Øv altså en dum aflevering (Langt)

Jeg sidder her og tænker og tænker for sådan er jeg. Jeg afleverede mine børn kl.07.15 men var ude af døren kl.07.40 da jeg sad og legede lidt med mine børn. Måske undre mange sig over hvorfor mine børn nogen gange bliver afl. tidligt når jeg nu går hjemme. Min barsel er lige slut og jeg har ferie. Min yngste er lige startet i vuggestue og vi har været igang med indkøring de sidste par uger. Det går rigtig fint. Min børn vågner forholdsvis tidligt og vi har jo en rytme herhjemme som ihverfald den ældste kender. Og h*n har det altså lidt svært med at "vente" og derfor er h*n tit blevet afl. tidligere selvom jeg sagtens kunne vente med at afl. og hygge med mit barn hjemme. Men h*n vil gerne afsted. Den yngste vågner altså kl.05.30 og så er dagen ligesom igang. Nå men nu til det som her til morgen har givet rumlen i maven.

Jeg kommer med mine unger kl.07.15 der er få børn på den ældstes stue. H*n tager et stykke brød fra madkassen og tager med ned på den yngstes stue, hvor vi plejer at sige farvel. En Pædagog, lad os kalde hende Kirsten. Går rund og gøre klar (åbner stuerne) der er jo en masse opgaver der skal laves når man er 7vagt. Fred være med det. Jeg lægger den yngstes madkasse i køleskabet og stikker hovedet ind til Kirsten og siger godmorgen. Hun kigger skævt til os og siger lavt "Godmorgen" hvorefter hun arbejder videre og da jeg går i garderoben kan jeg høre hun siger "Det var da godt nok tideligt" Ehmm... kl.er 07.15 ja... men I åbner kl.07.00 hvad er problemet tænker jeg. Jeg kan mærke jeg får det helt dårligt indeni. Føler en slags dårlig samvittighed. Og det behøver jeg alstå ikke. Jeg er ikke den der gennem min barsel har "parkeret" min ældste i børnehaven og hentet når de lukkede. Han har holdt mange fridage. Den yngste er lige startet og h*n er begyndt atr være der til kl.14.00. Vi trapper langsomt op i tid indtil jeg skal starte på arbejde. Synes indkøringen kører rigtig fint.

Jeg går ind på stuen, hvor Kirsten er og sætter den yngste på gulvet og finder lidt legetøj frem. Kirsten render rundt og arbejder. Hun siger så: " De vågner måske tidligt?" Og ja det gør de. Derfor var vores rytme idag at afl. tidligt. Jeg fik bare den der fornemmelse i maven. Følte lidt hun dømte mig som mor. Ved godt jeg nogen gange får tankemylder og digter historier i mit hovedet. Men kender I ikke det? At man føler nogen tænker sådan og sådan om en? Nå, men jeg siger så: "Ja vi er tidligt på den idag, men jeg skal også nå til lægen" Ehhh.... hvad for noget? Hvor kom det lige fra? Hvorfor begynder jeg at lyve? Opfinde undskyldninger? Jeg har jo min gode ret til at afl. mine børn kl.07.00 lige som alle andre. Og det skal jeg da ikke have det dårligt over. Nå, men Kirsten går ud af stuen. Og der sidder jeg med mine 2 børn. Den ældste spiser morgenbrød fra madkassen og den yngste leger med noget legetøj på gulvet. der går måske 5 minutter så kommer Kirsten tilbage og siger hun går i køkkenent. Say what? Skal du ikke tage imod mit barn? Har lige sagt jeg skal nå til læge - det skulle jeg så ikke men det fik min mund på mærkelig vis sagt. Nå, men jeg sidder lidt med mine børn. Så tager jeg den yngste og noget legetøj og går med begge børn ned i køkkenet, hvor Kirsten og en anden medhjælper står. Jeg står i døren. Kirsten er ved at ordne eftermiddagsmad. Hun kigger bare på mig i døren. Jeg kigger over på medhjælperen: "Er du sød at tage "H" for jeg bliver nød til at gå nu" Medhjælperen, som altid er meget sød smiler og tager "H" som klynker lidt, men det går hurtigt over. Jeg ønsker dem god dag. Vinker og går. Igennem køkkenvinduet kan jeg se at "H" og den ældste er OK. Men jeg har det rigtig fårligt. Tænk at sådan en aflevering kan give mig så ondt i maven at jeg må hjem og skrive til jer. Jeg har virkelig lyst til at sige noget til Kirsten. Men hvad skal jeg sige og hvordan? Har lagt mærke til hun tit og ofte går og vrisser af sine kolleger og de studerende. Hun er faktisk normalt temmelig sød og skide god til ungerne. Men synes hendes humør svinger en del. Jeg syne bare at hun burde tage imod "H" frem for at rende rundt og nærmest "ignorerer" at vi er kommet. Hjælp mig. Hvordan tackler jeg det her? Lader det ligge eller skal jeg tage det op? Med Kirsten eller snakke med ledelsen?

