hvordan tackler vi det lige :/

Anonym skriver:

Kunne være det var det vi skulle have gjort helt fra starten af, for det er sku hårdt, når man ikke føler at de respektere vores datters grænser. Det er bare så svært når min svigermor er sur i flere timer efter jeg har sagt noget til hende, også selvom jeg altid siger tingene på en pæn måde (da jeg holder af hende). 

De sammenligner bare altid med da deres drenge var små, og som jeg har sagt er der ingen børn der er ens, og kan ikke sammenlignes med hinanden. Men jeg føler de syntes, at vi gør alt forkert, men min datter skal bare ikke ligge og ryste og være forvirret, så bliver hun taget op og taget ind i et andet rum med mig ALENE. 

Men jeg må nok være mere rap i replikken, og sætte nogle klare linjer op, så det bliver rart for os allesammen, at være sammen. 

 

tak for dit svar

 

Jeg hader også at træde på folk, ja eller i hvert fald sige min mening på den her måde. Men min datter er det vigtigste for mig og så må alle andre altså passe sig selv.

 

Men jeg kunne bare mærke at det fungerede slet ikke hvis jeg ikke fik sagt hvor jeg står medhenblik på vores datter, for jeg kan se at stort set alle menneskerne omkring slet ikke ville gøre som jeg gør og det kan jeg ikke kaperer inde i mit hoved  Min datter, min følelser, mine regler. Jeg vil ikke være ked af at besøge nogen hvis de ikke respektere mig og min datter. Det er jo aldrig alle andres behov det går ud på (altså ligesom du siger de virkelig overstimulere dit barn og det er jo fordi de har det sjovt på den måde uden at vide at de overstimulere dit barn, men det er ikke sådan det fungere), det er barnets behov det går ud på.

 

Du bliver nødt til at tage en snak med dem og så evt starte ud med at sige at det slet ikke er for at skælde ud eller for at være ond eller hård - men at dit barn har de og de følelser ligesom at du selv har de og de følelser og at det bliver de altså nødt til at respekterer de føelser og behov ellers går det altså ikke at i ses og det ville du være rigtig ked af da de betyder meget for dig 

I bliver nødt til at tage en snak med hans forældre. Det holder jo ikke i længden. Jeg ville få barnet passet, og så tage en snak med dem en eftermiddag. Det kan godt siges på en måde hvorpå det ikke er stødende for modparten. Det lyder som om du også har en interesse i det. 

Du bliver bare nødt til at fortælle, at i selvfølgelig gerne tage imod råd, men i er lige blevet forældre, og det er en rolle, som i gerne lige selv vil finde jer til rette i. Det tager altså tid, og det kan være utrolig frusterende hvis andre ikke respekterer ens rolle. I gør bare hvad i tror er bedst for jeres datter. Jeg synes ikke der er grund til at være bebrejdende som udgangspunkt. Man kan sagtens sige det på en pæn, men alvorlig måde. Du skriver jo selv du har (haft) et godt forhold til dine svigerforældre, så jeg synes heller ikke det er en god løsning ikke at se dem. Det kan være en konsekvens, hvis de ikke formår at tage hensyn, men jeg synes i skal prøve med kommunikation først Jeg ville nok også få din kæreste til at træde i karakter. Han må kunne tage initiativet til denne samtale. 

Så vil jeg lige forsikre dig om, at det nok skal blive bedre! I skal bare lige lære at forsvare jeres grænser. Det kan godt være svært når man lige er blevet forældre! 

Jeg er rigtig glad for alle jeres svar, tusind tak fordi i gad tage jer tid

Det er en meget svær situation at stå i, specielt når jeg ikke er god til at være meget hård og konsekvent, men vi vil tage en snak med dem i næste uge, og så håber jeg at vi kan snakke fornuftigt om det, da det efterhånden går mig meget på.

