den der "kærliged" :(

Som det første kan jeg ikke forstå du indleder et forhold til en misbruger når du har et barn. Jeg synes ikke det ændrer noget at han er i gang med behandling. Der er forskel på at være i kærester igennem længere tid og man vil støtte sin kæreste end at starte et forhold midt i al det kaos der er omkring. Det er ikke underligt at han ikke har tid til dig.
Jeg synes også du virker til at have været enorm anmasende. Han fortæller dig han ikke har tid og overskud lige nu og alligevel bliver du sur. Du kan heller ikke sammenligne dig med hans familie. Jeg mener helt bestemt det kræver at man er fortrolig med hinanden for at fungere som en god støtte, og det lyder ikke til jeres forhold har været det, hvilket jo er helt normalt når I har kendt hinanden i så kort tid.
Nå en sidste ting: jeg synes det er så egoistisk at du vil have at han møder dit barn så du kan få mere tid med ham. Det er bare ikke i orden når i stadig er i opstartsfasen. Du skal præsentere din kæreste for dit barn når du virkelig kender ham. Og så skal du møde hans barn fordi du rigtig gerne vil møde barnet og ikke for at få mere tid med barnets far.
Men i det store hele ville jeg trække mig tilbage. Det er for kaotisk og i skændes allerede. Sådan burde det ikke være når man er nyforelsket.

Anonym skriver:

Problemer r det vel Ikk som sådan ?
Det vil bare uenigeheder fordi jeg Ikk ved en pind om sån en rygning

Da min mand og jeg var nyforelskede knaldede Vi konstant, tog ud og spise, gik lange ture, lavede mad sammen, lå i sengen og lagde planer og nussede hinanden natten lang, Vi skrev søde sms og kunne ikke klare en hel arbejdsdag uden lige at ringe for at høre den andens stemme. Ingen og jeg mener ingenting i hele verden kunne få os til at skændes, diskutere eller være nedladende, tale grimt eller ignorere den anden. Og så forelskede var vi i mange mange måneder og er faktisk stadig. Så jo, Jeg synes det du fortæller lyder som store problemer og i burde jo ikke have problemer allerede.

må melde mig enig med C-dog synes godt nok det er hurtigt at have skænderier.. jeg mindes kun at min kæreste og jeg havde et eller to skænderier det første år, det var så tilgengæld også i den virkeligt "tunge" ende, men de første bum bum 8 mdr tror jeg aldrig rigtigt vi hævede stemmen over for hinanden..

chael skriver:

Ville smide bolden over til ham...

Men jeg er også blever så kold en skid, at hvis jeg ikke hørte noget eller gik det på min måde, så ville jeg bare lukke totalt af for ham og følelserne omkring ham...

Synes du skal lade ham sejle i sin egen sø... Han skal nok komme rendende, så snart han kan lugte du er på vej væk...

Synes det hårdt
At jeg på få dage kan gå fra at være hans skat til at jeg kan rende ham :"(

Savner sku og snak med ham

C-Dog skriver:

Da min mand og jeg var nyforelskede knaldede Vi konstant, tog ud og spise, gik lange ture, lavede mad sammen, lå i sengen og lagde planer og nussede hinanden natten lang, Vi skrev søde sms og kunne ikke klare en hel arbejdsdag uden lige at ringe for at høre den andens stemme. Ingen og jeg mener ingenting i hele verden kunne få os til at skændes, diskutere eller være nedladende, tale grimt eller ignorere den anden. Og så forelskede var vi i mange mange måneder og er faktisk stadig. Så jo, Jeg synes det du fortæller lyder som store problemer og i burde jo ikke have problemer allerede.

Sån der r vi os når vi er sammen - men jeg kan Ikk styre det når jeg Ikk ser ham mere en en-to gange hver 14dag så bliver jeg gal

C-Dog skriver:

Da min mand og jeg var nyforelskede knaldede Vi konstant, tog ud og spise, gik lange ture, lavede mad sammen, lå i sengen og lagde planer og nussede hinanden natten lang, Vi skrev søde sms og kunne ikke klare en hel arbejdsdag uden lige at ringe for at høre den andens stemme. Ingen og jeg mener ingenting i hele verden kunne få os til at skændes, diskutere eller være nedladende, tale grimt eller ignorere den anden. Og så forelskede var vi i mange mange måneder og er faktisk stadig. Så jo, Jeg synes det du fortæller lyder som store problemer og i burde jo ikke have problemer allerede.