 

Anonym skriver:

Jeg sidder her og tænker og tænker for sådan er jeg. Jeg afleverede mine børn kl.07.15 men var ude af døren kl.07.40 da jeg sad og legede lidt med mine børn. Måske undre mange sig over hvorfor mine børn nogen gange bliver afl. tidligt når jeg nu går hjemme. Min barsel er lige slut og jeg har ferie. Min yngste er lige startet i vuggestue og vi har været igang med indkøring de sidste par uger. Det går rigtig fint. Min børn vågner forholdsvis tidligt og vi har jo en rytme herhjemme som ihverfald den ældste kender. Og h*n har det altså lidt svært med at "vente" og derfor er h*n tit blevet afl. tidligere selvom jeg sagtens kunne vente med at afl. og hygge med mit barn hjemme. Men h*n vil gerne afsted. Den yngste vågner altså kl.05.30 og så er dagen ligesom igang. Nå men nu til det som her til morgen har givet rumlen i maven.

Jeg kommer med mine unger kl.07.15 der er få børn på den ældstes stue. H*n tager et stykke brød fra madkassen og tager med ned på den yngstes stue, hvor vi plejer at sige farvel. En Pædagog, lad os kalde hende Kirsten. Går rund og gøre klar (åbner stuerne) der er jo en masse opgaver der skal laves når man er 7vagt. Fred være med det. Jeg lægger den yngstes madkasse i køleskabet og stikker hovedet ind til Kirsten og siger godmorgen. Hun kigger skævt til os og siger lavt "Godmorgen" hvorefter hun arbejder videre og da jeg går i garderoben kan jeg høre hun siger "Det var da godt nok tideligt" Ehmm... kl.er 07.15 ja... men I åbner kl.07.00 hvad er problemet tænker jeg. Jeg kan mærke jeg får det helt dårligt indeni. Føler en slags dårlig samvittighed. Og det behøver jeg alstå ikke. Jeg er ikke den der gennem min barsel har "parkeret" min ældste i børnehaven og hentet når de lukkede. Han har holdt mange fridage. Den yngste er lige startet og h*n er begyndt atr være der til kl.14.00. Vi trapper langsomt op i tid indtil jeg skal starte på arbejde. Synes indkøringen kører rigtig fint.

