FrkDitte skriver:
Hejsa,
Jeg er helt ærlig når jeg siger at vi døber vores barn fordi det er tradition og ikke fordi vi tror på det. Det er sikkert forbudt at sige ud højt, men det er virkeligheden her hos os.
Jeg er ikke troende, er dog døbt og konfirmeret, og skal sikkert også giftes i en kirke, men kun fordi det er romantisk og igen.. tradition. Og når jeg skal herfra bliver det nok også i viet jord..
Dobbeltmoralsk.. ja. Individorienteret.. i høj grad.
Jeg ønsker en dåb på mine præmisser, og er det ikke muligt, så lever jeg med næstbedste løsning. 
Om min søn vælger at blive konfirmeret, det må han helt selv bestemme til den tid.
Derudover er min holdning også, at hvis Folkekirken skal bestå.. så skal de være åbne overfor nye tiltag..
Maja84 har helt ret i det hun siger.. jeg har ikke lyst til der er 2-3-4 hold der skal have deres barn døbt samme dag. Det føles nemlig samlebånds-agtigt.. og man kan føle man ikke kan nyde øjeblikket fordi der står flere og venter..
Jeg vil tage kontakt til præsten og håbe hun er frisk 
God aften derude!
D.
Jamen, det er jo ærlig snak, og vi er jo rigtigt mange i den kulturkristne båd her i landet. Det provokerer mig på ingen måde, at man er halvhjertet omkring dåb osv.
Derimod synes jeg, det er og må være et enten-eller, når man ønsker at gøre brug af en kirkelig handling. Fornyelse af Folkekirken kan jeg kun gå ind for, men ikke i en grad, hvor man lader kirken sælge ud af arvesølvet og hjerteblodet, i dette tilfælde individet over fællesskabet. Jeg tror, det er kirkens sikre død, hvis den giver køb på de mest centrale værdier og accepterer blot at være en kulisse for familiefester med indlagt, selvdesignet kirkebesøg.
Blot for at uddybe min holdning: Det svarer lidt til at melde sig ind i et politisk parti og forlange kerneideologierne skrottet, så de matcher ens egne behov. Og for mig er folkekirken efterhånden en af de eneste, kulturbærende institutioner, der vægter fællesskabet højere end "jeg, mig og mine".