Hvor mange gange kan man søge samvær??

wamse skriver:

Det er simpelthen så skræmmende, for der er virkelig børn, som kommer til at tage alvorlig skade af det

Har en bekendt, som virkelig også kæmper en frygtelig kamp, hvor faderen også er psykisk syg, og barnet reagerer meget på samvær.

Jeg synes man hører ALT for mange af den slags historier.

Det er frygteligt.

Hensynet til børnene skal være størst og IKKE hensynet til samværsforælderen.

 

modesty skriver:

Jamen det giver helt mening alt det du siger, og jeg er sådan set ikke uenig. Men en lovgivning bliver nødt til at være generel, og så vil jeg til hver en tid hellere have en lovgivning der er inkluderende og åben, end en der lukker helt af (jeg kender f.eks en far der har et helvedes hyr med en dybt manipulerende og mentalt ustabil eks - og hans liv ville blive et helvede hvis man skar ned på farens rettigheder). 

Din pointe omkring at der skal gå et vist tidsrum inden man kan søge igen, er jeg helt enig i - det ville være fair. Det ville også være fair hvis man kunne lave en arbejdsgang hvor hans ansøgning kunne afslås allerede inden du blev involveret i processen.

Jeg tror bare, at når vi er ude i de her sager, hvor den anden forældre søger gang på gang, så er vi ikke ude i de velfungerende forældre, hvor det bare er uenigheder, som adskiller parterne, men så ligger der helt andre og langt mere graverende årsager bag, og så tror jeg at man for børnenes skyld bliver nød til, at være mere lukkede, og så lade den anden forældre bevise noget inden hele møllen skal sættes igang igen og igen, hvilket også er en enorm ressource spild.

Jeg har en veninde, hvis ekskæreste er far til hendes to ældste børn. Han er for nogle år siden erklæret uegnet som forældre af statsforvaltingen, og alligevel tager man hans sag op når han søger samvær og fælles forældremyndighed igen i år. Han har lige fået afslag på samvær, så søgte han fælles forældremyndighed istedet for

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der førhen har været forældre, som ikke fik lov til at se deres børn, bare fordi at den anden forældre ikke kunne se ud over sin egen snude, men nu er det bare trukket for meget den anden vej - føler jeg

Det som skræmmer mig er, at man ikke bare kan fikse de skrammer de her børn får.

wamse skriver:

Min eks har igen søgt samvær med vores datter, det er så tredje år i streg nu, og det tærer sgu på kræfterne efterhånden

Sidste år søgte han fælles forældremyndighed, samvær og han gjorde indsigelser mod hendes skift af efternavn. Han søgte om at samvær skulle foregå på en psykiatrisk afdeling, da han var fængslet for vold af særlig farlig karakter. Han blev så løsladt i februar i år og er underlagt samtaler m.m.

Men hvor mange gange kan han da blive ved med at søge, bare til han mon får hans vilje

Jeg bliver da bange og bekymrer mig hver evig eneste gang på min datters vegne, og aner simpelthen ikke, hvad jeg ville gøre, hvis der blev besluttet, at der skulle være samvær

Øv Wamse. Er sgu' godt nok ked af I skal møllen igennem igen, igen. Det er slet ikke fair og hvor er det opslidende at man lige når at tro det hele er faldet på plads, for bare at starte forfra igen.
Knus og tænker.

wamse skriver:

Jeg har læst nogle af udtalelserne omkring ham, hvor der både er positive, men bestemt også negative vurderinger, så jeg synes virkelig det er svært, at få en fornemmelse af det.

Jeg tror ikke på, at han nogensinde ændrer sig, men det siger jeg da selvfølgelig ikke til vores datter

Men jeg ville da ønske, at hun havde en far der kunne rumme hende, og de kunne have nogle dejlige oplevelser sammen Det under jeg hende.

Nej selvfølgelig ikke, selv om det hård og det absolut nok ville være det bedste hvis hun alligevel bliver såret igen i den anden ende. 

Det virkelig bare en svær ballance hvis du sige til hende at han er sådan og sådan og virkelig ikke burde se ham, så ville hun sikkert når hun bliver større være sur på dig. 