Jeg går ind på stuen, hvor Kirsten er og sætter den yngste på gulvet og finder lidt legetøj frem. Kirsten render rundt og arbejder. Hun siger så: " De vågner måske tidligt?" Og ja det gør de. Derfor var vores rytme idag at afl. tidligt. Jeg fik bare den der fornemmelse i maven. Følte lidt hun dømte mig som mor. Ved godt jeg nogen gange får tankemylder og digter historier i mit hovedet. Men kender I ikke det? At man føler nogen tænker sådan og sådan om en? Nå, men jeg siger så: "Ja vi er tidligt på den idag, men jeg skal også nå til lægen" Ehhh.... hvad for noget? Hvor kom det lige fra? Hvorfor begynder jeg at lyve? Opfinde undskyldninger? Jeg har jo min gode ret til at afl. mine børn kl.07.00 lige som alle andre. Og det skal jeg da ikke have det dårligt over. Nå, men Kirsten går ud af stuen. Og der sidder jeg med mine 2 børn. Den ældste spiser morgenbrød fra madkassen og den yngste leger med noget legetøj på gulvet. der går måske 5 minutter så kommer Kirsten tilbage og siger hun går i køkkenent. Say what? Skal du ikke tage imod mit barn? Har lige sagt jeg skal nå til læge - det skulle jeg så ikke men det fik min mund på mærkelig vis sagt. Nå, men jeg sidder lidt med mine børn. Så tager jeg den yngste og noget legetøj og går med begge børn ned i køkkenet, hvor Kirsten og en anden medhjælper står. Jeg står i døren. Kirsten er ved at ordne eftermiddagsmad. Hun kigger bare på mig i døren. Jeg kigger over på medhjælperen: "Er du sød at tage "H" for jeg bliver nød til at gå nu" Medhjælperen, som altid er meget sød smiler og tager "H" som klynker lidt, men det går hurtigt over. Jeg ønsker dem god dag. Vinker og går. Igennem køkkenvinduet kan jeg se at "H" og den ældste er OK. Men jeg har det rigtig fårligt. Tænk at sådan en aflevering kan give mig så ondt i maven at jeg må hjem og skrive til jer. Jeg har virkelig lyst til at sige noget til Kirsten. Men hvad skal jeg sige og hvordan? Har lagt mærke til hun tit og ofte går og vrisser af sine kolleger og de studerende. Hun er faktisk normalt temmelig sød og skide god til ungerne. Men synes hendes humør svinger en del. Jeg syne bare at hun burde tage imod "H" frem for at rende rundt og nærmest "ignorerer" at vi er kommet. Hjælp mig. Hvordan tackler jeg det her? Lader det ligge eller skal jeg tage det op? Med Kirsten eller snakke med ledelsen?

 

Omg! Synes du aflevere dem for tidligt når du nu er hjemme lidt mere endnu.  Men når det er sagt er der ingen der skal bestemme hvornår du aflevere samt henter. 

Anonym skriver:

Jeg sidder her og tænker og tænker for sådan er jeg. Jeg afleverede mine børn kl.07.15 men var ude af døren kl.07.40 da jeg sad og legede lidt med mine børn. Måske undre mange sig over hvorfor mine børn nogen gange bliver afl. tidligt når jeg nu går hjemme. Min barsel er lige slut og jeg har ferie. Min yngste er lige startet i vuggestue og vi har været igang med indkøring de sidste par uger. Det går rigtig fint. Min børn vågner forholdsvis tidligt og vi har jo en rytme herhjemme som ihverfald den ældste kender. Og h*n har det altså lidt svært med at "vente" og derfor er h*n tit blevet afl. tidligere selvom jeg sagtens kunne vente med at afl. og hygge med mit barn hjemme. Men h*n vil gerne afsted. Den yngste vågner altså kl.05.30 og så er dagen ligesom igang. Nå men nu til det som her til morgen har givet rumlen i maven.

Jeg kommer med mine unger kl.07.15 der er få børn på den ældstes stue. H*n tager et stykke brød fra madkassen og tager med ned på den yngstes stue, hvor vi plejer at sige farvel. En Pædagog, lad os kalde hende Kirsten. Går rund og gøre klar (åbner stuerne) der er jo en masse opgaver der skal laves når man er 7vagt. Fred være med det. Jeg lægger den yngstes madkasse i køleskabet og stikker hovedet ind til Kirsten og siger godmorgen. Hun kigger skævt til os og siger lavt "Godmorgen" hvorefter hun arbejder videre og da jeg går i garderoben kan jeg høre hun siger "Det var da godt nok tideligt" Ehmm... kl.er 07.15 ja... men I åbner kl.07.00 hvad er problemet tænker jeg. Jeg kan mærke jeg får det helt dårligt indeni. Føler en slags dårlig samvittighed. Og det behøver jeg alstå ikke. Jeg er ikke den der gennem min barsel har "parkeret" min ældste i børnehaven og hentet når de lukkede. Han har holdt mange fridage. Den yngste er lige startet og h*n er begyndt atr være der til kl.14.00. Vi trapper langsomt op i tid indtil jeg skal starte på arbejde. Synes indkøringen kører rigtig fint.

