pift lige min negative ballon - grrrr

Beklager mit sprog på forhånd, men fuck en latterlig idiot!

Jeg har ikke prøvet helt det samme, men i sin tid da vi prøvede at få barn (vi havde lidt svært ved det pga min pco), da fortalte vi det til min daværende kærestes søster, svoger og mor efter vi havde været i gang i ca 10 måneder... Det var omkring juleaften, vi skulle holde jul med dem. Og deres reaktion var at bruge omkring 2 timer eller mere på at overtale os til at lade være. Ikke fordi de mente vi var uegnet, men de mente det var så forkert når jeg var i gang med uddannelse på Uni og bla bla... Jeg siger dig de gjorde alt muligt fordi de inde i deres hoveder bare mente viaabsolut skulle vente! Som om vi ikke havde tænkt det igennem med uddannelse osv, men de var ligeglade med alle mine argumenter. Til sidst måtte jeg bare holde mund, for hvis jeg sagde mere ville jeg begynde at tude! Det skal siges at søsteren og hendes mand ikke selv kunne få børn og havde kæmpet med det i årevis, så jeg følte det mere handlede om at hun ikke ville have at hendes lillebror fik barn før hende!

Og i tiden efter, så kunne min daværende svigermor tale lystigt om deres babyprojekt og komme med ideer til hvad de kunne gøre for at forbedre chancerne for graviditet, men når det kom til vores babyprojekt var hun så ligegyldig, selvom vi jo også havde svært ved det!

Der sker så det at søsteren bliver gravid, men taber barnet da hun er i uge 17. Hun kunne ikke forstå at man skulle passe på sådan et lille liv i maven, hvilket jo kan undre når de havde kæmpet så mange år. Få måneder efter bliver jeg så gravid, helt naturligt (yay ), men jeg frygtede da ærlig talt hvordan de ville reagere på det. Men heldigvis blev de da glade og svigermor var da også den første til at besøge os efter jeg havde født.

Men pointen er at det rammer så hårdt, når andre mener man ikke skal have barn eller blander sig i det. Min x's familie var overbevist om at jeg ikke ville kunne gennemføre min uddannelse, hvis jeg fik barn. Så da jeg blev færdig her i sommers endda på normeret tid, så frydede jeg mig altså lidt

MorDk skriver:

Ej for helvede  Kan godt forstå dig! Det gør sgu da PISSE ondt at få smidt sådan en i hovedet. Undre mig virkelig over hun nævnte det for dig?! jeg havde holdt min mund!

Hun er frisør uddannet - de snakker

Ej....... jeg ved det heller ikke......tror ikke hun har kunne holde det i sig længere. Måske hun har hørt på det et utal af gange og nu var hun bare nød til at sige det..... men jeg ved det ikke.. fik ikke spurgt -blev paf.......

sagde"" okay "rigtig rigtig rigtig mange gange

og sluttede af med at sige "okay......nå jamen det kan jeg jo ikke tage personligt, når det kommer fra en far, der blev stik tosset når I tog mad i køleskabet, uden at sige det" (hjemmeboende børn som efter skole var sultne)

men gu tog jeg det da personligt!

Dorthe1986 skriver:

Beklager mit sprog på forhånd, men fuck en latterlig idiot!

Jeg har ikke prøvet helt det samme, men i sin tid da vi prøvede at få barn (vi havde lidt svært ved det pga min pco), da fortalte vi det til min daværende kærestes søster, svoger og mor efter vi havde været i gang i ca 10 måneder... Det var omkring juleaften, vi skulle holde jul med dem. Og deres reaktion var at bruge omkring 2 timer eller mere på at overtale os til at lade være. Ikke fordi de mente vi var uegnet, men de mente det var så forkert når jeg var i gang med uddannelse på Uni og bla bla... Jeg siger dig de gjorde alt muligt fordi de inde i deres hoveder bare mente viaabsolut skulle vente! Som om vi ikke havde tænkt det igennem med uddannelse osv, men de var ligeglade med alle mine argumenter. Til sidst måtte jeg bare holde mund, for hvis jeg sagde mere ville jeg begynde at tude! Det skal siges at søsteren og hendes mand ikke selv kunne få børn og havde kæmpet med det i årevis, så jeg følte det mere handlede om at hun ikke ville have at hendes lillebror fik barn før hende!

Og i tiden efter, så kunne min daværende svigermor tale lystigt om deres babyprojekt og komme med ideer til hvad de kunne gøre for at forbedre chancerne for graviditet, men når det kom til vores babyprojekt var hun så ligegyldig, selvom vi jo også havde svært ved det!

Der sker så det at søsteren bliver gravid, men taber barnet da hun er i uge 17. Hun kunne ikke forstå at man skulle passe på sådan et lille liv i maven, hvilket jo kan undre når de havde kæmpet så mange år. Få måneder efter bliver jeg så gravid, helt naturligt (yay ), men jeg frygtede da ærlig talt hvordan de ville reagere på det. Men heldigvis blev de da glade og svigermor var da også den første til at besøge os efter jeg havde født.

Men pointen er at det rammer så hårdt, når andre mener man ikke skal have barn eller blander sig i det. Min x's familie var overbevist om at jeg ikke ville kunne gennemføre min uddannelse, hvis jeg fik barn. Så da jeg blev færdig her i sommers endda på normeret tid, så frydede jeg mig altså lidt

Dejligt med en solstråle historie ja...en semi solstråle historie

Det er da utroligt ik..... at man overhoved ikke kan glæde sig på andres vejene.?
Jeg syntes da også det er total uretfærdigt at hans datter fik barn, og fik det fjernet på grusomme grundlag - men det er da deres sag. Det sidder min mand og jeg ikke og underholder hinanden med...

men jeg vil som dig - glæde mig til den dag, faren kommer til at æde sine egne fordomme om vores familie liv.

gædde/gitte skriver:

Dejligt med en solstråle historie ja...en semi solstråle historie

Det er da utroligt ik..... at man overhoved ikke kan glæde sig på andres vejene.?
Jeg syntes da også det er total uretfærdigt at hans datter fik barn, og fik det fjernet på grusomme grundlag - men det er da deres sag. Det sidder min mand og jeg ikke og underholder hinanden med...

men jeg vil som dig - glæde mig til den dag, faren kommer til at æde sine egne fordomme om vores familie liv.

Ja for det kommer han til!