Jeg banker snart den dreng!

Et måske meget langt, indviklet og træls indlæg, men prøv at hænge på, for jeg mangler råd:

Min dreng (herefter kaldet Kurt), startede i BH for 6 mdr siden og det gik over alt forventning, han elskede at komme derned, MEN efter en måneds tid, begyndte denne her dreng (herefter kaldet Finn), at drille, slå og sparke efter Kurt.

Kurt blive ked af det, men siger til de voksne, når Finn er efter ham, da dette havde stået på i over 1 måned, tog jeg fak i Pædagogerne, for nu var det ikke sjovt mere. Finn bliver ved med at drille og slå Kurt, og da det har foregået i 2 måneder, tager jeg en snak med Finn's mor, hvor jeg får svaret: "Jamen, Finn har det svært i øjeblikket, han bliver drillet hjemme, hans far er aldrig hjemme og han har fået  en lillesøster for 9 mdr siden"

Finn har altid været en "ballademager" også inden han fik en lillesøster, han kender ikke ordet grænser, og der er aldrig konsekvenser af hans handlinger.

Nu er det så galt, at Kurt slet slet ikke vil i BH, han virkelig SKRIGER når jeg aflevere ham, tiltrods for jeg både har prøvet at gå med ind og lege lidt inden jeg køre eller prøvet den hurtige, med at aflede hans opmærksomhed

Han er dybt ulykkelig og det første han siger om morgen, er; "Jeg vil ikke i BH"

Jeg tog så fat i Finnøs mor igen i sidste uge, hvortil hun svare: "Jeg ved det godt, men jeg kæmper min egen kamp med ham"

Og jeg vil jo nødig stå som den anden forældre der banker hende i hovedet, men det har altså stået på i 5 mdr nu!"

 

Hjælp,pædagogerne er obs på det, man kan jo ikke stå bøjet over FInn konstant???????

Hvor er det bare synd for din dreng og jer... Og Finn og hans mor... De har det sikkert heller ikke nemt. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. Men du får en krammer

Anonym skriver:

Et måske meget langt, indviklet og træls indlæg, men prøv at hænge på, for jeg mangler råd:

Min dreng (herefter kaldet Kurt), startede i BH for 6 mdr siden og det gik over alt forventning, han elskede at komme derned, MEN efter en måneds tid, begyndte denne her dreng (herefter kaldet Finn), at drille, slå og sparke efter Kurt.

Kurt blive ked af det, men siger til de voksne, når Finn er efter ham, da dette havde stået på i over 1 måned, tog jeg fak i Pædagogerne, for nu var det ikke sjovt mere. Finn bliver ved med at drille og slå Kurt, og da det har foregået i 2 måneder, tager jeg en snak med Finn's mor, hvor jeg får svaret: "Jamen, Finn har det svært i øjeblikket, han bliver drillet hjemme, hans far er aldrig hjemme og han har fået  en lillesøster for 9 mdr siden"

Finn har altid været en "ballademager" også inden han fik en lillesøster, han kender ikke ordet grænser, og der er aldrig konsekvenser af hans handlinger.

Nu er det så galt, at Kurt slet slet ikke vil i BH, han virkelig SKRIGER når jeg aflevere ham, tiltrods for jeg både har prøvet at gå med ind og lege lidt inden jeg køre eller prøvet den hurtige, med at aflede hans opmærksomhed

Han er dybt ulykkelig og det første han siger om morgen, er; "Jeg vil ikke i BH"

Jeg tog så fat i Finnøs mor igen i sidste uge, hvortil hun svare: "Jeg ved det godt, men jeg kæmper min egen kamp med ham"

Og jeg vil jo nødig stå som den anden forældre der banker hende i hovedet, men det har altså stået på i 5 mdr nu!"

 

Hjælp,pædagogerne er obs på det, man kan jo ikke stå bøjet over FInn konstant???????

