Anonym skriver:
Har sagt flere gange at jeg virkelig har ondt. Han forstod det heller ikke rigtig i sidste graviditet, men der havde jeg jo heller ikke nogen lille baby. Og har også sagt jeg ikke forstår han ikke prioterer vores alene tid.
Men problemet er ikke kun her, problemet er altid. Begynder altid at græde hvis det er et eller andet. Bliver altid ked af det /: om det så er fordi vi er ude og jeg vil hjem og han ikke vil (typisk her i graviditeten når vi er ude og han drikker og jeg ikke kan). Føler ikke at jeg kan være med i noget når jeg er gravid. /: har i mange år haft socialforbi, så har altid følt mig udenfor når vi er ude og det er endnu sværere når de andre er fulde /:
Har også et andet eksempel, arbejdet har inviteret os alle i biografen kl 18.30, hvilket passer dårlig pga vores søn kommer i seng kl 19. Min kæreste siger han bare skal passes også henter vi ham senere så vi begge kan tage afsted. Jeg er uenig, han har længe været svær at få til at sove, så faste sengetider betyder meget for mig og vores søn. Så når vi ikke skal noget vigtigt synes jeg ikke det er en mulighed. Kæresten siger jeg skal tage afsted da jeg har brug for at komme ud, jeg har ikke lyst til at tage afsted uden ham da mænd/koner/børn også er inviteret. Fint siger han og bestiller en billet til ham. Hvorfor kan dette gøre mig pisse ked af det igen?/: jeg kan selv se det er åndssvagt, men jeg kan virkelig ikke ændre det.
Har du overvejet at få nogen til at passe lillen hjeme hos jer? Så bliver han jo bare puttet i sin egen seng, og skal ikke vækkes midt i sin søvn.
Anmeld
