Hvordan sætter DU grænser for din 1-3 årige?

Dorthe1986 skriver:

Min dreng bliver 2,5 nu her om 14 dage og han er en meget bestemt herre. Men jeg har fundet ud af at det der virker bedst er at snakke stille og roligt, men bestemt. Jeg siger tingene til ham 3 gsnge, hører han stadig ikke siger jeg det engang mere efterfulgt af ordene "og det skal ikke diskuteres" og bum så hører han :-)

Men altså her hjælper det når jeg står klart og fast på det jeg siger. Jeg hæver sjældent stemmen , det kan dog forekomme hvis vi står i en lidt farlig situation eller hvis han bliver ved med at sparke mig når han er på puslebordet eller lignende :-) men jeg fortæller ham at det er sådan vi skal nu og bliver han sur, bliver han sur men det går hurtigt over så længe jeg ikke forstærker ham i det.

Men jeg har aldrig brugt skammekrog eller timeout og kommer heller ikke til det :-)

 Vores på knap to, håndterer vi ligesådan. Eller også kommer vi med alternativer så han får flyttet fokus fra det han er i færd med  

især om eftermiddagen laver han ballade, vi har fundet ud af at det mest er et udtryk for at få vores opmærksomhed, så det hjælper næsten altid lige at sætte sig og læse en pixibog eller se et afsnit Skæg i sofaen sammen med ham  det er jo forståeligt nok efter en hård dag i dp

Fantastisk.

Vi prøver det hele af indtil vi finder den gyldne løsning.

Her i huset er min mand og jeg enige ialt... vi har indgået en fælles pagt, at den der siger noget har retten så siger jeg at det må de ikke, så støtter min mand mig og omvendt.

Problemet er at INTET er straf for vores datter.

Når jeg siger (som jeg gjorde for 2 min. siden da hun sad og spyttede yoghurt ud mens hun kiggede på mig) at hun skulle stoppe - bagefter , hvis du ikke stopper kommer du i skammekrogen - og til sidst kom, så går vi i skammekrogen og jeg sætter mig og forklarer på samme mådde som i gør, hvorfor osv.

Hun går glad derud og sidder til vi siger det er nok. 

grrrr...

 

Personligt bryder jeg mig ikke om at kalde det skammekrogen da jeg ikke mener at børn skal sidde og skamme sig.... Men altså.... tænker bare du bruger det "gammeldags ord"

Lige med youghurten havde jeg nok valgt ikke at benytte "time out" eller "Pause" Tror det er vigtigt at man ikke bruger den i "flæng" og på hvad som helst. For ellers har den bare modsatte virkning. Lige som med et NEJ. Hvis man hele tiden siger NEJ... så virker det ikke...

Vi lavede en regel indbyrdes (min kæreste og jeg) at han røh i time out ved fysiske ting... som at spytte slå skubbe, nive bide og kaste med ting. Alt andet snakkede vio med ham om eller tog fra ham.

Så med youghurten ville jeg sige stille og roligt at hun ikke skulle spytte yoghurten ud. Hvis hun bliver ved så siger du: Næste gang så tager jeg sin yohurt. Og gør hun det så alligevel.... så tager du bare yoghurten. Så vil hun sikkert skrige. Så siger du: Jeg kan godt se du bliver vred/ked af at jeg tager din yoghurt. Jeg har taget den fordi du ikke spiser pænt/høre efter hvad jeg siger... eller hvordan du nu vil formulerer det. Så græder hun sikkert... og sådan er det så.  MEN du har taget yoghurten det er konsekvensen af ikke at sidde og spise den pænt. På den måde viser du hvor grænsen er.

Sue Bergmark skriver:

Rigtig fine råd fra alle...

igen - det skal da prøves

Kom gerne med en update!!

Sue Bergmark skriver:

Som jeg lige har skrevet lidt om i en anden tråd er vores datter mega flabet - hun er 2.

