Min far vil nok aldrig se mig igen...

Hej alle sammen.

Jeg har haft nogle tidligere problemer med min far, vi har haft vores op og ned ture og han har været meget sur de sidste år. Jeg fik nok en dag, og tog hjem til min mor, uden at fortælle ham det, ja jeg tog ikke telefonen hele dagen. (mine forældre er skilt)

Han blev rasende, og vi snakkede ikke sammen i en måned... Så kontaktede jeg ham endelig, og vi fik snakket ud. Han havde meget svært ved at tilgive det, men han lod mig komme hjem. Han var stadig meget sur, men ikke rigtig pga mig. Det var ligesom bare alt der generede ham. Dette var så med til at gøre mig deprimeret

Så har været deprimeret i over et år. Jeg er 18 år. Dengang var jeg 17.

Nu her, i sidste måned, tog jeg så til USA, helt alene. Jeg fortalte ham jeg skulle afsted, men ikke hvad dag jeg rejste, hvilket jeg fortalte til min mor. (skal lige siges jeg heller ikke er super gode venner med min mor)

Jeg var væk i 3 uger, og da jeg kom hjem, ringede jeg og fortalte ham om turen. Men han er rassende; jeg var utroværdig og ikke til at stole på fordi jeg ikke havde fortalt ham datoen. Han siger at første gang 'jeg lavede det her nr', tog det rigtig hårdt på ham, fordi han jo var bekymret over der var sket mig noget, men anden gang... helt utilgiveligt.

Han siger nu jeg skal tage hjem til min mor og han vil tænke over, om han nogensinde vil se mig igen

Mig og min far var rigtig gode venner da jeg var lille, ca fra da jeg var 4 til 14 år.. så efter jeg blev teenager er det ligesom gået fuldstændig i kage...

Han har sagt meget grimme ting til mig som han aldrig ville have gjort før hen, som at mig og min mor har ødelagt hans liv, at jeg var dum og ikke fik venner

 

Jeg er dybt fortvivlet og ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op

 

 

Din far er også syg. Stress eller depression eller noget helt 3. Han burde faktisk søge hjælp til sig selv, og du burde også selv søge pyskolog hjælp eller anden form for terapi til din depression. 

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk din far har ret til at blive vred på dig. 
Du bor i hans hus men fortæller ham ikke hvilken dato du rejser ud og hvornår du kommer hjem igen. Til trods for at du rejser helt alene. Det synes jeg er meget respektløst. 

Selvfølgelig skal han ikke gå og kalde dig grimme ting og sige en masse bavl som giver dig dårligt selvværd, og som sagt synes jeg han burde søge hjælp for det lyder som om han de sidste par år har raget en eller form for stress eller depression til sig.

Og så - Du er 18 år gammel, måske skulle du lede efter et sted at bo selv. Det behøver jo ikke være langt væk fra dine forældre. Så får i hinanden lidt på afstand, og du kan være din egen herre, og i kan måske få genopbygget det gode gamle forhold.

Anonym skriver:

Hej alle sammen.

Jeg har haft nogle tidligere problemer med min far, vi har haft vores op og ned ture og han har været meget sur de sidste år. Jeg fik nok en dag, og tog hjem til min mor, uden at fortælle ham det, ja jeg tog ikke telefonen hele dagen. (mine forældre er skilt)

Han blev rasende, og vi snakkede ikke sammen i en måned... Så kontaktede jeg ham endelig, og vi fik snakket ud. Han havde meget svært ved at tilgive det, men han lod mig komme hjem. Han var stadig meget sur, men ikke rigtig pga mig. Det var ligesom bare alt der generede ham. Dette var så med til at gøre mig deprimeret

Så har været deprimeret i over et år. Jeg er 18 år. Dengang var jeg 17.

Nu her, i sidste måned, tog jeg så til USA, helt alene. Jeg fortalte ham jeg skulle afsted, men ikke hvad dag jeg rejste, hvilket jeg fortalte til min mor. (skal lige siges jeg heller ikke er super gode venner med min mor)

Jeg var væk i 3 uger, og da jeg kom hjem, ringede jeg og fortalte ham om turen. Men han er rassende; jeg var utroværdig og ikke til at stole på fordi jeg ikke havde fortalt ham datoen. Han siger at første gang 'jeg lavede det her nr', tog det rigtig hårdt på ham, fordi han jo var bekymret over der var sket mig noget, men anden gang... helt utilgiveligt.

Han siger nu jeg skal tage hjem til min mor og han vil tænke over, om han nogensinde vil se mig igen

Mig og min far var rigtig gode venner da jeg var lille, ca fra da jeg var 4 til 14 år.. så efter jeg blev teenager er det ligesom gået fuldstændig i kage...