Så læge moderen selv er klar over at det er et problem og hun selv har sine kampe med ham, så gør hun hvad hun kan. Jeg tænker stakkels hende med en dreng der opfører sig sådan, en baby og en mand der aldrig er hjemme

Men jeg synes det er fuldstændig uhørt at pædagogerne ikke har gjort mere ved det! Selvfølgelig er det pisse svært at få ro på han men det er simpelthen for dårligt at det skal gå ud over sin søn og så så længe! Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre andet end at få en virkelig alvorlig snak med pædagoger og leder.
Måske der kan arrangeres et mødes hvor alle er repræsenteret, altså jer, børnehaven og drengens forældre? Så kan man arbejde på problemet allesammen og måske det hjælper at alle tackler problemet på samme måde?

Kan virkelig godt forstå din frustration, det er bare ikke sjovt!

Anonym skriver:

Et måske meget langt, indviklet og træls indlæg, men prøv at hænge på, for jeg mangler råd:

Min dreng (herefter kaldet Kurt), startede i BH for 6 mdr siden og det gik over alt forventning, han elskede at komme derned, MEN efter en måneds tid, begyndte denne her dreng (herefter kaldet Finn), at drille, slå og sparke efter Kurt.

Kurt blive ked af det, men siger til de voksne, når Finn er efter ham, da dette havde stået på i over 1 måned, tog jeg fak i Pædagogerne, for nu var det ikke sjovt mere. Finn bliver ved med at drille og slå Kurt, og da det har foregået i 2 måneder, tager jeg en snak med Finn's mor, hvor jeg får svaret: "Jamen, Finn har det svært i øjeblikket, han bliver drillet hjemme, hans far er aldrig hjemme og han har fået  en lillesøster for 9 mdr siden"

Finn har altid været en "ballademager" også inden han fik en lillesøster, han kender ikke ordet grænser, og der er aldrig konsekvenser af hans handlinger.

Nu er det så galt, at Kurt slet slet ikke vil i BH, han virkelig SKRIGER når jeg aflevere ham, tiltrods for jeg både har prøvet at gå med ind og lege lidt inden jeg køre eller prøvet den hurtige, med at aflede hans opmærksomhed

Han er dybt ulykkelig og det første han siger om morgen, er; "Jeg vil ikke i BH"

Jeg tog så fat i Finnøs mor igen i sidste uge, hvortil hun svare: "Jeg ved det godt, men jeg kæmper min egen kamp med ham"

Og jeg vil jo nødig stå som den anden forældre der banker hende i hovedet, men det har altså stået på i 5 mdr nu!"

 

Hjælp,pædagogerne er obs på det, man kan jo ikke stå bøjet over FInn konstant???????

Så læge moderen selv er klar over at det er et problem og hun selv har sine kampe med ham, så gør hun hvad hun kan. Jeg tænker stakkels hende med en dreng der opfører sig sådan, en baby og en mand der aldrig er hjemme

Men jeg synes det er fuldstændig uhørt at pædagogerne ikke har gjort mere ved det! Selvfølgelig er det pisse svært at få ro på han men det er simpelthen for dårligt at det skal gå ud over sin søn og så så længe! Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre andet end at få en virkelig alvorlig snak med pædagoger og leder.
Måske der kan arrangeres et mødes hvor alle er repræsenteret, altså jer, børnehaven og drengens forældre? Så kan man arbejde på problemet allesammen og måske det hjælper at alle tackler problemet på samme måde?

Kan virkelig godt forstå din frustration, det er bare ikke sjovt!

Vi bor i en lille by, hvor alle kender alle.....

Altså det hun kalder kampe, vil jeg ikke kalde en kamp.... for når hun har sagt nej 2 gange og hans stadig fortsætter, så overgiver hun sig, hver gang!