Og hvis man selv lade dem beslutte og selv oplever hvordan det er ender de med at blive seriøst såret 

Det er bare så pisse svært 

Det bare ikke fær for nogen af jeg i skal gennem dette og slet ikke hende vi vil dem jo bare det bedste 

Momo skriver:

Nej selvfølgelig ikke, selv om det hård og det absolut nok ville være det bedste hvis hun alligevel bliver såret igen i den anden ende. 

Det virkelig bare en svær ballance hvis du sige til hende at han er sådan og sådan og virkelig ikke burde se ham, så ville hun sikkert når hun bliver større være sur på dig. 

Og hvis man selv lade dem beslutte og selv oplever hvordan det er ender de med at blive seriøst såret 

Det er bare så pisse svært 

Det bare ikke fær for nogen af jeg i skal gennem dette og slet ikke hende vi vil dem jo bare det bedste 

Hun ved godt nogle ting, det fik hun serveret på hendes niveau, fordi hun kunne huske nogle slemme ting, fra da vi boede med ham. Hun ved at han var fængslet på et sygehus fordi han lavede slemme ting når han drak. Så hun ved at han ikke må drikke.

Han har valgt at smide alt medicin, altså uden aftale med psykiatrisk afdeling, og han ser det selv som noget meget positivt. Problemet er bare, at der var en grund til han fik det, og det er ikke bare forsvundet, så derfor er jeg helt sikker på, at det går galt igen.

han tror hans datter er en ting, som bare skal stå til rådighed når det passer ham. Hver gang han bliver løsladt, så synes han bare at vi alle skal falde på knæene, og bare tro på ham igen. Dette gjorde vi sidst for 2 år siden, hvor han begyndte at se vores datter igen, og han magtede hende på ingen måde. Han ville sove med hende i hans seng, selvom hun ikke ville (intet seksuelt i det, men han havde svært ved at forstå, at hun ikke var en lille baby mere), han bildte hende ind, at gulvet var levende af edderkopper om natten, for at få hende til at komme op i hans seng at sove, han glemte at give hende mad en dag, så da jeg fik hende hjem søndag kl 16, da havde hun ikke spist siden dagen inden. Jeg fik en datter tilbage efter juleferie, som var følelsesmæssigt så ramt, at det tog mig måneder om at genkende mit eget barn igen.

Jeg går ALDRIG frivvilligt med til, at han skal have en chance igen, for det er på hendes bekostning.

Det ser ud til, at der ville komme en afgørelse inden for den næste måned nu

Leneur skriver:

Øv Wamse. Er sgu' godt nok ked af I skal møllen igennem igen, igen. Det er slet ikke fair og hvor er det opslidende at man lige når at tro det hele er faldet på plads, for bare at starte forfra igen.
Knus og tænker.

1000 tak søde

Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvis det faldt til hans fordel, og mener hans, da det bestemt ikke er til hendes

Fik lige nærlæst det sidste brev fra dem i går, og det ser ud til, at der kommer en afgørelse indenfor den næste måned

wamse skriver:

Hun ved godt nogle ting, det fik hun serveret på hendes niveau, fordi hun kunne huske nogle slemme ting, fra da vi boede med ham. Hun ved at han var fængslet på et sygehus fordi han lavede slemme ting når han drak. Så hun ved at han ikke må drikke.

Han har valgt at smide alt medicin, altså uden aftale med psykiatrisk afdeling, og han ser det selv som noget meget positivt. Problemet er bare, at der var en grund til han fik det, og det er ikke bare forsvundet, så derfor er jeg helt sikker på, at det går galt igen.

han tror hans datter er en ting, som bare skal stå til rådighed når det passer ham. Hver gang han bliver løsladt, så synes han bare at vi alle skal falde på knæene, og bare tro på ham igen. Dette gjorde vi sidst for 2 år siden, hvor han begyndte at se vores datter igen, og han magtede hende på ingen måde. Han ville sove med hende i hans seng, selvom hun ikke ville (intet seksuelt i det, men han havde svært ved at forstå, at hun ikke var en lille baby mere), han bildte hende ind, at gulvet var levende af edderkopper om natten, for at få hende til at komme op i hans seng at sove, han glemte at give hende mad en dag, så da jeg fik hende hjem søndag kl 16, da havde hun ikke spist siden dagen inden. Jeg fik en datter tilbage efter juleferie, som var følelsesmæssigt så ramt, at det tog mig måneder om at genkende mit eget barn igen.

