FruK skriver:
Er der virkelig ingen af jeres mænd, der ville få lov til at tage afsted en weekend?
Nu har vi ti år mellem vores børn, så jeg kan nok ikke helt sætte mig ind i det med to små. Men er det fordi han ikke har spurgt? Eller fordi at det kan man bare ikke, når man har to små? Kan man så igen når de bliver større?
Ts: Der er hjælp fra familien skriver du... Kan de ikke tage den store lidt, så har du kun den lille? Eller komme og være hos jer?
Min mand tager ikke så sjældent afsted en hel weekend, og endnu oftere i byen med overnatning ude.
Men han spørger altid om det passer i vores planer, og ikke mindst så skal det jo gå begge veje. Hvis jeg kommer og siger at nu vil jeg afsted en weekend med tøserne, eller i byen hele natten og ligge med tønmermænd en hel dag bagefter, og han må sørge for ungerne, så skal han selvfølgelig sige "ok skat - hyg dig" 
Min mand benytter sig meget mere af sin "frihed" end jeg gør. Og nogle gange, når der er lidt for mange ting der falder sammen, synes jeg da, at det er rigtig, rigtig træls.
Men jeg ved også, at jeg slet ikke ville have en glad mand (og sikkert slet ikke nogen mand), hvis jeg "forbød" ham at tage afsted.
Altså herhjemme er det ikke et spørgsmål om at få lov. Vores søn havde kolik det første lange stykke tid og hvis min mand var smuttet en hel weekend dengang, havde jeg nok revet håret ud på mig selv.
Desuden mener jeg, at man vel kan "nøjes" med en enkelt dag/aften, da det er det man ved, man går ind til, inden man får børn. Det er svært at opretholde en "singletilværelse" i et familieliv, da der er så mange ting, der skal være tid og plads til; familielivet for mor, far og børn, familielivet med både mandens og kvindes familie, alenetid som par, alenetid hver for sig osv. Så skal man måle det op ud af en måned f.eks., kan man i min optik ikke være bekendt at smutte hver især i en hel weekend. Så har man to weekends tilbage, hvor børnene skal have ro på og være sammen med mor og far samt familie/venner. Børnene har også brug for at slappe af ligeså vel som voksne
I de parforhold jeg kender til i min tætte omgangskreds, er der ikke nogen der smutter i en weekend fra familien især med små børn og dem jeg kender, er bestemt ikke mit familieforbillede - men det er også i andre henseender udover dét.
Jeg ville personligt ikke gå på kompromis i.f.t. at have børnene meget alene, bare fordi han skulle ud og føjte rundt i hele weekends, hvis jeg syntes det var træls og slet ikke for at undgå en frustreret mand - ikke dermed sagt, at han ikke måtte tage ud, men det skulle være fair og ikke fordi, jeg ellers ville risikere at han smuttede, for så skulle han da være hjertelig velkommen til det
Jeg har mine personlige grænser og værdier for min familie og dem går jeg ikke på kompromis med. Man ved vel hvad forventningerne er, inden man får børn sammen. Det kan vel ikke komme bag på nogen, at tingene ændrer sig.
Men man har jo hver sin måde at leve på og det skal der jo selvfølgelig være plads til. Vi er alle forskellige