Vi gør tingene på den måde vi finder rigtig, og på den måde der virker for os og vores datter. Mange ting har også ændret sig siden de havde små børn.

Hvis de ikke vil lytte eller bliver oprørte over samtalen, så må vi se på om det klogeste ikke vil være, at holde en pause med at ses. Man er også ekstra sårbar når man lige er blevet mor, det kan jeg bestemt godt mærke.

Nu vil jeg smutte ud og gå en lang tur med barnevognen lige og samle tankerne.

 

 

Rigtig dejlig dag til jer alle 

 

Dafnies skriver:

Øv, en ærgerlig situation! Jeg kan rigtig godt forstå, at du er ked af det og frustreret! 

Jeg synes det lyder som om, at du og din kæreste er rigtig gode forældre for jeres datter! Bare ud fra det jeg kan læse i dit indlæg, virker det som om i har et rigtig godt og tæt forhold til jeres barn og er gode til at aflæse hendes signaler. Jeg synes det er rigtig fint, at du holder fast i, at den tid i har valgt at jeres barn skal sove er den der virker for jer - i kender hende nu engang bedst!  

Det er slet ikke i orden, at dine svigerforældre blander sig i hvordan i passer jeres barn! Jeg var selv blevet rasende! Jeg synes også det er en rigtig god ide, at tage en pause fra de svigerforældre, så I kan få dem lidt på afstand. Med sådan en lille ny, er der nok at bekymre sig om/ være usikker på og det hjælper i hvert fald slet ikke, at man samtidigt skal kæmpe med den følelse af ikke at være god nok som dine svigerforældre giver dig.

Jeg tror du har rigtig meget ret i, at din datter skriger, fordi du er anspændt - bare det, at du har lavet den observation, siger mig, at du har en rigtig god fornemmelse for dit barn. Bliv endelig ved med, at holde fast i, at det I gør er det rigtige for jer og jeres barn! 

 

Kram herfra

 

Jeg føler også selv, at jeg er god til at fornemme min datters ønsker og behov, og det samme syntes jeg min kæreste er. Vores datter er en baby der ikke kan falde i søvn alle vegne, og hvis vi ikke puttede hende hver 2. - 3. Time ville hun aldrig sove om dagen tror jeg. Det er også noget jeg har snakket med min sp om, men selv sp'en, mener svigerforældrene er forkert på den

Så jeg har den sidste tid tvivlet på om det nu var os, der simpelthen bare slet ikke kunne finde ud af at være forældre, og det er en væmmelig følelse Når man godt ved inderst inde at det ikke passer.

Men nu må vi se hvad de siger, når vi tager snakken med dem i næste uge. Jeg vil håbe, at de vil forstå og ellers må de nok på is et stykke tid.

 

 

tak for svar

Kan huske at I starten med min Emil, når vi skulle besøge svigerfamilien, blev der også ofte stillet spørgsmål. Ikke bebrejdende eller belærende, men kunne godt mærke de syntes jeg gjorde tingene på en anden mådeen dem og det undrede de sig over. Jeg svarede bare "jamen det er sådan jeg gør og det trives Emil rigtig godt med".

En gang skete der dog noget hvor jeg blev allerhelveds rasende indeni. Det var her omkring påsketid i år. Da kom Emils farmor og hendes kæreste. Vi sidder så og spiser frokost og jeg har så kogt et æg til hver. Emil får et æg og sidde med, men efter lidt tid taber han det. Nå men der er jo ikke rigtig flere æg, så da Emil beder om et æg mere (det troede jeg han gjorde) og jeg måtte sige nej, så blev han jo rigtig ked af det og sur. Min måde at tackle det på er at ae hans arm og tale roligt til ham. Så hører jeg gudhjælpemig farmor sidde og tale til Emils far som om jeg slet ikke er der "ej, hun skal ikke gøre sådan, hun skal bare ignorere ham". Da sagde jeg bare "jeg ignorerer under ingen omstændigheder mit barn når han er ked af det". Og så blev hun ellers ved! Jeg siger dig havde Emil ikke været der, var jeg blevet rasende! Og det viser sig så at det ikke var et helt æg Emil ville have men de skiver der lå til overs i æggedeleren. Så da jeg fandt ud af at det var en misforståelse så ville jeg selvfølgelig give ham dem. Men så forhindrede hans far mig i det, for så ville drengen jo få sin vilje?! Dengang var jeg sådan lidt konfliktsky, men ærgrer mig over at jeg ikke sagde "nå så næste gang jeg misforstår dig, så skal jeg også straffe dig eller hvad?"