Jeg går ind på stuen, hvor Kirsten er og sætter den yngste på gulvet og finder lidt legetøj frem. Kirsten render rundt og arbejder. Hun siger så: " De vågner måske tidligt?" Og ja det gør de. Derfor var vores rytme idag at afl. tidligt. Jeg fik bare den der fornemmelse i maven. Følte lidt hun dømte mig som mor. Ved godt jeg nogen gange får tankemylder og digter historier i mit hovedet. Men kender I ikke det? At man føler nogen tænker sådan og sådan om en? Nå, men jeg siger så: "Ja vi er tidligt på den idag, men jeg skal også nå til lægen" Ehhh.... hvad for noget? Hvor kom det lige fra? Hvorfor begynder jeg at lyve? Opfinde undskyldninger? Jeg har jo min gode ret til at afl. mine børn kl.07.00 lige som alle andre. Og det skal jeg da ikke have det dårligt over. Nå, men Kirsten går ud af stuen. Og der sidder jeg med mine 2 børn. Den ældste spiser morgenbrød fra madkassen og den yngste leger med noget legetøj på gulvet. der går måske 5 minutter så kommer Kirsten tilbage og siger hun går i køkkenent. Say what? Skal du ikke tage imod mit barn? Har lige sagt jeg skal nå til læge - det skulle jeg så ikke men det fik min mund på mærkelig vis sagt. Nå, men jeg sidder lidt med mine børn. Så tager jeg den yngste og noget legetøj og går med begge børn ned i køkkenet, hvor Kirsten og en anden medhjælper står. Jeg står i døren. Kirsten er ved at ordne eftermiddagsmad. Hun kigger bare på mig i døren. Jeg kigger over på medhjælperen: "Er du sød at tage "H" for jeg bliver nød til at gå nu" Medhjælperen, som altid er meget sød smiler og tager "H" som klynker lidt, men det går hurtigt over. Jeg ønsker dem god dag. Vinker og går. Igennem køkkenvinduet kan jeg se at "H" og den ældste er OK. Men jeg har det rigtig fårligt. Tænk at sådan en aflevering kan give mig så ondt i maven at jeg må hjem og skrive til jer. Jeg har virkelig lyst til at sige noget til Kirsten. Men hvad skal jeg sige og hvordan? Har lagt mærke til hun tit og ofte går og vrisser af sine kolleger og de studerende. Hun er faktisk normalt temmelig sød og skide god til ungerne. Men synes hendes humør svinger en del. Jeg syne bare at hun burde tage imod "H" frem for at rende rundt og nærmest "ignorerer" at vi er kommet. Hjælp mig. Hvordan tackler jeg det her? Lader det ligge eller skal jeg tage det op? Med Kirsten eller snakke med ledelsen?

 

Har overhovedet ikke noget klogt at sige andet end den fornemmelse kan jeg godt nikke genkendende til! Og så kommer du til at sige en lille hvid løgn - nå ja pyt med det. Det skal self ikke blive en vane og gøre det, for du er også i din gode ret til at afl tidligt, men altså ingen skade sket. Glem det og kom videre (hvis du kan-kan selv koge i flere timer)

Anonym skriver:

Jeg sidder her og tænker og tænker for sådan er jeg. Jeg afleverede mine børn kl.07.15 men var ude af døren kl.07.40 da jeg sad og legede lidt med mine børn. Måske undre mange sig over hvorfor mine børn nogen gange bliver afl. tidligt når jeg nu går hjemme. Min barsel er lige slut og jeg har ferie. Min yngste er lige startet i vuggestue og vi har været igang med indkøring de sidste par uger. Det går rigtig fint. Min børn vågner forholdsvis tidligt og vi har jo en rytme herhjemme som ihverfald den ældste kender. Og h*n har det altså lidt svært med at "vente" og derfor er h*n tit blevet afl. tidligere selvom jeg sagtens kunne vente med at afl. og hygge med mit barn hjemme. Men h*n vil gerne afsted. Den yngste vågner altså kl.05.30 og så er dagen ligesom igang. Nå men nu til det som her til morgen har givet rumlen i maven.