Nu er det sådan at jeg også har en på 1 år... og han er begyndt at blive fræk som den store.

Vi har prøvet at sætte grænser for den store intenst på mange forskellige måder, når skammekrog og timeout ikke virker, hvad så?

Vi bliver mere eller mindre desperate når vi tager hende i at sparke lillebror ned fra sofaen, slå ham i hovedet med en legetøjs træhammer, bide og nive... ja - det er næsten stoppet, men blir hun gal, så får den ikke for lidt. Hun kan råbe og skrige så huset er ved at falde sammen.... og så ligner hun en engel... GISP!

INGEN af os herhjemme hverken slår eller råber ad hinanden, så hvor hun har det fra ved jeg ikke.

Kunne aldrig drømme om at give en røvfuld - aldrig, men nogen gange tænker man bare at endefulde i gamle dage måske gav mere respekt.

Jeg pointerer lige for en god ordens skyld...

JEG VIL ALDRIG SMÆKKE MINE BØRN!!!!

Men giv gerne lidt indput til nogle metoder der virker for JER!

 

 

Hej med dig 

Åh, det er jo svært at komme med råd, når man ikke kender jeres familie, men jeg kan fortælle, hvad jeg har gjort/ ikke gjort med mine børn:

Jeg har:

-Anerkendt dem og fortalt dem, at jeg forstår deres frustrationer, når de møder disse.

 -Været tydelig omkring, hvad der skal foregår hvornår.

-Respekteret deres grundlæggende behov for omsorg, søvn og sund mad.

-Altid forsøgt at være ærlig omkring min tilstedeværelse. Når jeg laver noget med mine børn, så er DE i fokus. Ellers siger jeg hellere fra for en stund, så samværet ikke bliver "falskt"..

-Været åbent over for, at barnets frækhed/aggressioner i virkeligheden ofte bare betyder "jeg har brug for dig".

Jeg har aldrig:

Anvendt sanktioner som time out eller skammekrog.

Anvendt fysisk afstraffelse. 

Jeg forsøger at undgå:

-At opdrage med konsekvens/belønning. Jeg vil hellere tale til empati og fornuft. Eller nøjes med et "sådan er det" eller "fordi, mor siger det".

-At lave uægte aftaler, som i bund og grund bare er min mand og jeg, der trumfer noget igennem, for så senere at guilt trippe barnet med et "havde vi ikke en aftale?!" En aftale indgåes i et ligeværdigt fællesskab. Det skal jeg blive bedre til at huske.

___________________________________________________

Jeg synes, det virker for vores familie. Vi har aldrig haft de store udfordringer i forhold til børnenes opførsel. De er 2,5 og 4 år..

Held og lykke med det!

Nu er Lillebror godt nok 3 år, men en ting, som har hjulpet lidt hos os er at lade ham selv ordne op, når han ikke har hørt efter.

F eks: Spytter han youghurt ud over bordet bliver han bedt om at stoppe, anden gang advaret om, at nu forsvinder youghurten, og tredje gang forsvinder youghurten og han vi viser ham, hvor meget, han har svinet, og så får en han klud og må vaske det væk. Derefter spørger jeg, om han vil spise fint nu, og når han har sagt ja, får han resten af youghurten. Derefter plejer det at gå fint. Jeg tænker, at det er lidt vigtigt, at han forstår, hvorfor man griber ind. Det fungerer også i situationer, hvor ting bliver kastet rundt eller lignende, men da får han ikke tingene tilbage med det samme lige bagefter, men når der er ryddet op kan vi finde noget andet frem, han gerne vil lege med eller læse en bog sammen.

Ved spark/slag mm er vi meget konsekvente og reaktionen kommer med det samme. Slår han os eller sin søster, så bærer vi ham ud af rummet og tager en snak/roer ned. Derefter siger han undskyld til den angrebne part og så er det som regel overstået. Man burde sikkert give advarsler osv, men jeg synes virkelig ikke, at det i den grad skal gå ud over hans søster, at han prøver grænser af. I vinter var han strid, men nu er det sjældent, han griber til den slags.