De har en der er ældre, på 9 der ikke laver andet end at lyve, lyve og lyve

Jeg ved snart ik hva jeg skal, overvejer at flytte BH, men elsker bare den BH og de ande børn og det ka simpelthen ikke passe at et enkelt barn skal ødelægge det hele

Men hvordan siger man noget til en anden forældre, uden at det virker som om "min dreng er meget bedre end din"?????

jeg ville bede pædagogerne om at kontakte kommunen. hvis ikke hun kan holde styr på sit barn så må hun have noget hjælp. hun har åbenbart gabt over for meget med to børn, hvor knægten tilsydendeladende bliver overset. det tyder jo på at han afreagere på din dreng hvilket slet ikke er ok.

hvis ikke der sker noget ville jeg kontakte en socialrådgiver og bede om et møde med knægtens forældre, pædagogerne og se om i kunne finde en løsning. vhis ikke der ville ske mirakler inden for kort tid ville jeg fjerne mit barn fra den dreng.

jeg har selv arbejdet i inistution og ved at der er special personale ved kommunen som kan tilkaldes hvis et barn har brug for ekstra støtte. vi havde en dreng i den bh jeg arbejdede i en dreng med adhd som krævede rigtig meget tid og ressourcer. derfor kontaktede lederen fra bh kommunen og inden kort tid fik drengen hjælp fra en pædagog som kun var tilknyttet ham.

han havde alene tid med hende og et andet barn også hvor de f.eks gik i svømmehallen og kom lidt væk fra bh. for at puste lidt ud.

 

håber i finder den bedste løsning for din dreng

Begge jeres drenge trænger til omsorg. Især(!!!) Finn.... 

og Gud hvor er det synd for din dreng  

går de på samme stue ??

skatja skriver:

jeg ville bede pædagogerne om at kontakte kommunen. hvis ikke hun kan holde styr på sit barn så må hun have noget hjælp. hun har åbenbart gabt over for meget med to børn, hvor knægten tilsydendeladende bliver overset. det tyder jo på at han afreagere på din dreng hvilket slet ikke er ok.

hvis ikke der sker noget ville jeg kontakte en socialrådgiver og bede om et møde med knægtens forældre, pædagogerne og se om i kunne finde en løsning. vhis ikke der ville ske mirakler inden for kort tid ville jeg fjerne mit barn fra den dreng.

jeg har selv arbejdet i inistution og ved at der er special personale ved kommunen som kan tilkaldes hvis et barn har brug for ekstra støtte. vi havde en dreng i den bh jeg arbejdede i en dreng med adhd som krævede rigtig meget tid og ressourcer. derfor kontaktede lederen fra bh kommunen og inden kort tid fik drengen hjælp fra en pædagog som kun var tilknyttet ham.

han havde alene tid med hende og et andet barn også hvor de f.eks gik i svømmehallen og kom lidt væk fra bh. for at puste lidt ud.

 

håber i finder den bedste løsning for din dreng

Kan man gå uden om forældrene i første omgang?

Tænkte, at jeg (IGEN) tog en snak med pædagogerne, og forhørte mig om det evt var noget med støtte til ham her Finn?

Eller hvordan?

Swerg skriver:

Begge jeres drenge trænger til omsorg. Især(!!!) Finn.... 

og Gud hvor er det synd for din dreng  

går de på samme stue ??

Ja, eller BH er ikke delt ind i stuer, da den kun kan rumme 30 børn, så det er en blandet landhandel med børn fra 3-6 år

Ja, hele denne her uge har jeg bestemt at min dreng kun er der fra 09-12, for at se om det ku hjælpe lidt, så må jeg arbejde lidt om natten istedet

Du må ta en snak med lederen for uanset hvor hårdt f og hans mor har det derhjemme skal det ikke gå udover dit barn. Så må de få en støtte pædagog til det andet barn, vi kan ikke tillade os at sige okay til at andre børn bruge vores guld som boksebold.
Hvor er det dog synd for din dreng, så lille, og alligevel er livet allerede hårdt. :-( det er ikke fair.