Krise

Jeg vælger at være anonym da jeg endnu ikke har fået be-eller afkræftet situationen, og ikke ved, hvordan ting kommer til at udvikle sig de næste par dage.

Jeg har i dag fået opplysninger fra to venner som begge har observeret min mand mens han kysser en anden dame og som har observeret hans bil ved hendes hus sent og tidligt de sidste to måneder. Efter at have set dem i omfavnelse og kyssende på offentlig vej meget sent om aftnen fandt de ud af, at de skulle informere mig om forholdet. Jeg har længe vidst, at damen er en veninde af min mand, men han har lovet mig, at der ikke var mere i det. Det skal lige siges, at vennerne ikke er personer med egeninteresse i sagen, så ingen jaloux ægtemand eller noget i den stil. Til mig har manden sagt, at han har været hos en ven (den ene af dem, som nu har fortalt mig dette) eller hos sine forældrer - men det ser jo nu ud til, at det slet ikke er sandheden.

Jeg sidder på arbejde, men jeg klarer slet ikke at koncentrere mig. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at konfrontere ham med dette. Jeg har før tilgivet ham et næsten-sidesprang, jeg har taget ham i unødvendige småløgne, jeg har i et forsøg på at redde forholdet og familien valgt at stole 100% på ham og ikke stillet spørgsmål ved de ting, han fortæller mig. Jeg føler mig nu som en komplet idiot!

Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage herfra. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe alt det praktiske an, men jeg føler mig så trådt på og holdt for nar, at jeg er nødt til at tage konsekvensen nu. Jeg er nødt til at vente helt til i aften, før jeg kan få snakket med ham. Ganske snart skal jeg hente børnene, lave mad, læse historier for dem og forsøge at lade som om, alt er som det plejer. Det føles helt umuligt, men jeg er bare nødt til at klare det.

Jeg tager meget gerne imod råd fra andre, som har stået i en tilsvarende situation. Når det kommer så vidt, at vi flytter fra hinanden, hvordan snakker man så med børnene om det? Hvad slags begrundelse giver man?

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym da jeg endnu ikke har fået be-eller afkræftet situationen, og ikke ved, hvordan ting kommer til at udvikle sig de næste par dage.

Jeg har i dag fået opplysninger fra to venner som begge har observeret min mand mens han kysser en anden dame og som har observeret hans bil ved hendes hus sent og tidligt de sidste to måneder. Efter at have set dem i omfavnelse og kyssende på offentlig vej meget sent om aftnen fandt de ud af, at de skulle informere mig om forholdet. Jeg har længe vidst, at damen er en veninde af min mand, men han har lovet mig, at der ikke var mere i det. Det skal lige siges, at vennerne ikke er personer med egeninteresse i sagen, så ingen jaloux ægtemand eller noget i den stil. Til mig har manden sagt, at han har været hos en ven (den ene af dem, som nu har fortalt mig dette) eller hos sine forældrer - men det ser jo nu ud til, at det slet ikke er sandheden.

Jeg sidder på arbejde, men jeg klarer slet ikke at koncentrere mig. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at konfrontere ham med dette. Jeg har før tilgivet ham et næsten-sidesprang, jeg har taget ham i unødvendige småløgne, jeg har i et forsøg på at redde forholdet og familien valgt at stole 100% på ham og ikke stillet spørgsmål ved de ting, han fortæller mig. Jeg føler mig nu som en komplet idiot!

Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage herfra. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe alt det praktiske an, men jeg føler mig så trådt på og holdt for nar, at jeg er nødt til at tage konsekvensen nu. Jeg er nødt til at vente helt til i aften, før jeg kan få snakket med ham. Ganske snart skal jeg hente børnene, lave mad, læse historier for dem og forsøge at lade som om, alt er som det plejer. Det føles helt umuligt, men jeg er bare nødt til at klare det.

Jeg tager meget gerne imod råd fra andre, som har stået i en tilsvarende situation. Når det kommer så vidt, at vi flytter fra hinanden, hvordan snakker man så med børnene om det? Hvad slags begrundelse giver man?

Vil bare give et 

ved ikke hvad eller hvordan du skal komme vidre men hvis du er sikker på at der ikke er flere chancer tilbage, skal du jo finde et sted at bo med jeres evt. børn, medmindre du kan blive hvor i bor nu uden ham, så skal du søge økonomisk og evt. praktisk støtte ved komunene...

enligt ville jeg bare give dig et kram da det er den mest øv situration du er endt i

 Stort knus til dig! Han fortjener dig ikke! 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym da jeg endnu ikke har fået be-eller afkræftet situationen, og ikke ved, hvordan ting kommer til at udvikle sig de næste par dage.