Faith skriver:

Kommer sikkert til at lyde vældig pædagogisk og bedrevidende nu. Beklager, det er ikke min mening. Men det fungerer for os.

- Vi sørger for at være meget tydelige i hvad vi forventer af dem.

- Vi anerkender deres følelser (jeg kan godt forstå du bliver vred nu fordi du ikke må få cykelhjelm på i bad, men det er nu engang sådan det er)

- Vi er enige i vores opdragelse af dem. Har far sagt nej, siger mor også nej. Irettesætter mor, er far enig i irettesættelsen osv osv.

- Vi hjælper barnet ud af vreden og frustrationen (det kan være svært selv at komme ud af en træls situation hvor man er vred. Så er det nemmere hvis mor eller far kommer en i møde)

- Et nej er et nej! Og et ja er et ja (vi holder hvad vi lover)

- Vi tolerere ikke vold.

- Vi snakker rigtig meget med vores børn, om hvad de oplever i bh osv. Det er ofte ved aftensmaden at man får de vigtige ting at vide fra barnet. Er det noget i bh de er kede af fks.

Det lyder altså virkelig gammelklogt og bedrevidende, i know!. Det er virkelig ikke meningen

Det lyder som vores opdragelse 

Det er ingen undskyldning at de er tæt på hinanden. Vi har 17mdr i mellem og vores yngste datter var vel ca 14mdr da hun kom på gulvet efter at have smidt med maden, som hun plejer, derefter gik hun selv ud og satte sig, hvor storesøster kommer ud når hun lige har brug for en pause. Den tog vi med det samme og de ved de kommer ud og sidde i 1-2 min lige for at få lov til at være dem selv også snakker vi det igennem bagefter. 

Det er ikke nemt men hold ud. 

MorDk skriver:

Jeg har en dreng på 3 år og en datter på 1 år.

Herhjemme kan vores søn være noget af en mundfuld! Vi har haft rigtig svært ved at tackle ham til tider. Han kan blive MEGET vred og flippe helt ud. Han har været slem til at sparke, bide og slå. Dette er blevet meget bedre. Han bider ikke mere (heldigvis) Men han er begyndt at slå og sparke og spytte når han ikke får sin vilje.

Herhjemme tolereres slag, spark, spytteri m.m ikke. Der er ingen advarsler men konsekvens med det samme. Med spark, spyt og slag ryger han i time out! Mange er imod Time Out. Men det er jeg ikke, hvis man bruger den med respekt.

Vi har haft rigtig god gavn af Time Out (herhjemme kaldet Pause)

Han har en lille hvid stol i hjørnet af stuen, hvor han sidder når han har pause. Æggeuret bliver sat til mellem 1-2 minutter.  Han blev IKKE siddende i starten, men vi fulgte ham bare tilbage stille og roligt og gentog hvorfor han sad der.

Når han f.eks slog sin lillesøster så foregik en pause sådan her.

Vi ser han slår sin søster. Vi rejser og går hen til ham og siger "Så er der pause" Følger ham hen til den hvide stol i stuen. Sætter os på hug foran ham. Har en hånd på ham og kigger ham i øjnene (eller prøver - for han kigger ofte væk) og siger: "Du har pause fordi du slog din lillesøster" Så sætter vi uret 1-2 minutter. Når uret ringer går vi hen og sidder på hug igen og har en hånd på ham og siger: "Nu er pausen slut. Du sad der fordi du slog din lillesøster. Her i huset slår man ikke" og så får han en kram og så er "den skid slået"

Det hjælper også hvis han er meget oppe og kører. Hopper rundt i sofaen, råber og skriger... m.m Først beder vi ham sætte sig ned. Hvis han bliver ved så kommer der en advarsel "Victor, hvis ikke du stopper med at hoppe i sofaen, så er jeg nød til at give dig en pause" 7 ud af 10 gange stopper han. (han gider jo ikke sidde på stolen) Stopper han ikke så laver vi samme procedure, som hvis han havde slået lillesøster. "Du sidder her fordi... "

Vi bruger det faktisk sjældent nu. Men der bliver sat grænser og det har han brug for. Det har børn brug for.