Jeg går ALDRIG frivvilligt med til, at han skal have en chance igen, for det er på hendes bekostning.

Det ser ud til, at der ville komme en afgørelse inden for den næste måned nu

Ej puha  også begynde jeg at tude  hvor er det sygt altså  Stakkels pige. Håber inderligt at det falder til hendes bedste 

Momo skriver:

Ej puha  også begynde jeg at tude  hvor er det sygt altså  Stakkels pige. Håber inderligt at det falder til hendes bedste 

Mange tak skal du have

Hejsa..

Nu har jeg ikke læst alle indlægene... Men - han skal vel aflægge urinprøver forud for samvær hvis han drikker?

Og er der ikke mulighed for at han udebliver fra samværet? Eller ikke kan aflægge disse urinprøver? Så kan du søge om ophævelse af samværsret.. Jeg har lige gjort det med min x, da han ikke overholder aftaler om ren urinprøve (her er det dog stoffer der er tale om) og han reagerer ikke på statsforvaltningens breve. Jeg gider ikke at han kan søge samvær når han har lyst, for min søn på 2 år har brug for stabilitet, og det hjælper bare ikke at hans far er der lidt, så er han der ikke, så er han der igen og nej..

110811 skriver:

Hejsa..

Nu har jeg ikke læst alle indlægene... Men - han skal vel aflægge urinprøver forud for samvær hvis han drikker?

Og er der ikke mulighed for at han udebliver fra samværet? Eller ikke kan aflægge disse urinprøver? Så kan du søge om ophævelse af samværsret.. Jeg har lige gjort det med min x, da han ikke overholder aftaler om ren urinprøve (her er det dog stoffer der er tale om) og han reagerer ikke på statsforvaltningens breve. Jeg gider ikke at han kan søge samvær når han har lyst, for min søn på 2 år har brug for stabilitet, og det hjælper bare ikke at hans far er der lidt, så er han der ikke, så er han der igen og nej..

Min eks er psykisk syg og bliver psykotisk når han drikker, men ud over det så er han så styret af hans adhd, at han slet ikke kan lave en struktureret hverdag, og han er styret af hans impulser. Han har drukket de første 6 år af vores datters liv, og han har flere domme for vold mod embedsmænd i funktion.

Sidste år angreb han to betjente med en kniv, hvor han ramte den ene.
Han søgte sidste år om samvær på psykiatrisk afdeling, fordi han ville se vores datter, ikke fordi han mente at vores datter havde brug for at se ham.

Han respekterer ikke engang at hun ikke vil kysse eller kramme, så det endte med hun bare stod helt stiv og lod ham kramme og kysse hende.

Jeg nægtede at udlevere i starten af januar sidste år, da han havde drukket i smug. Derefter gik der nogle dage, og han angreb politiet i en brandert. Politiet var tilkaldt, da han havde truet med selvmord overfor flere inkl. mig.

Vores datter har haft voldsomme reaktioner på alt den kaos i hendes liv, og hun er endelig i en god udvikling, og jeg er 100% overbevist om, at samvær vil stoppe hendes udvikling igen. De har samtaler hver mandag i telefonen, og det er rigeligt til tider, hvor hun tænker meget over, det som han siger.

Min eks har taget alle de former for stoffer der findes også, men hans primære misbrug har altid været alkohol. Han kan snyde stort set alle, og kan skjule hans misbrug i lang tid, inden nogle gennemskuer det.

Han virker til at være ok lige pt, men alt erfaring viser, at det ikke holder, og at han er fremragende til at skjule ting.
Jeg er nemlig helt enig med dig i, at børnene har brug for noget stabilt, ingen børn fortjener forældre, der bare vader ud og ind af deres liv.


Synes bare det skal overståes nu