Jeg har i dag fået opplysninger fra to venner som begge har observeret min mand mens han kysser en anden dame og som har observeret hans bil ved hendes hus sent og tidligt de sidste to måneder. Efter at have set dem i omfavnelse og kyssende på offentlig vej meget sent om aftnen fandt de ud af, at de skulle informere mig om forholdet. Jeg har længe vidst, at damen er en veninde af min mand, men han har lovet mig, at der ikke var mere i det. Det skal lige siges, at vennerne ikke er personer med egeninteresse i sagen, så ingen jaloux ægtemand eller noget i den stil. Til mig har manden sagt, at han har været hos en ven (den ene af dem, som nu har fortalt mig dette) eller hos sine forældrer - men det ser jo nu ud til, at det slet ikke er sandheden.

Jeg sidder på arbejde, men jeg klarer slet ikke at koncentrere mig. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at konfrontere ham med dette. Jeg har før tilgivet ham et næsten-sidesprang, jeg har taget ham i unødvendige småløgne, jeg har i et forsøg på at redde forholdet og familien valgt at stole 100% på ham og ikke stillet spørgsmål ved de ting, han fortæller mig. Jeg føler mig nu som en komplet idiot!

Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage herfra. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe alt det praktiske an, men jeg føler mig så trådt på og holdt for nar, at jeg er nødt til at tage konsekvensen nu. Jeg er nødt til at vente helt til i aften, før jeg kan få snakket med ham. Ganske snart skal jeg hente børnene, lave mad, læse historier for dem og forsøge at lade som om, alt er som det plejer. Det føles helt umuligt, men jeg er bare nødt til at klare det.

Jeg tager meget gerne imod råd fra andre, som har stået i en tilsvarende situation. Når det kommer så vidt, at vi flytter fra hinanden, hvordan snakker man så med børnene om det? Hvad slags begrundelse giver man?

Sikke en nar .. 

Hej

Kort sagt, så må du konfrontere ham - evt flytte med børnene en rum tid (hvis du smider ham ud, så er det nok en god ide at snakke med hans forældre, så han ikke løber til elskerinden), og så få snakket om tingene. Hvorfor har han en elskerinde? Det er sjældent KUN fordi manden er en idiot - det er ofte, fordi han savner noget derhjemme - opmærksomhed, respekt, manddighed eller lign. Det er ikke en undskyldning for at gøre, som han har gjort, men det kan være et udgangspunkt for at prøve at forstå, hvordan det kan ske - og evt. forhindre fremtidige udskejelser. Og fortæl det til nogen - tal med dine venner om det - og få ham til at indrømme det.

Tag en snak med mødrehjælpen og kommunen - de kan hjælpe med alt det praktiske, hvis i går fra hinanden.

Men ØV for en møgsituation - og det kræver rigtig meget arbejde og vilje, hvis du/I vil redde det.

Mht. børnene, så kan mødre meget! Men børn fanger alt alligevel, så indstil dig på en periode, hvor dine børn reagerer på alt det, der ligger imjellem jer - selvom det er usagt og i prøver at skjule det. De er sensitive sådan nogle størrelser.

Held og lykke og kram

 åh hvor har jeg ondt af dig.

som en anden skriver så kan børnene mærke så meget mere end det de får fortalt... så jeg ville prøve at fortælle dem det så snart i selv ved hvad der skal ske.

tilpas forklaringen til deres alder, og fortæl dem ikke ting som i ikke selv har fundet ud af endnu.

fx. tænker jeg at de gerne må vide at i ikke er kærester mere, men vent med at fortælle dem at en af jer skal flytte før i ved hvem af jer det er, og hvor hen. giver det mening?

vigtigst af alt er det at du indser at dette vil blive rigtigt hårdt, og tager det hele et skridt af gangen. løs problemerne som de opstår, og prøv at giv dig selv tid til bare at være rigtig godt ked af det. snak med venner og familie, find luft for alle dine tanker, og vær ikke bange for at be om hjælp.

mange Lone

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym da jeg endnu ikke har fået be-eller afkræftet situationen, og ikke ved, hvordan ting kommer til at udvikle sig de næste par dage.

