"forfulgt" af psykisk syg

Anonym skriver:

Godt spørgsmål
Men fra tidligere smser så tror han at jeg sidder og hører musik og synger sange med ham.

Puh ha, stakkels knægt altså

Anonym skriver:

Jeg skrev tilbage én gang for et par uger siden, hvor jeg skrev at jeg ikke var romantisk interesseret i ham og var lykkelig gift.
-det var mens han var på den lukkede og i aftale med plejerne derude, så de kunne "tage sig af det" hvis der var en reaktion.
Men han hørte ikke rigtig efter.

Har lige nu fået en sms med at jeg gerne må være dj lidt..

Hej

Jeg ville nok ikke som de andre skriver bære bekymret for om han ville blive aggressiv, medmindre han er truende i sine beskeder adfærd. Det lyder til han er ret langt ude at bunde psykisk og der er jo dybt tragisk.
Har du fået at vide hvilken diagnose han har?

Som pårørende til en psykisk syg kan det være svært at sætte sig ind i at omverdenen tager afstand til ens elskede grundet deres psykiske tilstand.
Og man vil jo gerne at når de kommer "tilbage" har det samme netværk som før, da det kan være rigtig svært at opleve at ens sygdom er skyld i man mister venner man holder af.

Knus

Anonym skriver:

Nej jeg har selv tænkt på millioner af ting i denne forbindelse.

Jeg har ikke skrevet i et par uger. Og sidst jeg skrev var han på den lukkede, hvor jeg i sammenråd med plejerne skrev at jeg ikke var interesseret i ham romantisk og var lykkelig gift. Siden har jeg fået ca. 15 smser om dagen med at han elsker mig, savner mig, vil komme på besøg, vil bo hos mig i det nye hjem osv. -jeg har ikke svaret på noget af det.
Jeg har dog sendt smserne videre til hans far, som også har prøvet at tale med ham, men han lytter ikke til ham.

så ville jeg nok gå skridtet videre, og gå ned til politiet, snakke med en om det, det fik jeg afvide at jeg skulle gøre, da jeg havde en jeg ikke vidste var skrev til mig..desværre gik min mobil i stykker og alle beskederne var væk...
Så det ville jeg gøre, for så kan de finde ud af om han skal på et tilhold eller måske noget andet så de kan holde øje med ham. for alles skyld.
Jeg tror ikke det er noget han gør for at være ond, men han kan ikke styre det, og det gør ham farlig for alle omkring ham, også ham selv. man ved ikke hvad han kan finde på og han skal have hjælp, ellers vil han aldrig få et normalt liv.

Jeg er som dig, tager mig af dem der ikke gør det selv, eller dem der har brug for en ekstra hånd...
Kn ikke lade være, det ligger bare i mig, så jeg kunne sikkert sagtens være endt i din situation.
Sm det ser ud nu, tror jeg bare din eneste mulighed er at sige farvel. For at have ham i dit liv nu, er ikke godt for nogen af jer. Set ikke ham. Så selv om du føler lede ved at sige fra, så vil det i længen nok gavne ham.

Anonym skriver:

Nej jeg har selv tænkt på millioner af ting i denne forbindelse.

Jeg har ikke skrevet i et par uger. Og sidst jeg skrev var han på den lukkede, hvor jeg i sammenråd med plejerne skrev at jeg ikke var interesseret i ham romantisk og var lykkelig gift. Siden har jeg fået ca. 15 smser om dagen med at han elsker mig, savner mig, vil komme på besøg, vil bo hos mig i det nye hjem osv. -jeg har ikke svaret på noget af det.
Jeg har dog sendt smserne videre til hans far, som også har prøvet at tale med ham, men han lytter ikke til ham.

Jeg synes det er godt du har taget kontakt til hans far + der hvor han er indlagt.

Jeg tænker at jo mere lyd du giver fra dig, jo mere fastholdes han i "drømmeverdenen". Kan godt være jeg tager fejl.

Tror stadig den bedste løsning for dig er enten at skifte nummer eller helt ignorere hans beskeder. Tænker bare det jo kan fylde meget hver gang du får en sms, så måske nyt nummer er bedre.

Der er professionelle indeover, og du kan ikke "redde" ham. Du har mand og ingen interesse i ham, så jeg ser ingen anden udvej end det ovenstående.

