Altid problemer psykisk!

Britt88 skriver:

Kære dig

Først et stort kram  - at føle sig nedprioriteret er ikke sjovt jeg har selv været der..

Hvordan har du det til hverdag ? Føler du dig ked/trist i hverdagen eller er det kun når det omhandler kæresten ?

Hvis du render og er lidt trist tit ville jeg lige vende lægen engang, og drøfte det med ham/hende for at få sat nogle ord på. Det kan man have behov for indimellem , at få luftet lidt ud.

Hvis det hovedsaligt omhandler kæresten ville jeg sætte mig ned når i har puttet barnet , slukke tv osv og sige til ham at i lige skal drøfte noget. Fortæl ham så PRÆCIS hvordan du har det, lige ud sådan skal mænd have det og ikke noget med at de skal gætte mellem linierne. Få jer en snak om det, for måske har han ikke den samme opfattelse så det er vigtigt at få snakket ud.

mht biografen så synes jeg da bare at i begge skal tage afsted og få en bedsteforælder eller lignende op til jer så han kan blive puttet til tiden i sin egen seng

Held og lykke med det hele

Føler mig kun trist når han skal noget. Eller gør noget jeg ikke har mulighed for pga. Graviditet og barn. Føler aldrig han går glip af noget eller er hæmmet af det på samme måde som mig. Forstår ikke at jeg ikke bare kan lade ham hygge sig og være glad ved den tanke?
Jeg ved det er mig og mine følelser den er helt gal med og kæresten siger han godt forstår mig men at han også har brug for at komme ud. Og det kan jeg jo godt forstå? Men mine følelser kan ikke.

Biografen er en mandag og vi er nok først hjemme 21.30, det ene hold bedsteforældre skal med i biografen, hold 2 har ikke bil og hold 3 skal tidligt op og bor også 30 min herfra i bil. Så der sætter jeg min søns behov først og må bare blive hjemme, men mine følelser lader ikke kæresten tage afsted alene. Og når jeg sidder og skriver det til dig lyder det jo tåbeligt, og forstår ikke mig selv? Men mine følelser forstår det ikke.

Hvis jeg var en mand, og min kæreste blev så ked af det, som du beskriver, så ville jeg også føle mig kvalt og bundet på hænder og fødder.
Jeg tror du er nødt til at arbejde med dig selv, og acceptere at din kæreste også har brug for alene tid. Det er ikke fordi han ikke vil dig, men han har simpelthen bare et menneskeligt behov for andre ting end dig.

Jeg er selv sådan.. Har virkelig behov for min alenetid, og jeg gider ikke høre noget brok fra min kæreste omkring det. Jeg nægter at have dårlig samvittighed.

I øvrigt mener jeg også, at jeg kan huske, at du oprettede en tråd omkring det med pengene til hans hobby. - Vil lige indskyde, at jeg synes det er HELT hul i hovedet, det han har gjort. At sætte jeres økonomi sådan på en spids. Jeg var blevet edderspændt rasende.

Jeg kan godt forstå at du ikke vil afsted alene med hans arbejde. Men jeg kan også godt forstå, at han gerne vil. Ingen grund til, at I begge skal sidde hjemme.

Til gengæld synes jeg, at du skal tage i biffen med en veninde en anden dag, og lade ham putte.

Jeg forstår godt din følelse af at gå glip af ting og at han kan meget mere end dig. 

Momo skriver:

Nu tænkte jeg på dine følelser, du skriver du ofter bliver ked af det. Måske kunne det være du har lidt stress eller noget andet, og det hjælper ofter lige at snakke med en proff om det 

Synes bare det er rigtig svært at snakke med en person om det da jeg jo godt kan se problemet. Ved jeg jo bare skal lade ham tage afsted og hygge sig. Men følelserne vil ikke ha det. Forstår ikke hvorfor jeg ikke har lyst til at tage afsted uden ham og han bare kan tage afsted uden mig. Hvad er problemet i at blive hjemme? Også tænker jeg, jamen når vi ikke begge kan tage afsted, så kan han jo lige så godt tage ud og hygge sig. Og alligevel bliver jeg pisse ked af det og forstår ikke hvorfor han ikke bliver hjemme når jeg ikke vil afsted uden ham.

ES90 skriver:

Hvis jeg var en mand, og min kæreste blev så ked af det, som du beskriver, så ville jeg også føle mig kvalt og bundet på hænder og fødder.
Jeg tror du er nødt til at arbejde med dig selv, og acceptere at din kæreste også har brug for alene tid. Det er ikke fordi han ikke vil dig, men han har simpelthen bare et menneskeligt behov for andre ting end dig.

Jeg er selv sådan.. Har virkelig behov for min alenetid, og jeg gider ikke høre noget brok fra min kæreste omkring det. Jeg nægter at have dårlig samvittighed.

I øvrigt mener jeg også, at jeg kan huske, at du oprettede en tråd omkring det med pengene til hans hobby. - Vil lige indskyde, at jeg synes det er HELT hul i hovedet, det han har gjort. At sætte jeres økonomi sådan på en spids. Jeg var blevet edderspændt rasende.