Jeg kommer med mine unger kl.07.15 der er få børn på den ældstes stue. H*n tager et stykke brød fra madkassen og tager med ned på den yngstes stue, hvor vi plejer at sige farvel. En Pædagog, lad os kalde hende Kirsten. Går rund og gøre klar (åbner stuerne) der er jo en masse opgaver der skal laves når man er 7vagt. Fred være med det. Jeg lægger den yngstes madkasse i køleskabet og stikker hovedet ind til Kirsten og siger godmorgen. Hun kigger skævt til os og siger lavt "Godmorgen" hvorefter hun arbejder videre og da jeg går i garderoben kan jeg høre hun siger "Det var da godt nok tideligt" Ehmm... kl.er 07.15 ja... men I åbner kl.07.00 hvad er problemet tænker jeg. Jeg kan mærke jeg får det helt dårligt indeni. Føler en slags dårlig samvittighed. Og det behøver jeg alstå ikke. Jeg er ikke den der gennem min barsel har "parkeret" min ældste i børnehaven og hentet når de lukkede. Han har holdt mange fridage. Den yngste er lige startet og h*n er begyndt atr være der til kl.14.00. Vi trapper langsomt op i tid indtil jeg skal starte på arbejde. Synes indkøringen kører rigtig fint.

Jeg går ind på stuen, hvor Kirsten er og sætter den yngste på gulvet og finder lidt legetøj frem. Kirsten render rundt og arbejder. Hun siger så: " De vågner måske tidligt?" Og ja det gør de. Derfor var vores rytme idag at afl. tidligt. Jeg fik bare den der fornemmelse i maven. Følte lidt hun dømte mig som mor. Ved godt jeg nogen gange får tankemylder og digter historier i mit hovedet. Men kender I ikke det? At man føler nogen tænker sådan og sådan om en? Nå, men jeg siger så: "Ja vi er tidligt på den idag, men jeg skal også nå til lægen" Ehhh.... hvad for noget? Hvor kom det lige fra? Hvorfor begynder jeg at lyve? Opfinde undskyldninger? Jeg har jo min gode ret til at afl. mine børn kl.07.00 lige som alle andre. Og det skal jeg da ikke have det dårligt over. Nå, men Kirsten går ud af stuen. Og der sidder jeg med mine 2 børn. Den ældste spiser morgenbrød fra madkassen og den yngste leger med noget legetøj på gulvet. der går måske 5 minutter så kommer Kirsten tilbage og siger hun går i køkkenent. Say what? Skal du ikke tage imod mit barn? Har lige sagt jeg skal nå til læge - det skulle jeg så ikke men det fik min mund på mærkelig vis sagt. Nå, men jeg sidder lidt med mine børn. Så tager jeg den yngste og noget legetøj og går med begge børn ned i køkkenet, hvor Kirsten og en anden medhjælper står. Jeg står i døren. Kirsten er ved at ordne eftermiddagsmad. Hun kigger bare på mig i døren. Jeg kigger over på medhjælperen: "Er du sød at tage "H" for jeg bliver nød til at gå nu" Medhjælperen, som altid er meget sød smiler og tager "H" som klynker lidt, men det går hurtigt over. Jeg ønsker dem god dag. Vinker og går. Igennem køkkenvinduet kan jeg se at "H" og den ældste er OK. Men jeg har det rigtig fårligt. Tænk at sådan en aflevering kan give mig så ondt i maven at jeg må hjem og skrive til jer. Jeg har virkelig lyst til at sige noget til Kirsten. Men hvad skal jeg sige og hvordan? Har lagt mærke til hun tit og ofte går og vrisser af sine kolleger og de studerende. Hun er faktisk normalt temmelig sød og skide god til ungerne. Men synes hendes humør svinger en del. Jeg syne bare at hun burde tage imod "H" frem for at rende rundt og nærmest "ignorerer" at vi er kommet. Hjælp mig. Hvordan tackler jeg det her? Lader det ligge eller skal jeg tage det op? Med Kirsten eller snakke med ledelsen?

 

Godmorgen,

Selvfølgelig skal "Kirsten" tage imod dine børn med et smil, og det syntes jeg godt du kan nævne for hende.

Omvendt må jeg indrømme, at jeg godt kan forstå hvis hun undre sig over den tidlige aflevering. Du skriver du har ferie, og alligevel aflevere du dine børn 15 min. efter åbningstid. Al respekt for rutiner, men mon ikke børnene ville syntes det var rart med lidt morgenhygge hjemme bare indtil kl. 8?

Kan slet ikke se hvordan det gavner børnene at blive afleveret så tidligt, når du alligevel går hjemme.

Aisha skriver:

Omg! Synes du aflevere dem for tidligt når du nu er hjemme lidt mere endnu.  Men når det er sagt er der ingen der skal bestemme hvornår du aflevere samt henter. 

