Anonym skriver:
Ano svar tilladt: 
Jeg har gået og tænkt lidt, og det er måske ikke så nemt at svare på, medmindre at man har været udsat for det irl?
Men scenariet er tænkt som at det er din familie eller en nær ven(inde), men ikke noget "langt fra dig"...
Men hvor ekstremt skal noget være, for at du ikke kan tilgive din nærmeste noget groteskt? Eller er der noget du godt kunne se dig selv tilgive jeres nærmeste for at have gjort, hvis der evt var nogle ting der var opfyldt? Såsom:
Skulle jeres nærmeste være dømt?
Have oprigtigt indrømmet og undskyldt overfor jer?
Fået hjælp/gået til psykolog eller lign.?
__________________________
Jeg tænker ikke på sådan noget som at stjæle en pose slik i Bilka, men lidt mere ekstremt som:
Narkosmugling/salg eller lign.
Overlagt mord
Uagtsomt manddrab
Vold
Væbnet røverri
Besiddelse af børneporno
Voldtægt
Incest
Og hvorfor/hvorfor ikke?
_____________________________
Jeg er selv blevet udsat for incest, og synes det er rigtig svært at leve med. Jeg har fået en indrømmelse af personen og h*n er virkelig ked af sine handlinger. Jeg er ikke helt sikker på at jeg har tilgivet det 100%, men jeg hænger heller ikke fast i fortiden og siger "det var så det" modsat de fleste i min familie, som ikke ønsker kontakt til denne person. Jeg synes livet er for kort til at holde fast i fortiden, men samtidig har jeg selvfølgelig også nogle forholdsregler overfor personen.
Knus Ano888
Det eneste jeg ALDRIG ville lære at leve med eller tilgive er forbrydelser mod børn, incest børneporno drab what ever jeg synes det er helt ude i hampen at man kan få sig til at gøre noget så stygt, mod nogen der ALDRIG vil kunne forsvare sig.
Og jeg lover dig for at hvis der er nogen der så meget som overvejer at røre min datter, vil jeg forfølge det menneske resten af mine dage.
Bare tanken om hvad du har været igennem, og så overføre det til hvis det skete for min datter, gør mig så trist.
Mange af de ellers nævnte ting, ville jeg med tiden kunne tilgive/ lære at leve med.
