Dafnies skriver:
Hej Alle! 
I går havde vi besøg af min svigermor og hendes kæreste. Det var egentlig ganske hyggeligt og der er absolut ingen tvivl om, at svigermor glæder sig til at blive farmor om et par måneder.
MEN! Mens vi sidder og hyggesnakker, spørger hun os om vi har tænkt på nogle navne til vores barn. Vi er begge meget glade for det navn vi har i tankerne og fortæller derfor med et stort smil hvad vi har tænkt os at han skal hedde.. Smilet forsvinder fuldstændigt fra svigermors ansigt og hun udbryder: "NEJ! Det gør i simpelthen bare ikke! Nej nej nej. Tænk på hvad han dog kommer til at blive kaldt!"
Totalt stilhed i stuen.. Hvorefter svigermors kæreste lige så stille bryder tavsheden med: "Det tror jeg altså han vil blive drillet med"..
Hvad fanden blev der lige af høflighed? Hvad blev der af "hvis du ikke har noget pænt at sige - så hold kæft!".. Eller måske man bare kunne benytte sig af (den for nogle, ikke eksisterende) situationsfornemmelse?
ØV! hvor er jeg bare ærgerlig over at de ikke kan lide vores navn. Ikke at vi kommer til at ændre navnet på grund af svigermor.. Men det er da stadig surt 
Det skal lige siges, at alle andre i familien synes det er et rigtig fint og sødt, omend lidt anderledes navn.
Nogen der har erfaringer med en lignende situation? Ville I fortælle svigermor, at I faktisk blev kede af hendes reaktion? Eller bare ignorere det fuldstændigt og kalde barnet det navn uanset hvad? Tænker at hun måske vænner sig til navnet når først barnet er født osv??
Tak 
Det kunne have været mig som havde skrevet dette indlæg for nogle måneder siden


dog var det min egen mor som lavede dette udbryd

og to andre i hendes familie har da også samme holdning. min pap bedstemor og min moster. 1 ting er at de måske ikke bryder sig om navnet men at fræse det ned på den måde, ja jeg fatter det ikke. det er vores valg som forældre at bestemme hvad vores børn skal hedde og har de ikke noget pænt at sige så lad være med at sige noget.
Jeg ser da også navne og høre om navne hvor jeg også inden i himler med øjnene og tænker Jøsses stakkels barn, men jeg smiler og siger pænt, hvor er det fint, ja han/hun kan jo ikke hedde andet end det

Her er vi ihvertfald blevet enige om at når vi engang skal have en mere så er der ingen som får navnet at vide på forhånd for det har givet så mange gnidninger og sorg at nogen fra min egen familie ikke har kunnet acceptere det navn vi har valgt til vores søn.
øv at det skal være på den måde.