Som sagt er det jo ikke hver dag de bliver afl. tidligt. Så det er IKKE det denne tråd handler om. Det handler om måden Kirsten er på og at jeg ikke føler det blev en god aflevering.

Ja jeg har afl. tidligt. Imens jeg har gået hjemme, hvilket jeg har gjort meget længe så er min ældste blevet afl. i BH mellem 07.30 og 09.00 og hentet mellem 14.00.15.30. Min ældste har holdt mange fridage og det har fungeret rigtig godt. Så det gider jeg slet ikke at diskuterer eller forsvarer mere her. Min yngste er som sagt lige startet i vuggestue og indkøringen går rigtig godt. Den yngste er blevet afl. kl.09.00 længe og ellers er det kl.07.30 og 08.00. Vi er igang med at oparbejde en rutine med begge børn så det kører når jeg skal starte på arbejde. Nytter ikke noget jeg aflevere begge børn sent og når jeg så starter arbejde så skal de afl. kl.07.00 begge to. Og så er de ikke vandt til det. Derfor har vi valgt at starte op med at afl. den yngste lidt tidligere. Idag blev den så meget "tidligt" Altså kl.07.15 men gik jo først kl.07.40. Men de var oppe tidligt begge to og de var friske og klar til at komme afsted så hvorfor ikke. Jeg ville hjertens gerne have mine børn hjemme til senere. Men min ældste kan som sagt ikke altid "vente" og vil gerne afsted. Men som sagt er det ikke det det handler om.

 

Jeg sidder her og tænker og tænker for sådan er jeg. Jeg afleverede mine børn kl.07.15 men var ude af døren kl.07.40 da jeg sad og legede lidt med mine børn. Måske undre mange sig over hvorfor mine børn nogen gange bliver afl. tidligt når jeg nu går hjemme. Min barsel er lige slut og jeg har ferie. Min yngste er lige startet i vuggestue og vi har været igang med indkøring de sidste par uger. Det går rigtig fint. Min børn vågner forholdsvis tidligt og vi har jo en rytme herhjemme som ihverfald den ældste kender. Og h*n har det altså lidt svært med at "vente" og derfor er h*n tit blevet afl. tidligere selvom jeg sagtens kunne vente med at afl. og hygge med mit barn hjemme. Men h*n vil gerne afsted. Den yngste vågner altså kl.05.30 og så er dagen ligesom igang. Nå men nu til det som her til morgen har givet rumlen i maven.

Jeg kommer med mine unger kl.07.15 der er få børn på den ældstes stue. H*n tager et stykke brød fra madkassen og tager med ned på den yngstes stue, hvor vi plejer at sige farvel. En Pædagog, lad os kalde hende Kirsten. Går rund og gøre klar (åbner stuerne) der er jo en masse opgaver der skal laves når man er 7vagt. Fred være med det. Jeg lægger den yngstes madkasse i køleskabet og stikker hovedet ind til Kirsten og siger godmorgen. Hun kigger skævt til os og siger lavt "Godmorgen" hvorefter hun arbejder videre og da jeg går i garderoben kan jeg høre hun siger "Det var da godt nok tideligt" Ehmm... kl.er 07.15 ja... men I åbner kl.07.00 hvad er problemet tænker jeg. Jeg kan mærke jeg får det helt dårligt indeni. Føler en slags dårlig samvittighed. Og det behøver jeg alstå ikke. Jeg er ikke den der gennem min barsel har "parkeret" min ældste i børnehaven og hentet når de lukkede. Han har holdt mange fridage. Den yngste er lige startet og h*n er begyndt atr være der til kl.14.00. Vi trapper langsomt op i tid indtil jeg skal starte på arbejde. Synes indkøringen kører rigtig fint.

