Please hjælp ... Er mega bekymret for min søn ....

Jenny12 skriver:

Det lyder selt ikke unormalt - jeg har de sidste par måneder synes at vores hverdag var et stort skrig med vores snart 11 måneder gamle søn, han brokker sig nemlig over alt

Især tøj og mad er han ikke til at styre eller bleskift. Jeg har haft helt samme tanker som dig med hensyn til ADHD, især fordi han ikke kunne lege i mere end et par min ad gangen før han skulle videre.
Men det er blevet bedre nu, han kan selv sidde på sit værelse længe og lege og fordybe sig og han kommer gerne og ville putte og kæle. Men som sagt har det stået på længe og først nu har hans adfærd ændret sig - så hold ud og slip bekymringerne, jeg tror det er hans alder

Tak. Håber det virkelig, for puha hvor er det hårdt lige nu. Håber det bliver bedre når han  kravler

<>[Besked slettet af Baby.dk]

Sue Bergmark skriver:

Vores er også helt vild... men han sover dog om natten med 1-2 afbræk hvor han vågner og skal have en flaske for at falde til ro. 

Han kan slet ikke sidde stille - jeg har selv ADHD og det har faderen også - så vi tænker bestemt at det kan være det - men hvorfor ikke følge rådene som der er kommet med at tage en dyb indånding og give det tid - og så ellers tag og snak med sundhedsplejerske eller lægen om evt. tjek.

Tror ikke ørerne kan gøre ham så vild, mere det at han ikke vil fastholdes og sidde på en bestemt måde i en bestemt situation.

Tigerspring kan det også være...

Men - hvis jeg var dig, så ville jeg høre med lægen eller en babykyndig person.

Nu er jeg selv en mor der bekymrer mig for meget over alt muligt - så meget at det er blevet til et job haha.. men mit motto er better safe than sorry - og det er altid rart at være på forkant. 

Han er sikkert helt normal med et livligt sind - og hans alder indikerer jo også at det er nu han skal igang med at udforske verden og hvem gider så sidde stille? 

Held og lykke med ham.

KH

Sue Bergmark

Hi hi - ja kan da se du har løsningen på "pusleproblemet"  Godt tænkt. Jeg prøver også at tage det roligt, men når vi så har en morgen som denne hvor han vrider og vender sig fra han kommer op, til han ligger i sin vogn igen, ja så blusser min bekymring op.

Abemor skriver:

Min søn på 8 mdr bekymrer mig meget og har gjordt det længe. Han er meget urolig, "om sig" og har så svært ved at finde ro både om natten og dagen. Ingen tvivl om han er meget nysgerrig og gerne vil til at kravle, og det frustrerer ham, at ham ikke han. Han kan ikke bare sidde på armen - så skal man gå rundt. Han kan ikke bare sidde ved en - så vælter han rundt. I ALLE situationer hvor han skal fastholdes/begrænses, så går han helt amok. Dvs når han skal sidde i sin stol og spise mad, autostol, når han skal have tøj på, osv. Det er så frustrerende. Vi har fået tjekket ørene og der er lidt væske på dem (skal til gentjek her om 14 dage) 

Hvad er der med ham? Er bare SÅ bekymret. Specielt synes jeg at han har mere travlt med at pille ved ting og undersøge noget, end at smile til folk og søge menneskelig kontakt. (Han kan sagtens smile og have kontakt, men ligesom om alt andet er mere spændende). 

Er han bare en nysgerrig Per eller kan uro som denne være tegn på ADHD? Er bare så bekymret.

håber nogle vil hjælpe eller komme med lidt erfaring

Det kunne næsten være min søn du beskriver der, bortset fra at han kunne kravle da han var 6 mdr.

Men han har aldrig ligget stille, lige fra han var helt spæd har alle lemmer bevæget sig, nok også derfor han kunne kravle så tidligt.

Han er OVER ALT og PILLER i ALT og er heller ikke til hygge, pusse nusse osv.

Vi kan sagtens få et smil og et grin frem i ham når vi leger med ham osv.

Her har vi kun sagt i sjovt at han er damp barn fordi han har så meget ild i rumpen. Men tror nu bare han er en aktiv lille fyr med en sund appetit på livet Jeg vil snarer være bekymret hvis han bare lå og slet ikke viste interesse for noget..

Hvis det kan berolige dig, så snak med din sp om, er næsten sikker på at han er en glad lille fyr med en masse mod på livet

Sig mig engang, har du stjålet min dreng????