 

2721 skriver:

Hej

Jeg ville nok ikke som de andre skriver bære bekymret for om han ville blive aggressiv, medmindre han er truende i sine beskeder adfærd. Det lyder til han er ret langt ude at bunde psykisk og der er jo dybt tragisk.
Har du fået at vide hvilken diagnose han har?

Som pårørende til en psykisk syg kan det være svært at sætte sig ind i at omverdenen tager afstand til ens elskede grundet deres psykiske tilstand.
Og man vil jo gerne at når de kommer "tilbage" har det samme netværk som før, da det kan være rigtig svært at opleve at ens sygdom er skyld i man mister venner man holder af.

Knus

Ja det er netop der mit problem er.
Min mand har kendt til det fra starten af, og i starten har han bare drillet mig (drengen er jo 11år yngre). Men efterhånden er det blevet meget personligt, hvor han netop nævner min mand som en trussel da mig og ham jo er 'ment to be", eller begynder at nævne mine børn og at han laver karaktere online som er mine børn.

Jeg har jo aldrig haft et vildt venskab med ham, vi gik i klasse sammen i 6 måneder, til jeg var færdig. Og ellers to gange om måneden skrevet om "vibd og vejr".

MariaE skriver:

edJeg er som dig, tager mig af dem der ikke gør det selv, eller dem der har brug for en ekstra hånd...
Kn ikke lade være, det ligger bare i mig, så jeg kunne sikkert sagtens være endt i din situation.
Sm det ser ud nu, tror jeg bare din eneste mulighed er at sige farvel. For at have ham i dit liv nu, er ikke godt for nogen af jer. Set ikke ham. Så selv om du føler lede ved at sige fra, så vil det i længen nok gavne ham.

Det er jeg enig med dig i. Han bliver vel heller ikke hurtigere rask af at jeg "er i hans liv"

Anonym skriver:

Ja det er netop der mit problem er.
Min mand har kendt til det fra starten af, og i starten har han bare drillet mig (drengen er jo 11år yngre). Men efterhånden er det blevet meget personligt, hvor han netop nævner min mand som en trussel da mig og ham jo er 'ment to be", eller begynder at nævne mine børn og at han laver karaktere online som er mine børn.

Jeg har jo aldrig haft et vildt venskab med ham, vi gik i klasse sammen i 6 måneder, til jeg var færdig. Og ellers to gange om måneden skrevet om "vibd og vejr".

Hmm ja, det er selvfølgelig et problem.
Hvad er hans diagnose?

Nej, det er jeg klar over, men for ham
Betyder du jo noget
Og tænker det er derfor faren håber du vil blive i hans liv.

Jeg ville nok i samarbejde med det sted han er i behandling/dem han er tilknyttet tale om hvordan du takler situationen og får afsluttet venskabet.

esioul skriver:

Jeg synes det er godt du har taget kontakt til hans far + der hvor han er indlagt.

Jeg tænker at jo mere lyd du giver fra dig, jo mere fastholdes han i "drømmeverdenen". Kan godt være jeg tager fejl.

Tror stadig den bedste løsning for dig er enten at skifte nummer eller helt ignorere hans beskeder. Tænker bare det jo kan fylde meget hver gang du får en sms, så måske nyt nummer er bedre.

Der er professionelle indeover, og du kan ikke "redde" ham. Du har mand og ingen interesse i ham, så jeg ser ingen anden udvej end det ovenstående.

 

Jeg vil nok hellere sige at det er det modsatte. Når jeg ignorere ham, som jeg gar gjort i et par uger, så bilder han sig en masse ting ind og skriver meget.
Hvor da jeg skrev at jeg ikke var interesseret i ham, fik jeg en sms og to dages pause. Før det hele så var glemt igen

2721 skriver:

Hmm ja, det er selvfølgelig et problem.
Hvad er hans diagnose?

Nej, det er jeg klar over, men for ham
Betyder du jo noget
Og tænker det er derfor faren håber du vil blive i hans liv.

Jeg ville nok i samarbejde med det sted han er i behandling/dem han er tilknyttet tale om hvordan du takler situationen og får afsluttet venskabet.

Jeg ved at han har Asperger, og har noget paraniod psykose og lidt mere, men ved ikke hvad ellers