Jeg går ind på stuen, hvor Kirsten er og sætter den yngste på gulvet og finder lidt legetøj frem. Kirsten render rundt og arbejder. Hun siger så: " De vågner måske tidligt?" Og ja det gør de. Derfor var vores rytme idag at afl. tidligt. Jeg fik bare den der fornemmelse i maven. Følte lidt hun dømte mig som mor. Ved godt jeg nogen gange får tankemylder og digter historier i mit hovedet. Men kender I ikke det? At man føler nogen tænker sådan og sådan om en? Nå, men jeg siger så: "Ja vi er tidligt på den idag, men jeg skal også nå til lægen" Ehhh.... hvad for noget? Hvor kom det lige fra? Hvorfor begynder jeg at lyve? Opfinde undskyldninger? Jeg har jo min gode ret til at afl. mine børn kl.07.00 lige som alle andre. Og det skal jeg da ikke have det dårligt over. Nå, men Kirsten går ud af stuen. Og der sidder jeg med mine 2 børn. Den ældste spiser morgenbrød fra madkassen og den yngste leger med noget legetøj på gulvet. der går måske 5 minutter så kommer Kirsten tilbage og siger hun går i køkkenent. Say what? Skal du ikke tage imod mit barn? Har lige sagt jeg skal nå til læge - det skulle jeg så ikke men det fik min mund på mærkelig vis sagt. Nå, men jeg sidder lidt med mine børn. Så tager jeg den yngste og noget legetøj og går med begge børn ned i køkkenet, hvor Kirsten og en anden medhjælper står. Jeg står i døren. Kirsten er ved at ordne eftermiddagsmad. Hun kigger bare på mig i døren. Jeg kigger over på medhjælperen: "Er du sød at tage "H" for jeg bliver nød til at gå nu" Medhjælperen, som altid er meget sød smiler og tager "H" som klynker lidt, men det går hurtigt over. Jeg ønsker dem god dag. Vinker og går. Igennem køkkenvinduet kan jeg se at "H" og den ældste er OK. Men jeg har det rigtig fårligt. Tænk at sådan en aflevering kan give mig så ondt i maven at jeg må hjem og skrive til jer. Jeg har virkelig lyst til at sige noget til Kirsten. Men hvad skal jeg sige og hvordan? Har lagt mærke til hun tit og ofte går og vrisser af sine kolleger og de studerende. Hun er faktisk normalt temmelig sød og skide god til ungerne. Men synes hendes humør svinger en del. Jeg syne bare at hun burde tage imod "H" frem for at rende rundt og nærmest "ignorerer" at vi er kommet. Hjælp mig. Hvordan tackler jeg det her? Lader det ligge eller skal jeg tage det op? Med Kirsten eller snakke med ledelsen?

 

Jeg synes også at det er meget at ens børn er i institution 7 timer om dagen når man er hjemmegående, det må jeg altså indrømme. Jeg kan ikke rigtigt forstå hvorfor de overhovedet skal afsted når du har ferie? 

MEN når det så er sagt, så har du ret i at det skal hun ikke blande sig i. Eller, hvis hun har en seriøs anke, så må hun jo tage et møde med dig og sige det som det er, i stedet for at gå og surmule.

Mom skriver:

Godmorgen,

Selvfølgelig skal "Kirsten" tage imod dine børn med et smil, og det syntes jeg godt du kan nævne for hende.

Omvendt må jeg indrømme, at jeg godt kan forstå hvis hun undre sig over den tidlige aflevering. Du skriver du har ferie, og alligevel aflevere du dine børn 15 min. efter åbningstid. Al respekt for rutiner, men mon ikke børnene ville syntes det var rart med lidt morgenhygge hjemme bare indtil kl. 8?

Kan slet ikke se hvordan det gavner børnene at blive afleveret så tidligt, når du alligevel går hjemme.

Normalt afl. jeg ikke så tidligt det har jeg også skrevet tidligere. Ofte har jeg afleveret senere. Men lige idag blev det tidligt og det gider jeg altså ikke sidde og diskuterer. Desuden sagde jeg jo til Kristen jeg skulle til læge. Hvad er problemet så? Hvad nu hvis jeg skulle til læge? Ja jeg har ferie nu. Man kan også gå til læge i ferien. Dog skulle jeg ikke til læge det var noget jeg fandt på da jeg kunne mærke "stemningen" så det var en undskyldning. Men det gør mig ikke til en dårlig mor at jeg afl. tidligt. De bliver jo også hentet tidligt idag f.eks. Så de er der jo ikke til luk. Hvorfor holde dem hjemme til 8.00 hvis den ældste vil afsted? Og den ældste har ikke særlig meget tålmodighed. Selvom jeg har ferie så indarbejder vi rutiner om morgen, hvilket jeg mener er vigtig for børnene. Jeg har gået hjemme i lang tid og det skal ikke komme som et chock når jeg pludselig skal arbejde og de SKAL ud af døren 06.55.

modesty skriver:

Jeg synes også at det er meget at ens børn er i institution 7 timer om dagen når man er hjemmegående, det må jeg altså indrømme. Jeg kan ikke rigtigt forstå hvorfor de overhovedet skal afsted når du har ferie? 

