For ung? - 18 år.

Hej. 
Jeg sidder og er lidt indebrændt, da jeg synes det er et tabubelagt emne, at have et ønske om at blive gravid - allerede som 18 årig. 

Men nu springer jeg ud i det, og jeg håber jeg får noget nyttigt ud af det, får nogle forskellige meninger og måske råd. :-)

Sagen er den, at jeg er 18 år - og midt i en uddannelse. 
Jeg har altid ønsket at være ung mor, og jeg har opbakning fra min mor. Ikke fordi hun siger til mig at det er fornuftigt, men hvis det er det jeg vil - har jeg hendes fulde opbakning. 

Jeg har en grim fortid, med en dårlig opvækst. Alkohol var bl.a. indblandet i hverdagen, og har fra femårig skulle tage alt ansvaret, og det har gjort mig mere moden og ansvarsbevidst end andre på min alder. 

Jeg har aldrig før, end nu været mere klar til en baby. Ønsket er også større end før, og jeg er sikker på det er det jeg vil. Jeg vil gi' mit barn, den opvækst jeg aldrig selv fik. 

Jeg er lige kommet ud af et længerevarende forhold, og vi havde også snakket om at sætte en lille ny til verden - men distancen blev for stor. Jeg er helt skruk. Problematikken er så; Jeg har ingen mand i mit liv, men jeg ved at det er det her jeg vil! 

Har I nogle gode råd? Jeg er åben for alt. 

Tak fordi I gad at tage jer tiden til at læse det. :-)

jeg dømmer ingen på deres alder men jeg vil 100% sige syntes du skal vente ind til du har en mand eller du er ældere så du selv kan få et æg via de kliknikker... man kan

for ved ikke hvad alderes grænsen er der.

og du er midt i en uddannelse få den gjord færdig så skal du ikke tænke på det bagefter.

børn er dejlige virkelig men hvis jeg var dig ville jeg vente og se om manden ikke skulle dukke op og hvis han ikke er det når der er gået tid så vil jeg se om der ikke var andre måder at blive mor på.

som sagt du er så ung og har hele livet forand dig og ja da jeg var 18 følte jeg mig min som en ¨på 25 fordi jeg også har enkæmpe pakke med problemer fra familien, men uden alt det var jeg heller ikke blevet den jeg er idag...

Hendedersimone skriver:

Hej. 
Jeg sidder og er lidt indebrændt, da jeg synes det er et tabubelagt emne, at have et ønske om at blive gravid - allerede som 18 årig. 

Men nu springer jeg ud i det, og jeg håber jeg får noget nyttigt ud af det, får nogle forskellige meninger og måske råd. :-)

Sagen er den, at jeg er 18 år - og midt i en uddannelse. 
Jeg har altid ønsket at være ung mor, og jeg har opbakning fra min mor. Ikke fordi hun siger til mig at det er fornuftigt, men hvis det er det jeg vil - har jeg hendes fulde opbakning. 

Jeg har en grim fortid, med en dårlig opvækst. Alkohol var bl.a. indblandet i hverdagen, og har fra femårig skulle tage alt ansvaret, og det har gjort mig mere moden og ansvarsbevidst end andre på min alder. 

Jeg har aldrig før, end nu været mere klar til en baby. Ønsket er også større end før, og jeg er sikker på det er det jeg vil. Jeg vil gi' mit barn, den opvækst jeg aldrig selv fik. 

Jeg er lige kommet ud af et længerevarende forhold, og vi havde også snakket om at sætte en lille ny til verden - men distancen blev for stor. Jeg er helt skruk. Problematikken er så; Jeg har ingen mand i mit liv, men jeg ved at det er det her jeg vil! 

Har I nogle gode råd? Jeg er åben for alt. 

Tak fordi I gad at tage jer tiden til at læse det. :-)

Hej. Jeg kan ikke forstå dit emne og overskrift, spørger du til om du er for ung eller om hvad du skal gøre?

Jeg skal selv være mor som 18 årig og jeg ser ikke noget problem i det, hvis man ved hvad man har med at gøre, har råd, plads osv.

Hvis du er parat til at få et barn nu, kan du jo gå i behandling

Held og lykke med det hele

Hendedersimone skriver:

Hej. 
Jeg sidder og er lidt indebrændt, da jeg synes det er et tabubelagt emne, at have et ønske om at blive gravid - allerede som 18 årig. 

Men nu springer jeg ud i det, og jeg håber jeg får noget nyttigt ud af det, får nogle forskellige meninger og måske råd. :-)

Sagen er den, at jeg er 18 år - og midt i en uddannelse. 
Jeg har altid ønsket at være ung mor, og jeg har opbakning fra min mor. Ikke fordi hun siger til mig at det er fornuftigt, men hvis det er det jeg vil - har jeg hendes fulde opbakning. 

Jeg har en grim fortid, med en dårlig opvækst. Alkohol var bl.a. indblandet i hverdagen, og har fra femårig skulle tage alt ansvaret, og det har gjort mig mere moden og ansvarsbevidst end andre på min alder. 

Jeg har aldrig før, end nu været mere klar til en baby. Ønsket er også større end før, og jeg er sikker på det er det jeg vil. Jeg vil gi' mit barn, den opvækst jeg aldrig selv fik. 

