Krise

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym da jeg endnu ikke har fået be-eller afkræftet situationen, og ikke ved, hvordan ting kommer til at udvikle sig de næste par dage.

Jeg har i dag fået opplysninger fra to venner som begge har observeret min mand mens han kysser en anden dame og som har observeret hans bil ved hendes hus sent og tidligt de sidste to måneder. Efter at have set dem i omfavnelse og kyssende på offentlig vej meget sent om aftnen fandt de ud af, at de skulle informere mig om forholdet. Jeg har længe vidst, at damen er en veninde af min mand, men han har lovet mig, at der ikke var mere i det. Det skal lige siges, at vennerne ikke er personer med egeninteresse i sagen, så ingen jaloux ægtemand eller noget i den stil. Til mig har manden sagt, at han har været hos en ven (den ene af dem, som nu har fortalt mig dette) eller hos sine forældrer - men det ser jo nu ud til, at det slet ikke er sandheden.

Jeg sidder på arbejde, men jeg klarer slet ikke at koncentrere mig. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at konfrontere ham med dette. Jeg har før tilgivet ham et næsten-sidesprang, jeg har taget ham i unødvendige småløgne, jeg har i et forsøg på at redde forholdet og familien valgt at stole 100% på ham og ikke stillet spørgsmål ved de ting, han fortæller mig. Jeg føler mig nu som en komplet idiot!

Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage herfra. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe alt det praktiske an, men jeg føler mig så trådt på og holdt for nar, at jeg er nødt til at tage konsekvensen nu. Jeg er nødt til at vente helt til i aften, før jeg kan få snakket med ham. Ganske snart skal jeg hente børnene, lave mad, læse historier for dem og forsøge at lade som om, alt er som det plejer. Det føles helt umuligt, men jeg er bare nødt til at klare det.

Jeg tager meget gerne imod råd fra andre, som har stået i en tilsvarende situation. Når det kommer så vidt, at vi flytter fra hinanden, hvordan snakker man så med børnene om det? Hvad slags begrundelse giver man?

noget nyt i "sagen" ?

Jeg vil også lige give dig et stort   med på vejen herfra. Jeg håber du får talt med ham... Selvom det nok virker hårdt og uoverskueligt at forlade en partner når der er børn indblandet, så bliv ved med at være stærk. Du fortjener at blive behandlet ordenligt, og selvom der kan være mange følelser til grund for utroskab så forsvarer det det aldrig! Jeg kan godt forstå du føler dig holdt for nar og taget i betragtning af at det ikke er første gang han har en noget lusket opførsel, så skal du passe på ikke at komme til at træde på dig selv ved at tilgive igen, det kan OGSÅ skade dig selv... Jeg sender dig mange venlige tanker og håber på det bedste for dig og dine børn 

PernilleogLouis skriver:

Vil bare give et 

Tak.

Jeg konfronterede ham med det, jeg var blevet fortalt, og han benægtede totalt og virkede oprigtigt overrasket og såret.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro.

I dag har jeg så fundet klare bevis på, at han har løjet for mig. Jeg konfronterede ham med det, og han har indrømmet alt. Et rent chok. Ved ikke helt, hvad som kommer til at ske nu. Har bedt om en tænkepause.

salix skriver:

ved ikke hvad eller hvordan du skal komme vidre men hvis du er sikker på at der ikke er flere chancer tilbage, skal du jo finde et sted at bo med jeres evt. børn, medmindre du kan blive hvor i bor nu uden ham, så skal du søge økonomisk og evt. praktisk støtte ved komunene...

enligt ville jeg bare give dig et kram da det er den mest øv situration du er endt i

Tak. Jeg har nu fået beviser for, hvad han har gjort. Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage.

<3 Julebabyen <3 skriver:

 Stort knus til dig! Han fortjener dig ikke! 

Tak.

Jeg har nu fået en del ting bevist. Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage.

morethanperfect skriver:

Sikke en nar .. 

Jeg har nu fået det bevist - men jeg fatter stadig ikke, at han har kunnet gøre dette imod mig. Han har regelret løjet mig op i ansigtet.