Men mit råd er at sige det råt for usødet. For når svigermor reagerer som hun gør, så nytter det ikke at pakke det ind. Men jeg er sgu også blevet så hård i filten efter jeg er blevet alenemor, så jeg gider simpelthen ikke finde mig i noget ;-)

Anonym skriver:

tak for dine råd, dem kan jeg helt sikkert bruge Vil som du skriver, holde en lille pause fra dem, og så lige få fundet en måde, hvorpå vi kan snakke fornuftigt om det, og så få min kæreste mere på banen, det går også ham meget på. 

 

selv tak. håber at det lykkedes, så jeres datter kan have glade forældre og bedsteforældre.

Anonym skriver:

Jeg har en dejlig datter på 2 måneder, som er en glad og tilfreds pige. UNDTAGEN, når vi er sammen med mine svigerforældre  Jeg er meget glad for mine svigerforældre, og vi har normalt et godt forhold til hinanden. MEN de respektere slet ikke min datters behov, og tror altid de ved bedst, og sammenligner med da deres drenge var små, og siger "i skal bare gøre sådan og sådan". 

De blander sig i min amning. ( fuldammede min datter de første 9 uger, og har desværre ikke rigtig så meget mælk tilbage, så nu får hun mme, og min udmalket mælk- det jeg nu kan få presset ud). De siger, at det bare er fordi jeg er stressede og nervøs, og har for meget om ørene, og ammedes børn blev altså ammet flere måneder). (JEG ER HVERKEN NERVØS ELLER STRESSET).

Når jeg vil putte min datter siger de: Hun skal ikke sove nu, hun ser slet ikke træt ud, og at deres børn kom først i seng Kl. 23, da de var små, og de var også ofte vågne om natten og så tv med dem herhjemme er der ingen snak eller tv om natten, da det er SOVETID der. 

 

Min datter har svært ved at rumme for meget på en gang, så det er bedst hvis man snakker med hende en af gangen, da hun hurtigt bliver overstimuleret (når hun gør det begynder hun at ryste). Det respektere de ikke, og mener at hun ser utrolig glad ud selvom hun ligger og ryster og kigger forvirret rundt), så de syntes det er noget pjat, når de ikke kan være om hende hele tiden og snakke med hende og hoppe rundt med hende. Siger jeg noget til dem bliver min svigermor meget sur og surmuler resten af tiden vi er sammen.

 

Jeg er efterhånden så anspændt når vi er sammen med dem, og det påvirker min datter. Hun skriger og skriger når de er der, og kan slet ikke finde ro. Og er sikker på det er fordi at JEG er anspændt. Det kan hun mærke og reagere på det. Det er super hårdt, og ønsker virkelig at det skal ændre sig, og vil gøre alt hvad jeg kan for at det kan blive bedre. 

De fortæller andre i familien, at vores datter er en skrigeunge, og da jeg skrev til dem, at det var gået godt, da vi havde været til 5 ugers undersøgelse skrev de tilbage: Så er der nok en læge der har fået høreskade. Det sårer mig rigtig meget

Min kæreste og vil gerne snakke med dem om det, så det kan blive bedre for alle parter, men hvordan starter man lige sådan en samtale? Min svigermor reagere oftest ved at gå og græde, og mener somregel aldrig at hun kan gøre nogle ting anderledes.