Men mange gange skal man også vælge sine kampe.

Nogle gang bliver man nød til at tænke at det mit barn gør at med bedste intention. og så lige stikke en finger i jorden nogen gange.

Hvis f.eks han kommer hen og dasker til mig.... (som i slår mig men det er på sådan lidt fjollet måde ....) så redder jeg den ofte/vender den og siger: Ejjjjj kommer du for at give mig en krammer? Ej hvor dejligt og smiler han og vi krammer. Det at han dasker mig kan være en måde at få opmærksomhed på.

Selv når vi er ude kan han også få en pause. Han har fået en pause i FAKTA fordi han blev ved at sparke mig i hælene. Så sad han over ved rugbrødet på gulvet og havde pause. Der var heller intet bagefter. Men jeg fik sat min grænse.

Du kan bare spørge løs...

 

vi gør lige præsis det samme som dig og det virker altså bare super godt herhjemme også Har dog aldrig brugt den når vi har været ude. 

herhjemme er det på trappen til 1. salen min søn bliver sat på ( på nederste trin) i 2 minutter. han bliver faktisk 7 år i næste måned, men den der time out virker stadig enomrt godt, men den bliver også kun brugt hvis han virkelig er streng eller ikke høre efter. 

min svigermor synes jeg er forfærdelig ond fordi vi bruger den metode, men det virke,r og man kommer i god kontakt med dem og kan forklare ordenligt hvad det er de har gjort galt. ligesom du også gør, fortæller 2 gange hvorfor han bliver sat der, og det gør vi også

Har set Lola Jensen i godmorgen danmark fortælle om den timeout ( har vidst også set hende i tv'et og bruge metoden for 4 år siden eller sådan noget, og det var der vi begyndte på det også  

Dorthe1986 skriver:

Min dreng bliver 2,5 nu her om 14 dage og han er en meget bestemt herre. Men jeg har fundet ud af at det der virker bedst er at snakke stille og roligt, men bestemt. Jeg siger tingene til ham 3 gsnge, hører han stadig ikke siger jeg det engang mere efterfulgt af ordene "og det skal ikke diskuteres" og bum så hører han :-)

Men altså her hjælper det når jeg står klart og fast på det jeg siger. Jeg hæver sjældent stemmen , det kan dog forekomme hvis vi står i en lidt farlig situation eller hvis han bliver ved med at sparke mig når han er på puslebordet eller lignende :-) men jeg fortæller ham at det er sådan vi skal nu og bliver han sur, bliver han sur men det går hurtigt over så længe jeg ikke forstærker ham i det.

Men jeg har aldrig brugt skammekrog eller timeout og kommer heller ikke til det :-)

Det er nogenlunde sådan vi også gør herhjemme.

Og i situationer hvor jeg kan forudse at der måske vil komme brok, f.eks hvis vi sidder og ser Timmy Time, siger jeg det i god tid. Han må ikke se mere end to, så når nummer 1 er slut, og han siger "en til"! så siger jeg "nu ser vi én til og så slukker vi. Kun én til". Det virker rigtig godt.

Mor11 skriver:

 Vores på knap to, håndterer vi ligesådan. Eller også kommer vi med alternativer så han får flyttet fokus fra det han er i færd med  

især om eftermiddagen laver han ballade, vi har fundet ud af at det mest er et udtryk for at få vores opmærksomhed, så det hjælper næsten altid lige at sætte sig og læse en pixibog eller se et afsnit Skæg i sofaen sammen med ham  det er jo forståeligt nok efter en hård dag i dp