RGN skriver:
Ja, man føler både vrede, afmagt, sorg og håb.
Ventetiden må være noget af det værste. Den blev vi dog næsten forskånet for. Vi fik nemlig dødsdommen samtidig med visheden om det var cancer, men selvfølgelig havde man sine bange anelser under undersøgelserne.
Heldigvis er der jo også rigtig mange som overlever kræft i dag og jeg håber sådan for jer at din mor er en af dem. Igen.. Hun er heldigvis ung og stærk..
Du må endelig komme med en update. Jeg vil sende jer mine positive tanker. 
Puha altså, syntes godt nok det er svært at forholde sig til..
Jeg tænker også meget på alle dr praktiske ting, hvis det væreste skulle ske..
Min fars firma gik konkurs for 2 år siden, så han arbejder nærmest i døgn drift for at få deres økonomi til at hænge sammen, da mor er førtids pensionist pga. en voldsom depression, efter hun mistede sin søn, min lillebror..
Men så kan jeg bare ikke lade være med at tænke på, hvad der skal blive af min lillesøster og lillebror - selvfølgelig skal man ikke tage sorgerne på forskud, men føj hvor er det bare svært at lade være
Anmeld