Er der noget vi kan gøre anderledes eller gør forkert? 

 

Puha, det blev lidt langt

Åh det er simpelthen så svært, den slags 

Vi havde også problemer i starten. Ikke så vores dreng blev ked, men vi blev belært rigtig meget af mine forældre.  

Til sidst fik jeg nok. Jeg tudede hver gang vi havde været sammen. Så jeg ringede min mor op, og fortalte hende at det gjorde virkelig ondt at blive rettet på hele tiden og belært om ting vi faktisk HAVDE taget stilling til! At vi selfølgelig gjorde alt i verden for at passe på vores baby, og børn er forskellige, så hvad der var rigtigt for dem da de havde småbørn er ikke nødvendigvis det rigtige for OS. og så fortalte jeg lidt om at det godt kan være de ser deres bemærkninger som gode råd, men man altså godt må tænke før man taler, da der står en usikker førstegangsforældre i den anden ende og tager imod. 

Alt dette fortalte jeg stortudende i telefonen (tuder aldrig overfor min mor, så hun var helt stille og kunne godt mærke den var gal) og min mor var lettere  mundlam og havde slet ikk tænkt sådan over det. og hun ville tage en snak med min far om det også. 

Siden da har det været minimalt med den slags 

Men, nu er jeg også virkelig glad for svigermor, men kunne ALDRIG gøre det samme med hende. Der må din kæreste komme ud af busken, for JERES skyld men fint hvis du er tilstede også, og tud gerne før hende så hun kan se at det faktisk fylder rigtig meget og ikk bare er pjat 

..

Mor11 skriver:

Åh det er simpelthen så svært, den slags 

Vi havde også problemer i starten. Ikke så vores dreng blev ked, men vi blev belært rigtig meget af mine forældre.  

Til sidst fik jeg nok. Jeg tudede hver gang vi havde været sammen. Så jeg ringede min mor op, og fortalte hende at det gjorde virkelig ondt at blive rettet på hele tiden og belært om ting vi faktisk HAVDE taget stilling til! At vi selfølgelig gjorde alt i verden for at passe på vores baby, og børn er forskellige, så hvad der var rigtigt for dem da de havde småbørn er ikke nødvendigvis det rigtige for OS. og så fortalte jeg lidt om at det godt kan være de ser deres bemærkninger som gode råd, men man altså godt må tænke før man taler, da der står en usikker førstegangsforældre i den anden ende og tager imod. 

Alt dette fortalte jeg stortudende i telefonen (tuder aldrig overfor min mor, så hun var helt stille og kunne godt mærke den var gal) og min mor var lettere  mundlam og havde slet ikk tænkt sådan over det. og hun ville tage en snak med min far om det også. 

Siden da har det været minimalt med den slags 

Men, nu er jeg også virkelig glad for svigermor, men kunne ALDRIG gøre det samme med hende. Der må din kæreste komme ud af busken, for JERES skyld men fint hvis du er tilstede også, og tud gerne før hende så hun kan se at det faktisk fylder rigtig meget og ikk bare er pjat 

Kan virkelig genkende de ting du beskriver, og det havde også været nemmere for mig at træde mere i karakter, hvis det havde været mine forældre, fordi svigerfamilien vil man jo rigtig gerne undgå at lægge sig ud med, specielt for min mands skyld. Det må ikke være rart for ham.

Syntes du gjorde det helt rigtige, og ja jeg må sku tUde lidt, det kommer nok helt af sig selv, når vi tager hul på snakken. 

Det er dejligt, at det hjalp så meget i jeres tilfælde. Håber på det bliver ligesådan her. Det er også helt i orden at komme med lidt gode råd, det er slet ikke det, men det er også meget måden det bliver sagt på. 

 

 

 

 Til dig

Yurie skriver:

selv tak. håber at det lykkedes, så jeres datter kan have glade forældre og bedsteforældre.

Det håber vi også