Jeg tænker, at børn kopierer den opførsel, de voksne har, så jeg siger altid god morgen og tak for i dag til pædagoerne. Jeg har aldrig krævet, at de skulle sige god morgen, men jeg har krævet at de i en eller anden form, hilser og siger farvel til dem, vi møder. De er begge lidt generte af sig, så for mig har det været vigtigere at lære dem den sociale opførsel end at kræve at de skulle bruge et bestemt ord.
Jeg ser, at nu hvor den ældste er blevet større og er startet i skolen, falder det hende naturligt at svare pænt, når folk hilser på hende - om hun så lige vælger at bruge ordet god morgen er for mig mindre vigtigt. Hun siger også nogle gange tak for i dag af sig selv, når jeg henter hende, og hvis hun glemmer det, husker jeg hende på det.
Jeg er selv vokset op med forældrer, som ikke lagde vægt på den slags, så jeg har måttet lærer al den slags på "den hårde måde" - dvs af fremmede og lærere ude mellem folk, som blev forargede over, at jeg ikke fulgte standarden. Det ønsker jeg ikke, at udsætte mine børn for. Samtidig ser jeg det heller ikke som en så stor ting, at jeg føler behov for at kræve det af dem fra helt små af. Jeg stoler på, at det bliver naturligt for dem, fordi de ser, at jeg og de andre voksne omkring dem, gør det, og at hvis de bare lærer sig, at man hilser på folk, når man træffer dem, og siger farvel på en ordentlig måde, når man går, så kommer de til at klare sig fint.
Anmeld