Update- Indlæggelse på psyk.

 flere kan fåes hvis det ønskes

sender varme og positive tanker i din retning !!!!! godt du får hjælp !!!

 

 

smutti1975 skriver:

 flere kan fåes hvis det ønskes

sender varme og positive tanker i din retning !!!!! godt du får hjælp !!!

 

 

Åh! Det varmer..

Mange mange mange tak

Håber også snart det bliver bedre

FrkRaarup skriver:

Heeey tøsepiger

Tusinde tak for jeres hjælp den anden dag
(tråden kan læses her: https://www.baby.dk/debat/227279pi1/angst-depressio n-o-l-/indlaeggelse-psyk.aspx)

Situationen eskalerede yderligere efter jeg havde oprettet tråden i torsdags og det stak helt af.
Jeg gik hjemme fra i hylende tilstand Jeg anede simpelthen slet ikke hvad jeg skulle gøre. Kunne ikke sætte ord på og kunne ikke holde ud at være i min krop!
Nå, men da vi ikke kender nogen i nærheden gik jeg kort efter hjem . Total lamt, men sådan er det

Da jeg kom hjem forsatte jeg med at hyle og havde det generalt bare mærkeligt.

Læste mig inde på badeværelset hvor den fik for fulde gardiner Min kæreste stod på den anden siden af døren og forsøgte at snakke med ned. Men uanset hvad han sagde virkede det ikke. Efter 20 min. med tudbrølen låste jeg op og lukkede ham ind.

Han holde mig tæt, hvilket nok var en kæmpe fejl, for det fik mig til at åbne for alle kanaler!
Jeg græd så voldsomt at jeg knap kunne trække vejret, mens jeg hele tiden skiftede mellem at sige "Jeg savner min datter", "Hvor er min datter", "Hvorfor skal jeg aldrig se Naja igen", "Hvorfor lige min datter", "Jeg savner hende så meget at det gør fysisk ondt"

Dette stod på i 45min... Til sidst lykkedes det min kæreste at få mig talt ned hvor han så sagde at jeg havde to muligheder. Enten kørte vi på psyk. skadestue med det samme, eller også tog vi til lægen fredag (igår). Valte sidste mulighed.

Jeg klynkede videre i 30 min., hvor efter vi gik i seng.


I går var vi så ved lægen! Hun valgte straks at udskrive medicin og give mig en henvisning til 'mobilteam'. Hun forlængede min sygemelding også.

Fortalte hende også om min mens.. 1 måned med mens, 17 dages pause og så mens igen. Det udløste en henvisning til gyn. på Kolding sygehus. Vil gerne have klarhed på om det bare er kroppen der fumler, eller om der er noget galt!


Så nu er det bare at vente ... Og håbe på medicinen virker..

Dejligt at høre at du kommer til at få noget hjælp nu, for det er da på ingen måde noget du skal klare alene!
Og dejligt at du er tilmeldt et team i stedet for kun at få medicin.

Det lyder som en forfærdelig aften, men det er da bedre at I fik snakket om tingene og du kom ud med det i stedet for at det ligger indeni og bliver værre.
Vil ønske jeg kunne give dig et kæmpe knus og love dig at alt snart nok skal blive bedre!
Håber alt det bedste for jeres fremtid

FrkRaarup skriver:

Hvor er du da sød!

Det varmer i mit hjerte med så sød en besked. Mange mange tak

Jeg kan slet ikke beskrive hvilken sorg og smerte det har givet mig, for jeg er stadig midt i helvede. Og jeg tror faktisk ikke at jeg har accepteret hun ikke er her. Kan ikke forstå det var lige MIN pige, og ikke en andens.

Ikke en eneste gang havde jeg tænkt at hun kunne dø af sygdommen. Jeg vidste muligheden var der, men jeg nåede aldrig at forberede mig selv på, at hun kunne dø.. Måske derfor det rammer så hårdt? Jeg ved det ikke.

Du står i en situation hvor du bare har brug for kram og skønne ord.. Og du skal få alle dem jeg orker!

Jeg tror du har ret, hvis du kunne have forberedt dig bedre på, at det var en realitet, så tror jeg det havde været 'nemmere', men man kan altid være bagklog!

Du skal virkelig virkelig virkelig være lykkelig for din kæreste, han gør alt hvad der gøres kan for at du skal få det nemmere.. Og det tager tid, men jeg er sikker på, at du nok skal komme ud på den anden side!

FrkRaarup skriver:

Nej, jeg troede jeg kunne selv!
Men den anden dag slog det mig, at jeg havde det fint for det forventede folk af mig. Ikke fordi det var sådan jeg havde det, men mange omkring mig kunne ikke forstå jeg ikke kom videre.



Mange mange tak

Ingen kan forvente du bare skal komme videre, og slet ikke uden nogen form for hjælp. Det i har været igennem er det værst tænkelige man nogensinde kan komme ud for som forældre. Føler sådan med dig

Det er godt du nu kan få hjælp, så du kan komme videre på den bedst mulige måde, men sådan et tab kommer man sig aldrig over, men man lærer at leve med det med tiden.

 til dig!

FrkRaarup skriver:

Ja, langt om længe viste hun at hun er menneskelig!

Det håber jeg virkelig også! Det her er ulideligt. Og får jeg ikke helt nu, taber jeg mig selv helt. Og så er jeg bange for at der skal mere end psykolog til

Det var da også på tide hvis hun ikke har været det før

og jeg håber i klare jer og i får alt den hjælp der kan springe på jer