergmark skriver:

Blander mig lige...

Jeg kan fuldt ud godt forstå det. Der skulle have været en voksen til stede og stoppet det. Jeg går ikke udfra at det barn der kradsede din søn i ansigtet bare har taget fat med det samme uden forudgående skænderi. Jeg ville blive rasende... men igen, børn kan være hårde ved hinanden, men jeg ville nok sikre mig at det barn der var så voldsomt overfor eks. mit eget barn, uanset årsag, fik at vide i en bestemt tone at det IKKE er i orden. Det lyder lidt som om - nå ja, det er fredag og så skal børnene bare have lov at kradse øjnene ud på hinanden, fordi vi pædagoger er trætte efter en uges slid! Lad dog de kære børn... man må ikke hindre børn i deres udvikling 

Det er måske for sent at kræve en forklaring mandag, men så synes jeg bare at hvis din søn stadig er mærket af det følelsesmæssigt, så spørg ham lidt forsigtigt uden at ynke ham for meget, men på en lidt frisk måde, om han stadig er lidt ked af det, om det gør ondt, og bekræft ham evt. i at sådan noget må man ikke, heller ikke ham selv. 

Ja, man skal opleve meget som mor... av av 

 

Kh Sue

Nu er der ofte kun 2 voksne til 24 børn om eftermiddagen. Den tredje har enten tidlig fri fordi hun mødte ind tidligt eller skal lave papirarbejde osv. Så lad os antage en er på badeværelset for at hjælpe et barn med at tørre numse og så er der altså kun en tilbage til resten. Så det kan jo godt ske man ikke får det hele med
Men jeg er enig med dig i at forklaring "det er fredag" er useriøs og jeg havde heller ikke godtaget den.