Spunk1234 skriver:

Hej

Kort sagt, så må du konfrontere ham - evt flytte med børnene en rum tid (hvis du smider ham ud, så er det nok en god ide at snakke med hans forældre, så han ikke løber til elskerinden), og så få snakket om tingene. Hvorfor har han en elskerinde? Det er sjældent KUN fordi manden er en idiot - det er ofte, fordi han savner noget derhjemme - opmærksomhed, respekt, manddighed eller lign. Det er ikke en undskyldning for at gøre, som han har gjort, men det kan være et udgangspunkt for at prøve at forstå, hvordan det kan ske - og evt. forhindre fremtidige udskejelser. Og fortæl det til nogen - tal med dine venner om det - og få ham til at indrømme det.

Tag en snak med mødrehjælpen og kommunen - de kan hjælpe med alt det praktiske, hvis i går fra hinanden.

Men ØV for en møgsituation - og det kræver rigtig meget arbejde og vilje, hvis du/I vil redde det.

Mht. børnene, så kan mødre meget! Men børn fanger alt alligevel, så indstil dig på en periode, hvor dine børn reagerer på alt det, der ligger imjellem jer - selvom det er usagt og i prøver at skjule det. De er sensitive sådan nogle størrelser.

Held og lykke og kram

Tusind tak for grundigt svar.

Jeg har i dag fået bevis for adskillige ting - og han har indrømmet, hvad som er foregået. Jeg er udemærket godt klar over, at der ligger noget bag. Vi har slidt med forholdet længe - men jeg troede, vi arbejde med det. Nu ved jeg ikke længere, hvad jeg skal tro, for der er så sindsygt mange løgne, som er blevet afsløret, at jeg ikke længere ved, hvornår han har været oprigtig, og hvornår han har spillet skuespil for mig.

Jeg har heldigvis et par gode veninder, som så på mig, at der var noget galt, og de stiller virkelig op for mig nu.

Jeg har bedt om en tænkepause. Han ligger på sine knær og ber om, at vi skal blive en stor lykkelig familie - men jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil kunne stole på ham igen. Her og nu vil han jo sikkert holde sig ærlig, men den dag ting igen måtte blive vanskelige imellem os, er jeg slet ikke sikker på, om jeg kan stole på ham. Jeg er stadig i chok over alt det her og koncentrerer mig egentlig mest om at give ungerne en god weekend.

Lone Jakobsen skriver:

 åh hvor har jeg ondt af dig.

som en anden skriver så kan børnene mærke så meget mere end det de får fortalt... så jeg ville prøve at fortælle dem det så snart i selv ved hvad der skal ske.

tilpas forklaringen til deres alder, og fortæl dem ikke ting som i ikke selv har fundet ud af endnu.

fx. tænker jeg at de gerne må vide at i ikke er kærester mere, men vent med at fortælle dem at en af jer skal flytte før i ved hvem af jer det er, og hvor hen. giver det mening?

vigtigst af alt er det at du indser at dette vil blive rigtigt hårdt, og tager det hele et skridt af gangen. løs problemerne som de opstår, og prøv at giv dig selv tid til bare at være rigtig godt ked af det. snak med venner og familie, find luft for alle dine tanker, og vær ikke bange for at be om hjælp.

mange Lone

Tak for gode råd!

Lige nu koncentrerer jeg mig mest om, at give ungerne en god weekend. Jeg klarer ikke at tænke helt klart omkring det hele. Jeg fandt i dag bevis for nogen ting, som jeg aldrig troede, han kunne gøre imod mig. Så jeg har bedt om en tænkepause.

merethe skriver:

Tak!

Jeg ved jo, jeg ikke er den eneste, som har oplevet dette, men man tror jo aldrig, man selv kommer ud for det. Han har løjet en masse for mig, og jeg stolede jo selvfølgelig på ham.

VråJepsen skriver:

tænker på dig!

Tak.

Jeg har nu fået forholdet bevist - uden enhver tvivl og han har indrømmet det.

Jeg fatter det stadig ikke helt.