Han har sagt meget grimme ting til mig som han aldrig ville have gjort før hen, som at mig og min mor har ødelagt hans liv, at jeg var dum og ikke fik venner

 

Jeg er dybt fortvivlet og ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op

 

 

Hvis du bor hos din far, skal han SELVFØLGELIG vide, hvornår du rejser til udlandet og hvor længe. Jeg ville være syg af bekymring, hvis min næsten 20-årige datter bare tog væk uden en lyd - det ville jeg også være, hvis hun ikke boede hjemme! Jeg er over 40 år og kunne ikke drømme om at rejse til udlandet i ugevis uden at lade min mor vide, hvor jeg opholdt mig - give hende en opringning eller tre for at fortælle, at alt var godt - og selvfølgelig efterlade mig oplysninger om, hvor hun kunne få fat på os, hvis der skete noget. 

Jeg synes, det er en egoistisk og tankeløs handling bare at rejse uden videre - forstår du ikke, at han har følt sig både bekymret og dårligt behandlet af dig? Ville du ikke selv forvente, at han fortalte dig, hvornår han rejste, hvis han skulle være væk i tre uger? 

Mor og meget mere skriver:

Hvis du bor hos din far, skal han SELVFØLGELIG vide, hvornår du rejser til udlandet og hvor længe. Jeg ville være syg af bekymring, hvis min næsten 20-årige datter bare tog væk uden en lyd - det ville jeg også være, hvis hun ikke boede hjemme! Jeg er over 40 år og kunne ikke drømme om at rejse til udlandet i ugevis uden at lade min mor vide, hvor jeg opholdt mig - give hende en opringning eller tre for at fortælle, at alt var godt - og selvfølgelig efterlade mig oplysninger om, hvor hun kunne få fat på os, hvis der skete noget. 

Jeg synes, det er en egoistisk og tankeløs handling bare at rejse uden videre - forstår du ikke, at han har følt sig både bekymret og dårligt behandlet af dig? Ville du ikke selv forvente, at han fortalte dig, hvornår han rejste, hvis han skulle være væk i tre uger? 

Jeg kunne ikke være mere enig.

Min datter blev smidt ud kort efter hun blev 18 da hun heller ikke informerede os om noget som helst.

Der kunne gå flere dage uden vi anede hvor hun var og vi kunne heller ikke få fat på hende på tlf.

Hun kunne ikke se hvorfor jeg mente hun skulle give besked, da hun jo var blevet 18. 

Men for fanden vi holder ikke op med at bekymre os om jer (vores store børn) fordi i bliver 18. Så længe man bor sammen er det altså en regl hjemme hos os, man lige siger hvis man ikke kommer hjem osv. . .  uanset alder.

Det kunne min datter ikke finde ud af, så måtte hun jo flytte for sig selv, uden at skulle give nogle besked om noget. Jo det er også hårt for os forældre, men det er noget man vender sig til.

Så længe man bor sammen, er der nogle regler der gør det nemmere for alle parter BASTA.

 

Hvis du var min datter ville jeg føle mig i min gode ret til at blive stiktosset! Man kan da ikke bare forsvinde uden varsel eller tage til udlandet uden st fortælle hvornår og give nogle kontaktmuligheder. Det gør man altså ikke! Selv om man måske synes man er voksen!

Det eneste jeg synes du skal gøre er at sige undskyld. Han har vist også sagt grimme ting, men de bunder uden tvivl i bekymring.

Anonym skriver:

Hej alle sammen.

Jeg har haft nogle tidligere problemer med min far, vi har haft vores op og ned ture og han har været meget sur de sidste år. Jeg fik nok en dag, og tog hjem til min mor, uden at fortælle ham det, ja jeg tog ikke telefonen hele dagen. (mine forældre er skilt)

Han blev rasende, og vi snakkede ikke sammen i en måned... Så kontaktede jeg ham endelig, og vi fik snakket ud. Han havde meget svært ved at tilgive det, men han lod mig komme hjem. Han var stadig meget sur, men ikke rigtig pga mig. Det var ligesom bare alt der generede ham. Dette var så med til at gøre mig deprimeret

Så har været deprimeret i over et år. Jeg er 18 år. Dengang var jeg 17.

Nu her, i sidste måned, tog jeg så til USA, helt alene. Jeg fortalte ham jeg skulle afsted, men ikke hvad dag jeg rejste, hvilket jeg fortalte til min mor. (skal lige siges jeg heller ikke er super gode venner med min mor)

Jeg var væk i 3 uger, og da jeg kom hjem, ringede jeg og fortalte ham om turen. Men han er rassende; jeg var utroværdig og ikke til at stole på fordi jeg ikke havde fortalt ham datoen. Han siger at første gang 'jeg lavede det her nr', tog det rigtig hårdt på ham, fordi han jo var bekymret over der var sket mig noget, men anden gang... helt utilgiveligt.

Han siger nu jeg skal tage hjem til min mor og han vil tænke over, om han nogensinde vil se mig igen

Mig og min far var rigtig gode venner da jeg var lille, ca fra da jeg var 4 til 14 år.. så efter jeg blev teenager er det ligesom gået fuldstændig i kage...

Han har sagt meget grimme ting til mig som han aldrig ville have gjort før hen, som at mig og min mor har ødelagt hans liv, at jeg var dum og ikke fik venner

 

Jeg er dybt fortvivlet og ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op

 

 

Åh ha, jeg kan altså godt forstå din far lidt..
Han må da have været SÅ bekymret! Tænk først ikke at vide hvor du er i en måned og derefter i 3 uger? Jeg ved slet ikke hvad jeg selv havde gjort. Og hvis han oveni også har en depression så er situationen jo endnu sværere at overskue.
Jeg tænker lidt hvorfor du ikke har fortalt ham datoen? Der var vel intet gået af dig, af den grund?

