En sjov lille diskusion om tvillinger

serinasmor skriver:

Vi går ikke op i beløbet

Måske også fordi vores økonomi er lidt stram for tiden

Med stram økonomi ville jeg nok finde 2 "ens/semi-ens" gaver til billige penge fx bestik/sparegris/kop-tallerkensæt osv

Jeg ville altid give hvad jeg synes der er råd til og ellers er rimeligt børn der er født hvor jeg har mere økonomisk overskud for nok for mere går ikke op i om det er tvillinger eller ej men der ville være 2 gaver

Når de blev større (konfirmation osv) ville jeg nok gå mere op i beløbet (måske ikke) men det kommer jo an på vores økonomiske situation til den tid Ville nok egentlig bare give hver en gave som jeg vidste de ville blive glade for

Kan være indlægget måske henvender sig mest til dem som har aftaler om hvad man giver for, tænkte jeg bare ikke over. Her i omgangskredsen bliver man enige om et beløb så en part ikke ender med at give for et noget større beløb end den anden . Der er mange måder at give gaver på kan jeg se, så påvirker jo også resultatet
Personligt er jeg nok ikke afhænger af at en gaves pris afhænger om man har flere eller færre udgifter eller penge en måned. Men er netop også vant til at der bliver fastsat et beløb man giver hinanden, feks i min mors familie har min mor og moster altid haft et fast beløb på hvad der gives mellem voksne og børn, man tæller dog ikke antal børn så børnene bliver snydt fordi man er flere min anden moster en efternøler havde ikke så mange penge som helt ung, og der gav hun for et beløb hun havde råd til, men hun gav for samme beløb til alle fætre/kusiner

Maja84 skriver:

Sad den anden dag og snakkede omkring tvillinger og dåbsgaver, ja hvorfor emnet lige faldt på dette var en tilfældighed.

Vi snakkede om hvad vi ville gøre i forhold til gaver, i forhold til en dåb med et barn. Her ville vi give dobbelt beløb, da det er børnene som hårfarven og ikke forældrene og de ikke skal snydes, ville vi heller ikke gøre til en fødselsdag

Hvad ville i gøre og hvorfor

Dejligt at du bringer det op vi har snakket meget om det, da vi selv venter tvillinger.. gave størrelsen betyder ikke så meget, men alligvel synes vi ikke der skal gøres forskel, så dobbelt op fra os

Det afhænger lidt af hvad der er i butikkerne og sådan noget, men som udgangspunkt vil de få det dobbelte af hvad et barn får for.

men hvis nu det f.eks. var nogle lidt større børn, kunne det måske være en fælles gave og det er jo ikke sikkert den nødvendigvis ville koste dobbelt af hvad vi nu købte til ét barn i en tilsvarende alder 

Har stemt at de ville få for mere, men ikke dobbelt op, det ville vi ikke have råd til. Giver heller ikke dobbelt op hvis et par fx holder fødselsdag sammen. 

Egentlig synes jeg det er lidt mærkværdigt, at man ville føle sig snydt på sine børns vegne hvis de fik for lidt mindre pr.barn i forhold til hvis de kun var et barn. Skal man som gæst så ikke også føle sig snydt over kun at få en fest men skal betale det dobbelte i gave?? Vi har ikke stået i det 'dilemma', men har heldigvis kun venner, der tænker mere på om man deltager med godt humør endsstørrelsen på gaverne så regner ikke med det nogensinde bliver et problem.

Maja84 skriver:

Kan være indlægget måske henvender sig mest til dem som har aftaler om hvad man giver for, tænkte jeg bare ikke over. Her i omgangskredsen bliver man enige om et beløb så en part ikke ender med at give for et noget større beløb end den anden . Der er mange måder at give gaver på kan jeg se, så påvirker jo også resultatet
Personligt er jeg nok ikke afhænger af at en gaves pris afhænger om man har flere eller færre udgifter eller penge en måned. Men er netop også vant til at der bliver fastsat et beløb man giver hinanden, feks i min mors familie har min mor og moster altid haft et fast beløb på hvad der gives mellem voksne og børn, man tæller dog ikke antal børn så børnene bliver snydt fordi man er flere min anden moster en efternøler havde ikke så mange penge som helt ung, og der gav hun for et beløb hun havde råd til, men hun gav for samme beløb til alle fætre/kusiner

Nu er der ca 16 år i mellem den ældste og den yngste af mine nevøer/niecer. Da der blev holdt barnedåb for den ældste boede jeg hjemme ved mine forældrer endnu og gik i 9. Da den yngste blev døbt var jeg færdiguddannet, singel og havde fast arbejde.