Min søn er sensitiv. Har aldrig ro i sin krop, kan ikke sidde på skødet, vil undersøge ALT, falder ned konstant, bliver rasende hvis tingene ikke vil som han vil, er meget tydelig i sit "sprog", er langt fremme motorisk, er meget påvirkelig af sine omgivelser. Er mor eller far kede af det, er han det også. Og er vi glade, er han det også.

Han lider utrolig meget af Night terror (læs evt om det på nettet).

Du er meget velkommen til at smide en privat besked til mig hvis du har spørgsmål. Vil meget gerne se om jeg kan give dig nogle svar.

Ps: Sørg for at ørelægen tager dig seriøst. Min søn havde også væske på mellemøret og fik lagt dræn. Det væltede ud med væske da drænene blev lagt, og næsten øjeblikkeligt blev han en gladere dreng som sover bedre både nat og dag.

Men han er stadig en lille ilter herre som er ekstremt påvirkelig af sine omgivelser.

 

FamilenStorm skriver:

Det kunne næsten være min søn du beskriver der, bortset fra at han kunne kravle da han var 6 mdr.

Men han har aldrig ligget stille, lige fra han var helt spæd har alle lemmer bevæget sig, nok også derfor han kunne kravle så tidligt.

Han er OVER ALT og PILLER i ALT og er heller ikke til hygge, pusse nusse osv.

Vi kan sagtens få et smil og et grin frem i ham når vi leger med ham osv.

Her har vi kun sagt i sjovt at han er damp barn fordi han har så meget ild i rumpen. Men tror nu bare han er en aktiv lille fyr med en sund appetit på livet Jeg vil snarer være bekymret hvis han bare lå og slet ikke viste interesse for noget..

Hvis det kan berolige dig, så snak med din sp om, er næsten sikker på at han er en glad lille fyr med en masse mod på livet

Det er rigtigt nok at han kan være en rigtig glad dreng med en masse gåpåmod. Men det modsatte kan også være tilfældet.

Vores søn var dybt ulykkelig 90% af tiden. Trivedes hverken hjemme eller i dp. Græd konstant og var umulig at stille tilfreds. Han på mig som en lille koalaunge døgnets 24 timer (give or take)

Han havde hvad vi kalder anfald. Han blev så ekstremt frustreret at han smed sig bagover og hamrede hovedet i gulvet, døre osv. Hverken min mand eller jeg kunne holde ham og var ofte nødt til at lægge ham i sin tremmeseng for at undgå at han skulle gøre skade på sig selv.

Første gang det skete troede vi at han fik et epileptisk anfald og vi røg direkte på sygehuset med ham. Det viste sig dog heldigvis at han ikke fejlede noget fysisk.

Nu har vi en sundhedsplejerske tilknyttet som er specielt uddannet til at spotte og behandle sensitive børn, og foruden det er hun uddannet psykoterapeut. Sensitive børn er ekstremt påvirket af omgivelserne, så derfor er det vigtigt hvordan forældrenes interaktion er.

 

Abemor skriver:

Min søn på 8 mdr bekymrer mig meget og har gjordt det længe. Han er meget urolig, "om sig" og har så svært ved at finde ro både om natten og dagen. Ingen tvivl om han er meget nysgerrig og gerne vil til at kravle, og det frustrerer ham, at ham ikke han. Han kan ikke bare sidde på armen - så skal man gå rundt. Han kan ikke bare sidde ved en - så vælter han rundt. I ALLE situationer hvor han skal fastholdes/begrænses, så går han helt amok. Dvs når han skal sidde i sin stol og spise mad, autostol, når han skal have tøj på, osv. Det er så frustrerende. Vi har fået tjekket ørene og der er lidt væske på dem (skal til gentjek her om 14 dage) 

Hvad er der med ham? Er bare SÅ bekymret. Specielt synes jeg at han har mere travlt med at pille ved ting og undersøge noget, end at smile til folk og søge menneskelig kontakt. (Han kan sagtens smile og have kontakt, men ligesom om alt andet er mere spændende). 

Er han bare en nysgerrig Per eller kan uro som denne være tegn på ADHD? Er bare så bekymret.

håber nogle vil hjælpe eller komme med lidt erfaring

Min søn var også sådan da han var i den alder og skulle lære og kravle..
Der gik en måned, så var det ovre

Faith skriver:

Det er rigtigt nok at han kan være en rigtig glad dreng med en masse gåpåmod. Men det modsatte kan også være tilfældet.

