den der "kærliged" :(

Anonym skriver:

Det har været pga misforståelser
Især jeg var go til at køre den langt ud

Når man har børn må man affinde sig med at man kun kan ses når de ikke er der.... Og skaber det problemer ja så må man jo bide tænderne sammen eller stoppe det..... her sås vi kun når datteren ik var hjemme og der fik længe før hun mødte ham... For hendes og mit forhold kom før ham.... 

Mon on ikke det bunder lidt i tillid... Her var mottoet hellere savne end helt at undvære, men han havde har også min fulde tillid og det hele var ventetiden og det rolige forløb værd....

det et virker som om du er afhængelig af ham/ en i dit liv.... Sorry to say... Og du ikke har et sundt syn(i mine øjne) på hvad et godt forhold er og hvad det kræver af "offer" på det punkt når man har børn....

oog g jeg ved det.... Jeg ee ret lige ud.... 

Jeg har aldrig kendt nogen, der har haft et misbrug og slet ikke været kærester med nogen der havde det. Så jeg er nok ikke den rigtige til at udtale mig. Men jeg har veninder, der desværre har været forelskede i mænd, der har røget hash, og synes det er nogle ulykkelige historier, de har fortalt om mænd, der kan blive enormt følelseskolde pludselig og som ikke kan overskue at kontakte dem eller se dem. Det lyder ikke som sunde eller lykkelige forhold synes jeg.

Jeg kan godt prøve at forestille mig, hvor hårdt det må være, det med virkelig at føle sig så forelsket i en anden, at man gerne vil være sammen hele tiden (sådan havde jeg det med min mand) og at man må være ulykkelig, hvis man ikke kan det.

Omvendt tænker jeg (i forhold uden hash/misbrug men med børn) at så kan man altså ikke være sammen 24 timer i døgnet fra dag et. For børnene fylder en stor del af ens liv og de skal have tid til at vænne sig til situationen, lige som at det er mest rimeligt, at man selv får tid til at lære en kæreste at kende og blive sikre på forholdet inden børnene møder vedkommende. Jeg tænker nu, at det er et plus at må kunne have kærestetid uden børnene i starten og gøre de ting man gør, når man er nyforelskede.

Anonym skriver:

Men ska jeg skrive til ham ?

Ved godt nu at jeg lage alt for stort pres på ham

Anonym skriver:

godaften

jeg mødte for 2mdr siden en rigtig dejlig fyr, det gik rigtig godt den første måned.
derefter begyndte tingene at ændre sig, han begyndte ikke at have tid til at ses, der ku gå 14dage imellem, og jeg blev selvfølgelig ked af det og irriteret over det, han sagde at det fordi der forgik mange ting i hans liv lige nu (vandskade, arbejdesløs, forsikring, økonomi) men han havde tid til træning og familie.
vi begyndte at skændes/ diskutere en del (slet ikke det jeg ønskede, men jeg stoppede heller ikke mig selv og var lidt mere forstående, hvilket jeg fortryder )

i disse 2 mdr her, har jeg bakket ud MANGE gange fordi jeg ikk orket at skændes/diskutere og han blev bange for at han vil miste mig og ga udtryk for det, og jeg kom tilbage,

så blev jeg irriteret over at han udsatte vi sku mødes hinandens børn gang på gang, men NU kan jeg jo godt forstå ham, han synes ikke vi sku det når vi skændes/toppes så meget.. samtidlig vil han heller ikke være facebook kærester af samme årsag..

jeg blev bekendt med at han havde en mindre hash misbrug, han startet til samtaler og skulle så stoppe helt den 4november.

han begyndte i weekenden at snakke rigtig grimt og nedladene til mig og jeg fortalte ham at det såret mig, han magtet ikke mere af det her (vi havede når han skulle til at stoppe med hans rygning, så jeg kunne bare gøre hvad jeg ville , han var ligeglad osvosv i den tone.,..

det endte med vi i lørdags sagde KOT - og nu har vi ikke snakket sammen i 3 dage.

MIT PROBLEM ..

jeg ønsker virkelige ikke at det skal være sådan her, jeg savner ham så inderligt og har lyst til at skrive ham, men vil det ikke være dumt?

vi havde det så godt når vi sås, vi hygget, nusset, grinet, leget/slogs for sjov og vi var bare så forelsket.

ved slet ikke hvad jeg skal gøre ?

den ene dag tænker jeg, det os bedst bare at komme ud af det her, men alligevel tænker jeg at det samtidligt er dumt at bare droppe det pga mange misforståelser over sms'er - vi var kun uvenner over sms'er og i ved selv hvordan sms'er kan misforstået.

håber i vil tage tid til at give jeres besyv med ...

mit er så knust.

Jeg ville bakke ud, I har ikke været sammen længe og tænker at kan det foregå sådan her SÅ tidligt samtidigt med alt det han bøvler med - især hashforbruget - så ville jeg tænke mig grundigt om og lade hjernen overtage og hjertet sættes i baggrunden. 

stjernehimmel skriver:

Når man har børn må man affinde sig med at man kun kan ses når de ikke er der.... Og skaber det problemer ja så må man jo bide tænderne sammen eller stoppe det..... her sås vi kun når datteren ik var hjemme og der fik længe før hun mødte ham... For hendes og mit forhold kom før ham.... 

 

Mon on ikke det bunder lidt i tillid... Her var mottoet hellere savne end helt at undvære, men han havde har også min fulde tillid og det hele var ventetiden og det rolige forløb værd....

 

det et virker som om du er afhængelig af ham/ en i dit liv.... Sorry to say... Og du ikke har et sundt syn(i mine øjne) på hvad et godt forhold er og hvad det kræver af "offer" på det punkt når man har børn....

 

oog g jeg ved det.... Jeg ee ret lige ud.... 

Lotus86 skriver:

Grunden til jeres skænderier er jo i bund og grund lige meget, det burde stadig ikke være sådan i starten af et forhold. Det virker slet ikke til at det bekymrer dig, at han har et misbrug?

MortilElias2010 skriver:

Jeg ville bakke ud, I har ikke været sammen længe og tænker at kan det foregå sådan her SÅ tidligt samtidigt med alt det han bøvler med - især hashforbruget - så ville jeg tænke mig grundigt om og lade hjernen overtage og hjertet sættes i baggrunden. 

Anonym skriver:

Igen ska jeg lade hjernen overtag og mine følelser blev igen store for en fyr og står nu såret tilbage og føler ingen kan holde mig ud

Bliver lidt psykologagtig, men tror det er den der "ingen kan holde mig ud" eller "jeg vil ikke være alene" følelse, man skal arbejde med. Ja det er vist nemmere sagt end gjort, men tror virkelig det handler om at skabe indhold i sit eget liv og skabe selvrespekt og den slags. Så tror jeg også nemmere, man finder kærester, der forstår, at de skal behandle en som en prinsesse.

RosaSofia skriver:

Bliver lidt psykologagtig, men tror det er den der "ingen kan holde mig ud" eller "jeg vil ikke være alene" følelse, man skal arbejde med. Ja det er vist nemmere sagt end gjort, men tror virkelig det handler om at skabe indhold i sit eget liv og skabe selvrespekt og den slags. Så tror jeg også nemmere, man finder kærester, der forstår, at de skal behandle en som en prinsesse.