Selvfølgelig er der en enorm forskel på de dåbsgaver de fik. Men jeg har hele vejen forsøgt at give en gave, som ville glæde og som ville betyde noget - men selvsagt ud fra de muligheder, jeg havde. For mig bliver det mærkeligt, at skulle gøre gaverne op i kroner og ører - men jeg ville selvfølgelig til enhver tid forsøge at give tvillinger gaver som er ca på niveau med hinanden. Det gør jeg også med andre søsken.

Jeg vil derimod ikke rende rundt og have dårlig samvittighed over, at gaveniveauet i dag ikke er så højt som for et år siden, siden min mand mistede sit arbejde i fjor og stadig ikke har fået noget fast kombineret med store reparationsudgifter til bilen og et par tandlægeregninger, vaskemaskinen som brød sammen (13 dage efter at garantien udløb)mm. Gaver er luksus i mine øjne, og fordi det i fjor måske passede at give en gave til 300 kr, så føler jeg mig i min fulde ret til at vælge at give en til 150 i år, hvis det er det jeg har råd til. Mine børn skal have mad og tøj osv. Det skal ikke gå ud over dem. Hvis jeg ved, at der kommer en stor rund dag eller lignende forsøger jeg at være ude i god tid, evn spare lidt sammen, men livet er ikke statisk. Har jeg god råd, vil jeg gerne have den glæde at kunne give flotte gaver, har jeg ikke god råd vil jeg gerne have friheden til ikke at bruge et lige så stort beløb på gaver.

Personlig er jeg ligeglad med, om jeg giver for mer eller mindre, end jeg får. Jeg bliver rørt og glad, når nogen har taget sig besværet med at finde en gave, de tror, jeg vil blive glad for, og jeg bliver lidt skuffet, når jeg får en "standartgave" - dvs nøjagtig den samme gave, som jeg ser personen giver til alle andre også, fordi det er nemt og praktisk og en pligt at give en gave - også selvom det er en ganske dyr gave.

Der er vist mange måder at se dette på.

lotchen skriver:

Egentlig synes jeg det er lidt mærkværdigt, at man ville føle sig snydt på sine børns vegne hvis de fik for lidt mindre pr.barn i forhold til hvis de kun var et barn. Skal man som gæst så ikke også føle sig snydt over kun at få en fest men skal betale det dobbelte i gave?? Vi har ikke stået i det 'dilemma', men har heldigvis kun venner, der tænker mere på om man deltager med godt humør endsstørrelsen på gaverne så regner ikke med det nogensinde bliver et problem.

Vi har heller ikke stået i dilemmaet, i vores familie bliver en gave ikke nu dre selvom fødselsdagene slået sammen, her har vi i dec, 2 i jan og i april så noget bliver vi nød til at slå sammen hvilken de andre i familien også må da vi har mange fødselsdage i jan/feb og april/maj men vi har også aftalte beløb vi giver for så det er lige for alle. Tror nu ikke jeg ville føle mig snydt hvis jeg stod i situationen, men kom nok også meget an på hvem vi snakkede om. Feks har farmoren strikket et tæppe (det royale svøb) til hver af børnene og til hendes søsters børnebørn, og hun begyndte at trække i land da vi snakkede om en 3'er og drillede at hun fik travlt hvis det blev tvillinger. Men der har min mand sagt at det er fordi det betyder noget at farmor har lavet et tæppe til de andre og så skal den sidste da ikke snydes, og han forventede hun lavede en til hver hvis vi skulle få tvillinger. Så tror der er forskel og hver situation er individuel, er forskel på at give hvert barn en personlig gave, eller en gave til hver eller en større ting til deling

Maja84 skriver:

Ville rigtig gerne høre fra jer også, som har stemt, eller ikke vil hive dobbelt op

Var faktisk lidt i tvivl - har stemt lidt mere - men det er simpelthen fordi min økonomi generelt er lidt stram. Jeg ved dog ikke om jeg bare ville give dobbelt op.

