Monski skriver:
Åh ha, jeg kan altså godt forstå din far lidt..
Han må da have været SÅ bekymret! Tænk først ikke at vide hvor du er i en måned og derefter i 3 uger? Jeg ved slet ikke hvad jeg selv havde gjort. Og hvis han oveni også har en depression så er situationen jo endnu sværere at overskue.
Jeg tænker lidt hvorfor du ikke har fortalt ham datoen? Der var vel intet gået af dig, af den grund? 
Hejsa!
Det skal lige siges at han ikke vidste hvor jeg var i 6 timer, og da han så fandt ud af det, så vi ikke hinanden i en måned.
Så det var ikke en måned han ikke vidste hvor jeg var...
Sagen er den, at jeg ikke tænkte over at fortælle ham det. Jeg er super glemsom, men også en type der handler uden at tænke - resultat - mange dumheder.
Så jeg tænkte ikke rigtig over det, har nok bare forstillet mig det var nok at sige jeg rejste og så ringe når jeg kom hjem.
Men for min fars vedkommende kan man ikke begå mange dumheder, alting har en pris. Så at sige undskyld/love man aldrig gør det igen hjælper ikke.
Og så er jeg også super dårlig til at lære af mine egne fejl, nok fordi jeg aldrig har forstået når man far har skældt ud, hvad grunden var og hvad jeg egentlig havde gjort forkert.
Det var ikke at jeg havde rejst, det var heller ikke at jeg var alene, det var heller ikke jeg var afsted i 3 uger - nej det var at jeg ikke sagde lige præcis den dato... 
Anmeld