Christina74 skriver:

Jeg kunne ikke være mere enig.

Min datter blev smidt ud kort efter hun blev 18 da hun heller ikke informerede os om noget som helst.

Der kunne gå flere dage uden vi anede hvor hun var og vi kunne heller ikke få fat på hende på tlf.

Hun kunne ikke se hvorfor jeg mente hun skulle give besked, da hun jo var blevet 18. 

Men for fanden vi holder ikke op med at bekymre os om jer (vores store børn) fordi i bliver 18. Så længe man bor sammen er det altså en regl hjemme hos os, man lige siger hvis man ikke kommer hjem osv. . .  uanset alder.

Det kunne min datter ikke finde ud af, så måtte hun jo flytte for sig selv, uden at skulle give nogle besked om noget. Jo det er også hårt for os forældre, men det er noget man vender sig til.

Så længe man bor sammen, er der nogle regler der gør det nemmere for alle parter BASTA.

 

Bliver altså nød til at spørge, håber det er ok... Hvordan kan man få sig selv til at smide sine børn ud ???

PUHA.... tror også min mor havde skåret hånden af mig hvis jeg bare drog til udlandet uden hun vidste hvornår og jeg først hørte noget flere uger når jeg var kommet hjem.. da jeg var i USA snakkede jeg dagligt med hende over skype og jeg blev hentet i lufthavnen  

jeg vil DØ af bekymring og være enormt vred på Noah hvis han lavede sådan et nummer.. så var han over 18år kan det godt være det var på tide han fløj fra reden hvis hans respekt til mig var så lav

Anonym skriver:

Hej alle sammen.

Jeg har haft nogle tidligere problemer med min far, vi har haft vores op og ned ture og han har været meget sur de sidste år. Jeg fik nok en dag, og tog hjem til min mor, uden at fortælle ham det, ja jeg tog ikke telefonen hele dagen. (mine forældre er skilt)

Han blev rasende, og vi snakkede ikke sammen i en måned... Så kontaktede jeg ham endelig, og vi fik snakket ud. Han havde meget svært ved at tilgive det, men han lod mig komme hjem. Han var stadig meget sur, men ikke rigtig pga mig. Det var ligesom bare alt der generede ham. Dette var så med til at gøre mig deprimeret

Så har været deprimeret i over et år. Jeg er 18 år. Dengang var jeg 17.

Nu her, i sidste måned, tog jeg så til USA, helt alene. Jeg fortalte ham jeg skulle afsted, men ikke hvad dag jeg rejste, hvilket jeg fortalte til min mor. (skal lige siges jeg heller ikke er super gode venner med min mor)

Jeg var væk i 3 uger, og da jeg kom hjem, ringede jeg og fortalte ham om turen. Men han er rassende; jeg var utroværdig og ikke til at stole på fordi jeg ikke havde fortalt ham datoen. Han siger at første gang 'jeg lavede det her nr', tog det rigtig hårdt på ham, fordi han jo var bekymret over der var sket mig noget, men anden gang... helt utilgiveligt.

Han siger nu jeg skal tage hjem til min mor og han vil tænke over, om han nogensinde vil se mig igen

Mig og min far var rigtig gode venner da jeg var lille, ca fra da jeg var 4 til 14 år.. så efter jeg blev teenager er det ligesom gået fuldstændig i kage...

Han har sagt meget grimme ting til mig som han aldrig ville have gjort før hen, som at mig og min mor har ødelagt hans liv, at jeg var dum og ikke fik venner

 

Jeg er dybt fortvivlet og ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op

 

 

altså........... MIT hus, MINE regler....sådan har jeg det.
Min mand fik nogen gevaldige hak i tuden, da vi flyttede sammen.......... for han var ikke vant til at der var nogen, så nogen morgner stod jeg op til et tomt hus - så var han kørt på besøg i øst og vest

NU har han lært at ligge en seddel

prøv at vend den om... din far skrider i 3 uger og DU skal selv stå for indkøb, mad, og undre dig over hvor han er.... du laver et = ved at han måske ikke vil se dig...... jamen det er jo PRÆCIS den følse han har stået med i 3 uger.... du har ikke udvist særlig meget kærlighed ved bare at smutte.

Jeg tror nu godt han vil se dig men du har jogget på han føleser og det skal ha konsekvenser...

INGEN 14-18 årige danser igennem pub-alderen uden at krydse klinker med sine forældre.......Når du bliver lidt ældre, så vil du kunne se at det 90% af gangene er af kærlighed

Elias2010<3 skriver:

Bliver altså nød til at spørge, håber det er ok... Hvordan kan man få sig selv til at smide sine børn ud ???

Sidder lige så min fon, så det bliver meget kort.

Men det kan man når hun laver så meget ballade, at det går psykisk ud over resten af familien.