Jeg ville dog vælge at give 2 gaver - eller én fælles alt efter ønsker til børnene.

Har aldrig været ude for at skulle give gaver til tvillinger, så ved det ikke :-)

-Xolia-

Ciss skriver:

Nu er der ca 16 år i mellem den ældste og den yngste af mine nevøer/niecer. Da der blev holdt barnedåb for den ældste boede jeg hjemme ved mine forældrer endnu og gik i 9. Da den yngste blev døbt var jeg færdiguddannet, singel og havde fast arbejde.

Selvfølgelig er der en enorm forskel på de dåbsgaver de fik. Men jeg har hele vejen forsøgt at give en gave, som ville glæde og som ville betyde noget - men selvsagt ud fra de muligheder, jeg havde. For mig bliver det mærkeligt, at skulle gøre gaverne op i kroner og ører - men jeg ville selvfølgelig til enhver tid forsøge at give tvillinger gaver som er ca på niveau med hinanden. Det gør jeg også med andre søsken.

Jeg vil derimod ikke rende rundt og have dårlig samvittighed over, at gaveniveauet i dag ikke er så højt som for et år siden, siden min mand mistede sit arbejde i fjor og stadig ikke har fået noget fast kombineret med store reparationsudgifter til bilen og et par tandlægeregninger, vaskemaskinen som brød sammen (13 dage efter at garantien udløb)mm. Gaver er luksus i mine øjne, og fordi det i fjor måske passede at give en gave til 300 kr, så føler jeg mig i min fulde ret til at vælge at give en til 150 i år, hvis det er det jeg har råd til. Mine børn skal have mad og tøj osv. Det skal ikke gå ud over dem. Hvis jeg ved, at der kommer en stor rund dag eller lignende forsøger jeg at være ude i god tid, evn spare lidt sammen, men livet er ikke statisk. Har jeg god råd, vil jeg gerne have den glæde at kunne give flotte gaver, har jeg ikke god råd vil jeg gerne have friheden til ikke at bruge et lige så stort beløb på gaver.

Personlig er jeg ligeglad med, om jeg giver for mer eller mindre, end jeg får. Jeg bliver rørt og glad, når nogen har taget sig besværet med at finde en gave, de tror, jeg vil blive glad for, og jeg bliver lidt skuffet, når jeg får en "standartgave" - dvs nøjagtig den samme gave, som jeg ser personen giver til alle andre også, fordi det er nemt og praktisk og en pligt at give en gave - også selvom det er en ganske dyr gave.

Der er vist mange måder at se dette på.

Der er jo også forskel på gaverne da jeg og min yngste søster blev konfirmeret, tiden ændrer sig jo også så det spiller jo også ind

Jeg er enig med gaver er luksus men netop derfor aftaler vi i familien hvem der giver til hinanden og for hvor meget så den ene ikke bruger feks 500kr hver gang og den ande. Kun 200kr, i vores familie er børnene vigtigst, og der bliver ikke gjort forskel. Feks til dåb fik hver af mine børn 2000kr af farmor og farfar på en gavekonto, og sætter så hvert år et beløb ind til hver svarende til ca 100-150 i måneden og dem kan de først hæve når de bliver 18, den vil køre indtil de ikke er her mere, men der vil jo være forskel alt efter hvornår de er startet, men det vil hvert barnebarn få, også selvom der kommer flere på samme tid. Vi forventer ikke flotte og dyre gaver eller noget. Vi forventer kun der ikke bliver gjort forskel på vores børn, uanset om det handler om penge eller hvordan man er overfor børnene. Nogle Bedster feks favoriserer hvilket ikke er ok her ( og heldigvis ikke har været et problem indtil videre )
I år har jeg også planlagt at i stedet for dyre julegaver fra os( de får så meget af bedsterne) er jeg ved st strikke lækre uldtrøjer til dem) og da vi har snakket om at vi gerne vil have et lille akvarium får de evt sådan et til deling, men langt fra sikkert. Hvis jeg når at blive færdig får de hver en fotobog fra deres første år, på deres fødselsdag