Helt enig

Yurie skriver:

så er jeg ret sikker på at han føler sig presset. og især hvis hans far er blevet indlagt. hvis min far var blevet indlagt, tror jeg også jeg havde tænkt mere på ham end at skulle se en fyr hver/hver anden dag..

hvis du vil ham, er du nød til at slappe af og sig at du er der hvis han har brug for at snakke eller har brug for hjælp.. ellers skal du glemme ham.

Men ska jeg skrive til ham ?

Ved godt nu at jeg lage alt for stort pres på ham

I mine øjne er der intet godt at bygge videre på i det "forhold". Det har kun varet i 2 måneder, og hvis du siger i kun har set hinanden 2 gange på 14 dage, så er det jo ret begrænset hvad i har set til hinanden i de 2 måneder, så i kan vel næppe kende hinanden særlig godt?? I skændes konstant over sms, du er alt for anmasende, han er misbruger, og du har været tæt på at sætte dit barns behov til side for dine egne..!!

Anonym skriver:

godaften

jeg mødte for 2mdr siden en rigtig dejlig fyr, det gik rigtig godt den første måned.
derefter begyndte tingene at ændre sig, han begyndte ikke at have tid til at ses, der ku gå 14dage imellem, og jeg blev selvfølgelig ked af det og irriteret over det, han sagde at det fordi der forgik mange ting i hans liv lige nu (vandskade, arbejdesløs, forsikring, økonomi) men han havde tid til træning og familie.
vi begyndte at skændes/ diskutere en del (slet ikke det jeg ønskede, men jeg stoppede heller ikke mig selv og var lidt mere forstående, hvilket jeg fortryder )

i disse 2 mdr her, har jeg bakket ud MANGE gange fordi jeg ikk orket at skændes/diskutere og han blev bange for at han vil miste mig og ga udtryk for det, og jeg kom tilbage,

så blev jeg irriteret over at han udsatte vi sku mødes hinandens børn gang på gang, men NU kan jeg jo godt forstå ham, han synes ikke vi sku det når vi skændes/toppes så meget.. samtidlig vil han heller ikke være facebook kærester af samme årsag..

jeg blev bekendt med at han havde en mindre hash misbrug, han startet til samtaler og skulle så stoppe helt den 4november.

han begyndte i weekenden at snakke rigtig grimt og nedladene til mig og jeg fortalte ham at det såret mig, han magtet ikke mere af det her (vi havede når han skulle til at stoppe med hans rygning, så jeg kunne bare gøre hvad jeg ville , han var ligeglad osvosv i den tone.,..

det endte med vi i lørdags sagde KOT - og nu har vi ikke snakket sammen i 3 dage.

MIT PROBLEM ..

jeg ønsker virkelige ikke at det skal være sådan her, jeg savner ham så inderligt og har lyst til at skrive ham, men vil det ikke være dumt?

vi havde det så godt når vi sås, vi hygget, nusset, grinet, leget/slogs for sjov og vi var bare så forelsket.

ved slet ikke hvad jeg skal gøre ?

den ene dag tænker jeg, det os bedst bare at komme ud af det her, men alligevel tænker jeg at det samtidligt er dumt at bare droppe det pga mange misforståelser over sms'er - vi var kun uvenner over sms'er og i ved selv hvordan sms'er kan misforstået.

håber i vil tage tid til at give jeres besyv med ...

mit er så knust.

Hvis der allerede er masser af bøvl, råben, skrigen og uenigheder efter sølle 2 mdr sammen vil jeg råde dig til at trække i bremsen... tag benene på nakken, tænke på dit barn og lad personen leve sit liv UDEN dig... for det der...det holder bare ikke

stjernehimmel skriver:

Hvis der allerede er masser af bøvl, råben, skrigen og uenigheder efter sølle 2 mdr sammen vil jeg råde dig til at trække i bremsen... tag benene på nakken, tænke på dit barn og lad personen leve sit liv UDEN dig... for det der...det holder bare ikke

Det har været pga misforståelser
Især jeg var go til at køre den langt ud