Naturlig fødsel vs. planlagt kejsersnit

Bech19 skriver:

Som tiden skrider fremad, og som plukveerne gør mere og mere ondt, er jeg begyndt at tænke over smerterne ved at føde naturligt.

Jeg er ikke så bekymret for, at noget skal gå galt - det er (indtil videre i hvert fald) bare smerterne, som bekymrer mig...

Er der nogle derude, som både har prøvet at føde naturligt og få planlagt kejsersnit, og som kan dele fordele og ulemper ved begge metoder - og selvfølglig, hvad man helst foretrækker?

Jeg har født naturligt begge gange, og det var to helt forskellige oplevelser.

Den første var lang, hård, med epi. og var sekunder fra at ende i AKS. Efter den oplevelse, var jeg sikker på at jeg ikke kunne finde ud af at føde naturligt. Jeg var så udmattet og træt efter mange timers veer og presseveer, at jeg slet ikke kunne gøre som JM sagde jeg skulle.
Jeg var derfor i lang tid overbevist om at jeg skulle ha PKS 2.gang, men efterhånden som jeg blev gravid og jeg fik snakket fødslen igennem med den nye JM, virkede det slet ikke så skræmmende at føde igen. Jeg vidste jo hvor "slemt" det kunne gå. 

Min 2. fødsel var så helt anderledes. Det gik rigtig hurtigt, nåede ikke at få smertestillende og jeg følte virkelig jeg var med i det. Jeg var SÅ klar på hvad jeg skulle, og selvom jeg var virkelig bange da jeg kom ind på fødestuen, så fik de ro på mig. Og før end jeg vidste det var hun ude. 
Det var den mest fantastiske oplevelse, jeg følte det som en KÆMPE sejr, jeg kunne jo godt! Jeg følte jeg var med i det, jeg gjorde hvad JM bad mig om, og jeg fik min lille pige op til mig med det samme. (første gang røg min dreng på børneafdelingen og jeg så ham først nogle timer efter).

Ja det gør NAS, men smerterne går over og der er pause imellem smerterne. Jeg er lykkelig for at jeg ikke valgte PKS, for ellers havde jeg ikke fået den her fantastiske oplevelse en fødsel også kan være 

Det er helt normalt at være nervøs, det er man også selvom man har prøvet det før. Bare tænk på at i snart skal se jeres guldklump, og bagefter er det alle smerter * 100 værd 

Benjamins'mor skriver:

Blev du ikke lokal bedøvet?
Det gjorde jeg, dog stak hun udenfor bedøvelsen første gang, det gjorde skisme mere ondt end at føde - synes jeg.

Jo, men det virkede ikke, det sveg mega meget og så fik jeg noget andet der blev sprøjtet på og først der kunne jeg ikke mærke det.

 

Men alligevel, det gjorde altså mega ondt at blive syget og jeg følte som sagt bare at jeg skulle skide en ordentligt l*rt ud da jeg skulle føde - og det er da virkelig en stor forskel  

Har prøvet begge dele jeg synes begge dele er lige fantastiske.
Jeg synes det er helt vildt fedt ved en naturlig fødsel at mærke hvad kroppen kan og så er det da bare den bedste følelse at få sin lille nyfødte op på maven bag efter

Jeg fik dog en grim bristning ved min første fødsel, (kunne ikke mærke at jeg gik i stykker, og er blevet lappet godt sammen, så jeg ikke har nogen gener) MEN frygten for, at de ikke ville kunne lappe det ordentligt sammen pga. arvæv (hvis det skulle ske igen) fik mig til at vælge planlagt kejsersnit anden gang. Det var dog meget svært for mig at vælge, men har aldrig fortrudt, så det var den rigtige beslutning for mig.

Det var en dejlig oplevelse, og personalet er så søde.
For mig, føltes kejsersnittet også som en nem løsning i forhold til min første fødsel, jeg var en af de heldige, som ikke havde særlig ondt i tiden efter bortset fra efterveer. Havde faktisk mere ondt efter den naturlige fødsel og i længere tid. Men det er forskelligt fra person til person.

Bech19 skriver:

Som tiden skrider fremad, og som plukveerne gør mere og mere ondt, er jeg begyndt at tænke over smerterne ved at føde naturligt.

Jeg er ikke så bekymret for, at noget skal gå galt - det er (indtil videre i hvert fald) bare smerterne, som bekymrer mig...

Er der nogle derude, som både har prøvet at føde naturligt og få planlagt kejsersnit, og som kan dele fordele og ulemper ved begge metoder - og selvfølglig, hvad man helst foretrækker?