Men problemet er jo at jeg godt kan se min fejl og alligevel sidder jeg og brøler? Det er jo ikke fordi han bliver hjemme a at jeg gør det så det egentlig bare er for at få min vilje. Han tager jo afsted hver gang alligevel. :s

FruK skriver:

Jeg kan godt forstå at du ikke vil afsted alene med hans arbejde. Men jeg kan også godt forstå, at han gerne vil. Ingen grund til, at I begge skal sidde hjemme.

Til gengæld synes jeg, at du skal tage i biffen med en veninde en anden dag, og lade ham putte.

Jeg forstår godt din følelse af at gå glip af ting og at han kan meget mere end dig. 

Vi arbejder samme sted, og min svigermor arbejder der også og skal med og svigerfar, min kærestes fætter og hans kæreste som jeg har det skide godt med skal også med. Så det er jo ikke fordi jeg ikke kender dem godt. Vil bare ikke med uden ham :s føler mig som det største tudefjæs til tider og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Anonym skriver:

Men problemet er jo at jeg godt kan se min fejl og alligevel sidder jeg og brøler? Det er jo ikke fordi han bliver hjemme a at jeg gør det så det egentlig bare er for at få min vilje. Han tager jo afsted hver gang alligevel. :s

Jeg synes altså, at du bør opsøge noget professionel hjælp til at tackle det, hvis du gerne vil ændre på din adfærd og tanker. Ellers tror jeg desværre, at det vil slide uendeligt meget på jeres forhold.
Grundlæggende er I nok bare meget forskellige på det punkt, og du kan ikke forvente at han ændrer sig. Mennesker er som de er, og de ændrer sig KUN når de selv vil.

Så du må jo sådan set gøre op med dig selv, om du gerne vil ændre det, eller om det blot er graviditeten og alle hormonerne der spiller ind.

Hvis du godt selv kan se, at den er ''gal'', så er du jo et godt stykke på vej.. Det ville jo være langt værre, hvis du ikke kunne se det.

ES90 skriver:

Jeg synes altså, at du bør opsøge noget professionel hjælp til at tackle det, hvis du gerne vil ændre på din adfærd og tanker. Ellers tror jeg desværre, at det vil slide uendeligt meget på jeres forhold.
Grundlæggende er I nok bare meget forskellige på det punkt, og du kan ikke forvente at han ændrer sig. Mennesker er som de er, og de ændrer sig KUN når de selv vil.

Så du må jo sådan set gøre op med dig selv, om du gerne vil ændre det, eller om det blot er graviditeten og alle hormonerne der spiller ind.

Hvis du godt selv kan se, at den er ''gal'', så er du jo et godt stykke på vej.. Det ville jo være langt værre, hvis du ikke kunne se det.

Jeg ved det vil slide rigtig meget på vores forhold. Vil rigtig gerne gøre noget ved det, føler bare ikke pengene er til det. De er små i forvejen og vi skal snart ha en baby mere. Men på den anden side er det rigtig vigtigt. Er i vildrede, ved ikke hvor jeg skal finde pengene.
Det er ikke lige så slemt når jeg ikke er gravid. Der er bare mange flere ting jeg ikke kan nu pga. Min graviditet, smerter og træthed.

Anonym skriver:

Vi arbejder samme sted, og min svigermor arbejder der også og skal med og svigerfar, min kærestes fætter og hans kæreste som jeg har det skide godt med skal også med. Så det er jo ikke fordi jeg ikke kender dem godt. Vil bare ikke med uden ham :s føler mig som det største tudefjæs til tider og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jamen jeg forstår dig som sagt godt. 

Jeg tænker bare om det vil hjælpe på dit humør at komme ud og have noget tid for dig selv, som din kæreste også foreslår??

Og så ville jeg nok overveje noget hjælp, som de andre skriver... Det lyder som om du er lidt deprimeret - det kan også give sig udslag i at man isolerer sig endnu mere. Og det er jo det, du gør, når din kæreste foreslår, at du skal tage afsted uden ham, og du så ikke vil.

Jamen jeg forstår dig som sagt godt. 

Jeg tænker bare om det vil hjælpe på dit humør at komme ud og have noget tid for dig selv, som din kæreste også foreslår??

Og så ville jeg nok overveje noget hjælp, som de andre skriver... Det lyder som om du er lidt deprimeret - det kan også give sig udslag i at man isolerer sig endnu mere. Og det er jo det, du gør, når din kæreste foreslår, at du skal tage afsted uden ham, og du så ikke vil.

Problemet er jeg ikke har lyst, har ingen hobby, har aldrig noget je har lysy til at lave udenfor hjemmet /: laver sjældent aftaler med veninder mere. Bliver altid nervøs når jeg er sammen med dem fordi jeg intet har at snakke om. /:
Har ikke råd til hjælp, en psykolog koster over 900kr pr gang. Og går ikke ind under nogle kriterier fra sygesikring til at få støtte. Så det er bare ikke en mulighed /: