Giver snart op på livet..

Mor og meget mere skriver:

Det er i mine øjne sygeligt, hvis et menneske er så afhængigt af den virtuelle verden, at han/hun ikke er til stede i sit egentlige liv. Jeg bakker dig fuldstændigt op i, at det ikke er noget, du kan eller skal leve med. Om den eneste mulighed er at gå fra ham, eller om du kan få ham til at indse, han skal vælge mellem WOW eller dig, ved jeg af gode grunde ikke. 

 

Er helt enig med dig, sidder selv og tænker det samme..

M&J87 skriver:

JEg kan virkelig godt forstå dig, jeg ville smide computeren ud af vinduet, mon han så ville fange det?

Tro mig - det har jeg dæleme også tænkt på mange gange.. Har virkeligt tit haft lyst til og kyle lortet ud af vinduet.. Men det gør ham helt sikkert bare pissed og endnu mere usamarbejdsvillig.

jydeinden skriver:

det var da godt nok en noget dramatisk "titel".. men jeg kan sagtens forstå at det kan være frusterende når den ene part har andre interesser end en selv, men det må man enten acceptere så godt som man nu kan, eller erkende at man ikke kan, og komme videre hvor svært det end er

Ja undskyld min titel, det var skrevet i stor frustration. Og jeg havde netop lige skændtes med ham om spillet og det, så var bare parat til og forlade verden, om ikke andet, så åndeligt i hvert fald.

Tak for dit svar, men situationen er mere kompliceret end det, da vi har et lille barn sammen også.

Og til jer andre der har været søde og læse og svare, jeg har snakket med ham om det MANGE gange - seriøst, og nogle gange har det hjulpet lidt, men alt i alt er der ikke rigtigt sket noget ved det.

Han har spillet WoW siden han var 14-15 år tror jeg, og han er 24 nu. Hans forældre har haft samme problem med ham omkring spillet. De har taget strømstik, internetkabel, modem/router med sig på arbejde om morgenen, bare for og forsøge og få ham til og stoppe med og spille. Ingen effekt.

Når vi snakker om det bliver han pisse sur og går på en eller anden uhyggelig måde i forsvarsposition over for spillet. Tror han er besat af det. Jeg har forklaret ham jeg har det meget dårligt med WoW i forvejen, da jeg havde en ven før jeg mødte min kæreste som var blevet fuldstændig ødelagt af spillet.

Jeg er virkelig træt af og se liv, der gang på gang bliver ødelagt af WoW. Og se pårørende side magtesløse ved siden af som kun kan se til. 

Et kæmpe kram til dig! Har stået i samme situation (dog uden barn). Det drænede vores forhold og var i sidste ende det der tilintetgjorde det. WOW var 1. Prioriteret over alt i hans liv. Over mig og over familie, ja selv gamle venner. Her blev han også arbejdsløs hvor det så eskalerede. Tænk hvis han havde gået lige så meget op i at søge job?.... Anyway i dag er jeg glad for det, forstået på den måde, at jeg kom ud af et forhold uden fremtidsplaner og senere mødte manden i mit liv 

Jeg forstår godt det er svært når i har et barn sammen, men det hjælper heller ikke noget at du er ulykkelig!.... jeg tror desværre WOW har ødelagt rigtig mange forhold. Og jo, jeg har selv spillet det, men stoppede fordi jeg følte det stjal mit liv. din kæreste må vælge; jeres familie eller WOW. Hvis han vælger jer, så få det afinstalleret på computeren, så han ikke lige så stille falder tilbage. De færreste kan spille det spil, blot få timer om ugen, for det sjove i spillet, KRÆVER man spiller meget. så må han finde et andet spil, der ikke kræver så meget tid.

 

Anonym skriver:

Hej alle.

Det bliver nok rodet det her. Jeg er bare træt af uforstående og næsten ufølsomme mænd! Jeg springer indeni som en tikkende bombe. Og gid det så bare var det! Slut færdig. Men nej, bekymringerne og ensomheden starter forfra. Længslen efter kærlighed og omsorg.

Problemet, rent ud sagt, er computer. Computer spil. Mit liv og forhold bliver ødelagt af det. Især spillet WoW. Spillet og jeg kan ikke leve side om side, ikke sådan her. Ikke 12 ud af 24 timer i døgnet. Ikke med når samtaler og personer i spillet synes vigtigere end mine samtaler og mig.

Det er nok nu! Jeg skal ikke tilsidesættes for spillet, spillet skal tilsidesættes for mig. Sådan er det desværre bare ikke.

Måtte bare ud med det et sted.

Du må sætte dig i respekt så. Jeg sagde til min kæreste fra starten, at han ikke skulle spille, for jeg gider ikke sådan en spilleidiot.
Og han har ikke spillet på den måde i hele vores forhold.

Han har før spillet wow og cs da han var yngre, og været afhængig af det, og det synes jeg bare er for taberagtigt, hvad med at leve det rigtige liv?

Min venindes kæreste har også spillet meget, men da de flyttede sammen lavede hun regler. Han er hjemme ca 2 timer før hende, og så har hun skrevet på tavlen det tidspunkt hun er hjemme, og der SKAL computeren være slukket.

Du må prøve at sætte begrænsninger på, det der går jo ikke..