Nu har jeg prøvet at føde ved begge dele. Ved min datter (1 gang) lå jeg i fødsel i 15 timer inden de besluttede at tage hende ved at akut kejsersnit, og lillebror kom naturligt for 2½ uge siden, så jeg har prøvet begge dele. 

JA, en fødsel gør sk.... ondt, men det er i den grad det værd! Nøøøj en oplevelse man får af at føde naturligt - det skal du absolut prøve Min fødsel her for 2½ uge siden gik så hurtigt, så jeg hverken nåede at få smertestillende eller lavement, så jeg var stolt af mig selv, at jeg kunne! Jeg gjorde det!! 

Fordelene ved at føde naturligt - du er hurtigere på benene (det var jeg ikke ved mit kejsersnit) og du har smerte i mindre tid. Jeg blev syet down there fordi jeg fik nogle 2. grads bristninger, men det er jo ingenting i forhold til hvad kroppen har præsteret med det lille væsen som nu kigger på mig 

Bech19 skriver:

Som tiden skrider fremad, og som plukveerne gør mere og mere ondt, er jeg begyndt at tænke over smerterne ved at føde naturligt.

Jeg er ikke så bekymret for, at noget skal gå galt - det er (indtil videre i hvert fald) bare smerterne, som bekymrer mig...

Er der nogle derude, som både har prøvet at føde naturligt og få planlagt kejsersnit, og som kan dele fordele og ulemper ved begge metoder - og selvfølglig, hvad man helst foretrækker?

Hejsa, 

Var ligesom dig bange for smerterne, særligt fordi jeg er lidt af en "pivskid" når det kommer til smerter. Men synes også det var åndsvagt bare at "bestille" et kejsersnit (kan man jo heller ikke...). Så jeg lavede en aftale med min jordemoder om at når jeg kom ind på hospitalet og var i fødsel skulle jeg have en epidural (skulle ikke nyde noget af at stå med en stokkonservativ jordemoder der ikke ville give mig én midt i det smertehelvede som jeg forestillede mig). 

Det gik super fint. Da jeg kom ind på hospitalet overvejede jeg kort at droppe epiduralen (for jeg var jo ikke døden nær), men besluttede at holde fast i planen. Fik også en blokade da jeg skulle til at presse. 

Det hele virkede fantastisk på mig - og jeg synes som de fleste andre at det var en kanon oplevelse at føde selv. Om nogle måneder skal jeg føde igen, og har absolut ingen betænkeligheder - glæder mig! Og sådan troede jeg ALDRIG jeg ville få det.. 

 

Jeg fik Aks med den første..i princippet ligegyldigt da det er præcist samme operation og alle syv lag der skæres igennem uanset Om Det er akut eller planlagt
Havde mange smerter bagefter, såret helede dårligt, sprang op i den ene side så jeg havde gabende sår. På det tidspunkt fik jeg af vide at så måtte jeg vente til det helede indendørs..tog skisme 6 uger
Det gjorde O dt at være, at hoste, at ligge på maven osv.
Efter fødsel nr to som var helt efter bogen, blev jeg syet forneden lidt, det trak og hev de første uger, men efter 14 dage så det ud som nyt dernede. Dog gik det yderligere 4 uger før jeg havde lyst til sex igen
Jeg synes på alle måder det er fedest at være med til sin fødsel, at mærke hvordan kroppen arbejder, tit uden at du egentligt gør noget, fordi den ved hvad den skal
At det så for mit vedkommende endte i aks første gang, var nok fordi han stod lidt skævt i bækkenet.
Med de efterfølgende to fødsler var vaginalt.
Efter fødsel nr tr, fik jeg kun en lille ridse, og tog hjem efter tre timer, hyggede mig i sofaen med CSI og lidt lækkert mad. Herligt
Mn skal huske kroppen som sådan er skabt til at føde, og man skal huske at enhver operation har sine ulemper og risici. Kroppen er ikke lavet til at blive skåret op og syet sammen. Den heler, men det er klart ikke optimalt for mor eller barn hvis fødslen eller absurde forløbe rigtigtHusk også at børne efter K's har større risici for luftvejsproblemer senere hen, tror det er omkring 4 % større chance for Asta, bronkitis, større risiko for overvægt osv osv. Så det er ikke bare at vælge et Ks fordi man tænker det gør ondt. Men det er godt at sætte sig ind i de forskellige former for lindring man kan få, samt gode samtaler om ens spørgsmål med JM