MEN når det så er sagt, så har du ret i at det skal hun ikke blande sig i. Eller, hvis hun har en seriøs anke, så må hun jo tage et møde med dig og sige det som det er, i stedet for at gå og surmule.

Vi har lige holdt 3 ugers ferie med den ældste. Plus alle de løse hyggelige fridag vi tager i ny og næ. Min barsel er lige slut. Jeg har ferie indtil november. Så du synes jeg skal tage mine børn ud af indt. i alle de uger eller måneder jeg har ferie? Jeg tager som sagt fridage med mine børn. Igår holdt vores ældste fridag alene med mig. Imens den lille var i vuggestue. Vi hyggede os. Jeg kan virkelig ikke se problemet i at jeg sender min børn afsted selvom jeg har ferie eller havde barsel. Jeg kan se problemt hvis jeg HVER dag sendte mine børn afsted fra 7-16 og aldrig holdt en fridag med dem. Eller holdt ferie med dem. Men det er jo ikke sådan det er.

Så hvorfor gå op i det? Det er sådan set ikke det tråden her omhandler. Det handler om måden Kristen er på og hvor dårligt jeg fik det og hvordan jeg tackler det?

Anonym skriver:

Normalt afl. jeg ikke så tidligt det har jeg også skrevet tidligere. Ofte har jeg afleveret senere. Men lige idag blev det tidligt og det gider jeg altså ikke sidde og diskuterer. Desuden sagde jeg jo til Kristen jeg skulle til læge. Hvad er problemet så? Hvad nu hvis jeg skulle til læge? Ja jeg har ferie nu. Man kan også gå til læge i ferien. Dog skulle jeg ikke til læge det var noget jeg fandt på da jeg kunne mærke "stemningen" så det var en undskyldning. Men det gør mig ikke til en dårlig mor at jeg afl. tidligt. De bliver jo også hentet tidligt idag f.eks. Så de er der jo ikke til luk. Hvorfor holde dem hjemme til 8.00 hvis den ældste vil afsted? Og den ældste har ikke særlig meget tålmodighed. Selvom jeg har ferie så indarbejder vi rutiner om morgen, hvilket jeg mener er vigtig for børnene. Jeg har gået hjemme i lang tid og det skal ikke komme som et chock når jeg pludselig skal arbejde og de SKAL ud af døren 06.55.

For det første så dømmer jeg slet ikke dine moderevner på baggrund af en tidlig aflevering, at du opfatter det sådan må derfor stå helt for egen regning..

Dog undre det mig, at du tilsyndeladende lader den store bestemme hvornår I skal hjemmefra, det er da dig som forældren der bestemmer det?

Og jeg mener bestemt ikke at børn går i chok over at skulle afleveres tidligere når du starter på job, har selv 3 børn og været igennem rumlen.

Men snak da med Kirsten? Måske forstiller du dig noget, som ikke er der, måske har hun en reel mening?

Jeg kan så sagtens forstå du afleverer tidligt, når du har et barn der ligefrem beder om det.

Jeg har selv sådan en søn. Forleden dag sagde jeg glad "I dag skal du ikke i børnehave. Vi holder fri". "Jo, jeg vil i børnehave" var svaret så.

Heldigvis ændrede han mening, da jeg havde en legekammerat og en biograftur jeg kunne lokke med.

Selvom jeg synes det er fantastisk at kunne holde sine børn hjemme er der altså bare nogen af os der har børn der elsker at komme i deres børnehave og det er da fantastisk.

Jeg tror ikke jeg ville sige noget medmindre hendes negative attitude er tilbagevendende eller jeg blev ved med at gå med ondt i maven.
Jeg synes det er virkelig uprofessionelt af pædagogen at komme med kommentarer ud af mundvigen.
Hvis der er et problem må hun da henvende sig til dig og være ligefrem. Jeg synes hendes opførsel er pinlig og forkert.