Maria-s skriver:

Et kæmpe kram til dig! Har stået i samme situation (dog uden barn). Det drænede vores forhold og var i sidste ende det der tilintetgjorde det. WOW var 1. Prioriteret over alt i hans liv. Over mig og over familie, ja selv gamle venner. Her blev han også arbejdsløs hvor det så eskalerede. Tænk hvis han havde gået lige så meget op i at søge job?.... Anyway i dag er jeg glad for det, forstået på den måde, at jeg kom ud af et forhold uden fremtidsplaner og senere mødte manden i mit liv 

Jeg forstår godt det er svært når i har et barn sammen, men det hjælper heller ikke noget at du er ulykkelig!.... jeg tror desværre WOW har ødelagt rigtig mange forhold. Og jo, jeg har selv spillet det, men stoppede fordi jeg følte det stjal mit liv. din kæreste må vælge; jeres familie eller WOW. Hvis han vælger jer, så få det afinstalleret på computeren, så han ikke lige så stille falder tilbage. De færreste kan spille det spil, blot få timer om ugen, for det sjove i spillet, KRÆVER man spiller meget. så må han finde et andet spil, der ikke kræver så meget tid.

 

Tak for dit søde svar. jeg er helt enig med dig. Jeg synes bare virkeligt det er sværere når der er barn involveret. WoW er en "familie-ødelægger", det er hørt og set flere gange. Jeg er der hvor jeg ikke ville turde be ham vælge.. Det ultimatum har flere af hans eks'er stillet ham før og han har koldt valgt spillet. Tror også spillet med den virtuelle verden har gjort ham kold og meget følelseskold.

Ligesom dig har jeg selv også spillet det, fordi jeg ville give ham og det en chance - vel og mærke før vi fik barn. Der gik det godt for vi spillede det sammen og havde en fælles interesse, men det kan vi jo ikke nu hvor vi har barn. Da mener han jo bare han kan spille deT når han vil, jeg tager mig jo af barnet..

Albertsen92 skriver:

Du må sætte dig i respekt så. Jeg sagde til min kæreste fra starten, at han ikke skulle spille, for jeg gider ikke sådan en spilleidiot.
Og han har ikke spillet på den måde i hele vores forhold.

Han har før spillet wow og cs da han var yngre, og været afhængig af det, og det synes jeg bare er for taberagtigt, hvad med at leve det rigtige liv?

Min venindes kæreste har også spillet meget, men da de flyttede sammen lavede hun regler. Han er hjemme ca 2 timer før hende, og så har hun skrevet på tavlen det tidspunkt hun er hjemme, og der SKAL computeren være slukket.

Du må prøve at sætte begrænsninger på, det der går jo ikke..

Er helt enig med dig. Men det er som om man bliver "Mildt hjernevasket" af spillet, for han kan ikke ha respekt for nogen der hader spillet, whatsoever. Og det er os ALLE omkring ham der hader det spil. Han tager jo spillet i forsvar som var det hans eget liv, når man tager det op i en diskussion.

Ja din kæreste lyder godt nok lidt meget afhængig 

Min mand er lige begyndt at spille igen, fordi hans to brødre var påbegyndt, efter 2 års pause. Dengang valgte vi begge at stoppe, fordi det tog for meget tid af vores tid/liv, men sagde til ham at det var slut når der kom en baby - for gider ikke stå med det hele selv.. 

Men nu må vi se til Januar.. 

Kan sagtens følge dig i dine beskrivelser, jeg skal også kalde på manden 100 gange, inden han registrerer det. For det meste svarer han ikke, og stirrer ind i skærmen i stedet. Han bliver ofte også irriteret over forstyrrelser, for han er jo lige ved at nedlægge en elite mob der har taget ham 10 min so far... OMG 

Men han siger også at det er så nemt at blive fanget i spillet, og det ved jeg også godt selv. Der er ingen bekymringer, sorg osv i spillet - det er en fantasiverden hvor han kobler rigtig godt af..

Min mand er også en spillenørd, men det er i perioder. Da vi mødtes spillede han meget, men det var ok for mig, da jeg så havde tid til mig selv og veninder med god samvittighed, når han havde spilleaftaler. 

Efter vi har fået barn er han faktisk helt holdt op med at spille computerspil, hvilket er rart. Men men, nu er der bare kommet andet ind i stedet. Så går han vildt op i Mountain bikes og tjekker alt ud om cykler i flere timer. Nu er han (desværre) også begyndt at male Warhammer figurer og spille spillet med venner. Nu bruger han lige så mange timer på det, som han brugte på at spille computer, hvis ikke flere.

Jeg tror desværre, at vi må sande, at mange mænd har brug for noget at gå op i og som de kan "lege" med. Om det er computer, værkstedet, biler, ombygning af huset eller andet. Kan du ikke prøve at tage en snak med ham igen og så evt. forslå at han kaster sig over noget, som er til alles bedste?

Jeg tror altså også, at vi kvinder skal blive bedre til at sige fra. F.eks. sige at de må spille X antal timer om ugen. På nogen områder er de altså stadig som små børn. Min mand har slet ikke den der stopklods, der fortæller ham, at han bør stoppe og bruge tiden på sin familie. Jeg tror desværre aldrig at han får den lige meget, hvor meget jeg håber. For dem er det som næste fix, de ER afhængige af det. Jeg tror lidt, at det er samme afhængighed, som hvis nogle kvinder ikke kan lade være med at shoppe. Egentlig burde de gå til psykolog for at finde ud af, hvorfor de er afhængige af det.

Vi har planer om at bygge hus snart, så det bliver forhåbentlig min mands nye projekt, som ikke kun er i hans interesse men i hele familiens interesse.