jydeinden skriver:
jeg forstår frygten, men tænker også at jeg personligt til en hver tid ønsker retfærdighed uanset hvad
.. hvis manden skulle vise sig at være så hjernedød at han vil hævne det så må man jo tage den derfra.. synes ikke man skal lære sine børn at man kan eller skal løbe væk fra at fortælle sandheden, af frygt omend jeg godt kan forstå det 
Nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg er simpelthen på godt og ondt, så ærlig at det tit og ofte også rammer mig. Jeg har det også rigtig svært med det, da jeg netop sagde til min kæreste da alt det her skete, at jeg ikke håbede at han sagde ja til at vidne, fordi jeg ved kammeraten vil forvente at min kæreste lyver for ham. Men ja, vi må tage det til den tid. Frygten den sidder bare i mig, da hans kammerat bare er en rigtig rod, han giver mig helt ondt i maven :-(
Anmeld