Jeg er lige kommet ud af et længerevarende forhold, og vi havde også snakket om at sætte en lille ny til verden - men distancen blev for stor. Jeg er helt skruk. Problematikken er så; Jeg har ingen mand i mit liv, men jeg ved at det er det her jeg vil! 

Har I nogle gode råd? Jeg er åben for alt. 

Tak fordi I gad at tage jer tiden til at læse det. :-)

Nu er jeg bare helt ærlig og ligefrem håber det er okay..
I min verden er 18 knap nok voksen og der er bare så meget af livet man endnu ikke har oplevet og nej mener ikke kun byture osv. men jeg troede os selv jeg var super voksen som 18 årig men nøj hvor er jeg blevet mange erfaringer rigere.. Jeg ville klart blive færdig uddannet, finde et godt stabilt arbejde og find manden du ønsker skal være far til dine børn..

Du er stadig ung i mange år endnu så fyld du hellere rygsækken med erfaringer og oplevelser så har du også mere at tilbyde dine børn

Mit råd ville helt klart være at du skal finde dig en sød fyr, du kan få et barn med. Det vil under alle omstændigheder være enormt hårdt og svært at være alenemor - uanset alder!

Desuden mener jeg at de fleste klinikker afviser single kvinder under 25 år, så det er ikke engang sikkert at du ville kunne "få lov" hvis du prøvede alene nu.

FebruaryMom skriver:

Hej. Jeg kan ikke forstå dit emne og overskrift, spørger du til om du er for ung eller om hvad du skal gøre?

Jeg skal selv være mor som 18 årig og jeg ser ikke noget problem i det, hvis man ved hvad man har med at gøre, har råd, plads osv.

Hvis du er parat til at få et barn nu, kan du jo gå i behandling

Held og lykke med det hele

Er du enlig? :-) 
Men dejligt for dig - tillykke! 

Hvad mener du med behandling? 

Hendedersimone skriver:

Hej. 
Jeg sidder og er lidt indebrændt, da jeg synes det er et tabubelagt emne, at have et ønske om at blive gravid - allerede som 18 årig. 

Men nu springer jeg ud i det, og jeg håber jeg får noget nyttigt ud af det, får nogle forskellige meninger og måske råd. :-)

Sagen er den, at jeg er 18 år - og midt i en uddannelse. 
Jeg har altid ønsket at være ung mor, og jeg har opbakning fra min mor. Ikke fordi hun siger til mig at det er fornuftigt, men hvis det er det jeg vil - har jeg hendes fulde opbakning. 

Jeg har en grim fortid, med en dårlig opvækst. Alkohol var bl.a. indblandet i hverdagen, og har fra femårig skulle tage alt ansvaret, og det har gjort mig mere moden og ansvarsbevidst end andre på min alder. 

Jeg har aldrig før, end nu været mere klar til en baby. Ønsket er også større end før, og jeg er sikker på det er det jeg vil. Jeg vil gi' mit barn, den opvækst jeg aldrig selv fik. 

Jeg er lige kommet ud af et længerevarende forhold, og vi havde også snakket om at sætte en lille ny til verden - men distancen blev for stor. Jeg er helt skruk. Problematikken er så; Jeg har ingen mand i mit liv, men jeg ved at det er det her jeg vil! 

Har I nogle gode råd? Jeg er åben for alt. 

Tak fordi I gad at tage jer tiden til at læse det. :-)

Jeg er selv 17 og gravid - dog ikke planlagt.

jeg er stadig sammen med faren til barnet.

synes du skal vente til du er kommet i et fast forhold med en partner du kan se en fremtid med. 

Tak for jeres meninger og råd! :-) 

Og til den med at jeg knap nok er voksen; Nej, ikke ifølge tallet - men i personligheden. Jeg har været igennem så meget, og har så mange erfaringer .. Måske ikke som en 35 årig, men på en anden måde. 

At jeg er sammen med folk der er mellem 25 og 35 - siger vel en del modenhedsmæssigt, eller er det bare mig? :-)

Jeg synes, det er dejligt for dig, at du føler dig klar nu. Vi modnes alle forskelligt og har forskellige prioriteter her i livet. Selv bliver jeg aldrig karrierekvinde, men drømmer om at blive mor og få egen familie. Det har jeg gjort så længe, jeg kan huske.

Samtidigt forstår jeg også godt følelsen af at ville give sit barn noget, som man ikke selv fik og oplevede som barn. Helt essentielt ønsker jeg at give mine børn tid! Tid med forældrene, ikke altid fart på og den sidste, der blev hentet.

Men ja, situationen er lidt svær, når der ikke er en mand i dit liv lige nu. Men han kommer, selvfølgelig gør han det. Indtil da må du nyde den tilværelse, du har nu og få det bedste ud af det 

Hendedersimone skriver:

Er du enlig? :-) 
Men dejligt for dig - tillykke! 

Hvad mener du med behandling? 

Nej det er jeg ikke, men havde beholdt hende alligevel hvis vi forlod hinanden.

Tak for det

Altså på en klinik. Evt. snak med din læge om hvordan du kommer igang hvis det er det du beslutter dig for