Vores søn var dybt ulykkelig 90% af tiden. Trivedes hverken hjemme eller i dp. Græd konstant og var umulig at stille tilfreds. Han på mig som en lille koalaunge døgnets 24 timer (give or take)

Han havde hvad vi kalder anfald. Han blev så ekstremt frustreret at han smed sig bagover og hamrede hovedet i gulvet, døre osv. Hverken min mand eller jeg kunne holde ham og var ofte nødt til at lægge ham i sin tremmeseng for at undgå at han skulle gøre skade på sig selv.

Første gang det skete troede vi at han fik et epileptisk anfald og vi røg direkte på sygehuset med ham. Det viste sig dog heldigvis at han ikke fejlede noget fysisk.

Nu har vi en sundhedsplejerske tilknyttet som er specielt uddannet til at spotte og behandle sensitive børn, og foruden det er hun uddannet psykoterapeut. Sensitive børn er ekstremt påvirket af omgivelserne, så derfor er det vigtigt hvordan forældrenes interaktion er.

 

Selvfølgelig skal man være obs på sit barn, ingen tvivl om det.. Og vi da helt sikkert også selv reagere hvis vores søn var ulykkelig, og fik anfald som den måde du beskriver..

Vores søn er en glad dreng 99,9% af tiden, selv når han næsten ikke kan holde øjnene åbne.. Så derfor tænker vi ikke der er grund til bekymring.. Han sover dog dårlig om natten og skal til ørelægen på onsdag og så tager vi den derfra..

Men er helt enig, man skal være obs på om ens barn trives

FamilenStorm skriver:

Selvfølgelig skal man være obs på sit barn, ingen tvivl om det.. Og vi da helt sikkert også selv reagere hvis vores søn var ulykkelig, og fik anfald som den måde du beskriver..

Vores søn er en glad dreng 99,9% af tiden, selv når han næsten ikke kan holde øjnene åbne.. Så derfor tænker vi ikke der er grund til bekymring.. Han sover dog dårlig om natten og skal til ørelægen på onsdag og så tager vi den derfra..

Men er helt enig, man skal være obs på om ens barn trives

Bare lige så du ved det, så var det ikke møntet på dig. Mere sådan generelt. Er 100% sikker på at du er obs på dit barn, ligesom langt de fleste forældre heldigvis er.

Som forældre kender man jo sine børn bedst. Vi har bare haft super svært ved at lære vores dreng at kende. Lige fra fødslen var han en mærkværdig lille dreng. Det første døgn sov han overhovedet ikke. Jeg var indlagt med ham til noget observation og jeg husker tilbage på det døgn som noget af det værste jeg har oplevet. Han skreg som besat hele natten og sygeplejerskerne rendte ind og ud af stuen. De tilkaldte sågar en børnelæge fordi de var i tvivl om der var noget galt.

Det er simpelthen som at få en dør i hovedet at få et barn som ham, når de to andre har været helt igennem nemme. Men vi elsker jo dem alle 3 akkurat lige højt

Faith skriver:

Bare lige så du ved det, så var det ikke møntet på dig. Mere sådan generelt. Er 100% sikker på at du er obs på dit barn, ligesom langt de fleste forældre heldigvis er.

Som forældre kender man jo sine børn bedst. Vi har bare haft super svært ved at lære vores dreng at kende. Lige fra fødslen var han en mærkværdig lille dreng. Det første døgn sov han overhovedet ikke. Jeg var indlagt med ham til noget observation og jeg husker tilbage på det døgn som noget af det værste jeg har oplevet. Han skreg som besat hele natten og sygeplejerskerne rendte ind og ud af stuen. De tilkaldte sågar en børnelæge fordi de var i tvivl om der var noget galt.

Det er simpelthen som at få en dør i hovedet at få et barn som ham, når de to andre har været helt igennem nemme. Men vi elsker jo dem alle 3 akkurat lige højt

I know :-)

Og puha må virkelig ikke være sjovt for jer.. Kan godt forstå det må være frusterende at føle at man ikke kan lærer sit barn at kende.. Især når det er nummer 3 og man syntes at man ved lidt om børn..

Men dejligt for jer at der er kommet lidt hjælp på og i har fundet ud sf hvad det skyldes.. Sådan har jeg det også lidt med på onsdag, at selvom det lyder lidt forkert, så håber jeg at det er ørene der driller og det er derfor han sover SÅ dårligt om natten.. :-)