Jeg har i dag fået opplysninger fra to venner som begge har observeret min mand mens han kysser en anden dame og som har observeret hans bil ved hendes hus sent og tidligt de sidste to måneder. Efter at have set dem i omfavnelse og kyssende på offentlig vej meget sent om aftnen fandt de ud af, at de skulle informere mig om forholdet. Jeg har længe vidst, at damen er en veninde af min mand, men han har lovet mig, at der ikke var mere i det. Det skal lige siges, at vennerne ikke er personer med egeninteresse i sagen, så ingen jaloux ægtemand eller noget i den stil. Til mig har manden sagt, at han har været hos en ven (den ene af dem, som nu har fortalt mig dette) eller hos sine forældrer - men det ser jo nu ud til, at det slet ikke er sandheden.

Jeg sidder på arbejde, men jeg klarer slet ikke at koncentrere mig. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at konfrontere ham med dette. Jeg har før tilgivet ham et næsten-sidesprang, jeg har taget ham i unødvendige småløgne, jeg har i et forsøg på at redde forholdet og familien valgt at stole 100% på ham og ikke stillet spørgsmål ved de ting, han fortæller mig. Jeg føler mig nu som en komplet idiot!

Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage herfra. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe alt det praktiske an, men jeg føler mig så trådt på og holdt for nar, at jeg er nødt til at tage konsekvensen nu. Jeg er nødt til at vente helt til i aften, før jeg kan få snakket med ham. Ganske snart skal jeg hente børnene, lave mad, læse historier for dem og forsøge at lade som om, alt er som det plejer. Det føles helt umuligt, men jeg er bare nødt til at klare det.

Jeg tager meget gerne imod råd fra andre, som har stået i en tilsvarende situation. Når det kommer så vidt, at vi flytter fra hinanden, hvordan snakker man så med børnene om det? Hvad slags begrundelse giver man?

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym da jeg endnu ikke har fået be-eller afkræftet situationen, og ikke ved, hvordan ting kommer til at udvikle sig de næste par dage.

Jeg har i dag fået opplysninger fra to venner som begge har observeret min mand mens han kysser en anden dame og som har observeret hans bil ved hendes hus sent og tidligt de sidste to måneder. Efter at have set dem i omfavnelse og kyssende på offentlig vej meget sent om aftnen fandt de ud af, at de skulle informere mig om forholdet. Jeg har længe vidst, at damen er en veninde af min mand, men han har lovet mig, at der ikke var mere i det. Det skal lige siges, at vennerne ikke er personer med egeninteresse i sagen, så ingen jaloux ægtemand eller noget i den stil. Til mig har manden sagt, at han har været hos en ven (den ene af dem, som nu har fortalt mig dette) eller hos sine forældrer - men det ser jo nu ud til, at det slet ikke er sandheden.

Jeg sidder på arbejde, men jeg klarer slet ikke at koncentrere mig. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at konfrontere ham med dette. Jeg har før tilgivet ham et næsten-sidesprang, jeg har taget ham i unødvendige småløgne, jeg har i et forsøg på at redde forholdet og familien valgt at stole 100% på ham og ikke stillet spørgsmål ved de ting, han fortæller mig. Jeg føler mig nu som en komplet idiot!

Jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage herfra. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe alt det praktiske an, men jeg føler mig så trådt på og holdt for nar, at jeg er nødt til at tage konsekvensen nu. Jeg er nødt til at vente helt til i aften, før jeg kan få snakket med ham. Ganske snart skal jeg hente børnene, lave mad, læse historier for dem og forsøge at lade som om, alt er som det plejer. Det føles helt umuligt, men jeg er bare nødt til at klare det.

Jeg tager meget gerne imod råd fra andre, som har stået i en tilsvarende situation. Når det kommer så vidt, at vi flytter fra hinanden, hvordan snakker man så med børnene om det? Hvad slags begrundelse giver man?

tænker på dig!

Han fortjener dig ikke hverken dig eller din kærlighed og du fortjener bedre......

I og med at det ikke er første gang han har løjet for dig og bedraget dig på anden vis mener jeg ikke der er noget at hente i det forhold længere.... Men det er jo kun dig der i hjertet ved hvad du skal gøre.... Du skal bare spørge dig selv om du er villig til at ofte ALT OG VIRKELIG alt for forholdet..... Eller om skaden er sket.... Jeg tager hatten af for dem der kan tilgive og blive hos en der har været utro! Jeg ku ikke......

Stort stort