"forfulgt" af psykisk syg

Anonym skriver:

Jeg vil nok hellere sige at det er det modsatte. Når jeg ignorere ham, som jeg gar gjort i et par uger, så bilder han sig en masse ting ind og skriver meget.
Hvor da jeg skrev at jeg ikke var interesseret i ham, fik jeg en sms og to dages pause. Før det hele så var glemt igen

Øv det er ikke nemt hvordan det skal grives an så

Håber det bliver afsluttet, så du kan få fred for ham igen

Anonym skriver:

Jeg ved at han har Asperger, og har noget paraniod psykose og lidt mere, men ved ikke hvad ellers

2721 skriver:

Tænkte nok han var psykotisk.
Har et meget nært familie medlem der fejler det samme.

Det er super hårdt at have at gøre med et menneske der er psykotisk og frem for alt kan det være rigtig skræmmende

Anonym skriver:

Ja
Jeg har taget Jeres råd til mig og sendt en sms til hans far om at jeg ikke kan være i hans søns liv hvis han skal blive rask.

Og at jeg må afslutte bekendtskabet, jeg har selv termin om to uger og har meget at se til.

2721 skriver:

Det lyder fornuftigt
Håber det kommer til at gå "smertefrit"

Tillykke med jeres kommende barn

Anonym skriver:

Ja
Jeg har taget Jeres råd til mig og sendt en sms til hans far om at jeg ikke kan være i hans søns liv hvis han skal blive rask.

Og at jeg må afslutte bekendtskabet, jeg har selv termin om to uger og har meget at se til.

Tænk på dig selv først - kunne I have fortsat et harmløst bekendtskab, der kunne have glædet ham uden at det gav dig bekymringer havde det da været fint. Men det du beskriver er laaaaaaaaaangt over grænsen for 'almindeligt sundt venskab / bekendtskab' og det gavner jo heller ikke ham at fortsætte. Godt han har sin far til støtte. Stakkels fyr Jeg ville være nervøs for min familie. Håber du kommer 'ud af det' eller hvordan skal man sige det..

lotchen skriver:

Tænk på dig selv først - kunne I have fortsat et harmløst bekendtskab, der kunne have glædet ham uden at det gav dig bekymringer havde det da været fint. Men det du beskriver er laaaaaaaaaangt over grænsen for 'almindeligt sundt venskab / bekendtskab' og det gavner jo heller ikke ham at fortsætte. Godt han har sin far til støtte. Stakkels fyr Jeg ville være nervøs for min familie. Håber du kommer 'ud af det' eller hvordan skal man sige det..

Anonym skriver:

Mange tak
Jeg har også valgt at tænke på min familie. Jeg har skrevet og advaret hans far om mit "farvel", og så har jeg skrevet meget enkelt i en mail at jeg ikke kan være i hans liv, og en venskab ikke vil gavne hverken ham, mig eller for den sags skyld at min mand ville synes det var særligt sjovt.

SÅ må vi se hvad der sker.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre..

Sagen er den at jeg er meget venligt og altid hjælpende person, desværre ikke altid en fordel.
Jeg startede på Vuc for længe siden hvor jeg mødte en masse forskellige typer. En fyr på 18 år (11 år yngre end jeg), blev holdt udenfor på grund af at han havde Asperger og derfor ikke var så social.
Jeg hader når andre bliver mobbet eller holdt udenfor, så jeg begyndte at hive ham ind i "flokken".
Han havde, grundet sin Asperger, ikke rigtig nogle venner.

Jeg blev hurtigere færdig med Vuc, hvor ham fyren skulle gå der to år.
Han skrev privat måske to gange om måneden om hvordan det gik, eller hvilket karakter han fik. Og det var det.

Men så for nogle måneder siden fik jeg pludseligt en hel masse smser. Sådan ca. 5 stk pr. 10 min. Med at han hørte min stemme. Min mands stemme (jeg er gift med to børn), at min mand var en hindring, at jeg sang til ham -f.eks hvis han hørte en kvindelig sanger i radionen, så var han sikker på det var mig der sang til ham.
Han blev ved, og efter et par dage ændrede smserne sig til at han mente vi havde et hemmeligt forhold, at min mand slettede hans smser og aflyttede min og hans mobil. På trods af, at jeg ignorerede ham.

Jeg kontaktede hans far og det endte med at fyren blev indlagt på den lukkede.

Han kom så ud efter et par dage og foresatte med at jeg var "the only one".

Nu her idag er det lidt blandet, han sendte et par smser med at han elskede mig osv. Hvorefter jeg kontakter hans far. Efter det fik jeg så smser og mails med at han var glad for mit venskab og det betød meget for ham.

Men.... på trods af at jeg gerne vil redde og hjælpe andre, så orker jeg bare ikke mere.

Jeg har vildt meget lyst til at sende en mail tilbage, hvori jeg kort skriver at jeg ikke er interesseret i et venskab... men kan man det? Manden er jo syg! Men igen har jeg en familie at passe på.

Hvad fan kan jeg gøre?? Hjælp!!!

Jeg har det ligesom dig, altid været lidt for flink og så begynder de at hænge på en, og afviser man dem, så hader de en - sådan lidt kort fortalt.

Men ja, eneste vej ud af det er at sige til ham at du ikke er den eneste ene, du føler intet for ham og du vil aldrig se eller høre fra ham igen. Evt. kan du sige du går til politiet hvis han opsøger dig.

Så kommer der nok lige et par sure breve. Dem ignorerer du, mm. der er trusler i, for så går du til politiet og viser dem.

Og så stopper det.