Pointen er at jeg ikke føler mig tryg i at aflevere mine børn i deres nuværende vuggestue. Jeg prøver at komme over det, men kan slet ikke stope med at tænke på at min søn ikke trives der.
Min søn, T., startede i januar måneden, da flyttede i vores nuværende kommune, og han var 2 år og 2 måneder gammel. Min datter, A., startede i samme stue for to uger siden og hun er 11 måneder gammel.
Grunden til at jeg ikke føler mig tryg er f.eks. at næsten hver dag, når jeg henter, er de børn, der er tilbage, alene på stuen/gangen mens de voksne går og rydder op i køkkenet eller på badeværelset.
En anden ting er at de arbejder lidt "sjusket"... jeg kan ikke finde et bedre ord, men altså, min søns tøj og sko bliver ved med at "forsvinde": vanter, sko, sutter, hjemmesko... selv det tøj han har på om morgenen er ikke til at finde nogle gange. Og når man så spørge hvor de ting er henne, får man bare "tjah... du ved hvordan børnene er..."-agtig svar. i den gamle vuggestue har de en gang tabt en af T.s vanter og de fortalte mig det med det samme og beklagede rigtig, rigtig meget.
Hvis T. kommer til at slå sig på en eller anden måde siger de ikke noget, man skal først selv opdage det og så ved de jo ikke hvordan det er skete.
Ok, da han startede var han en "stor" dreng allerede, men han blev meget forsømt i løbet af hans indkøring. Det er i hvert fald den indtryk jeg har fået. Han blev slet ikke stimuleret og "lokket" til at lege med de andre store børn og jeg har på fornemmelse at han stadig bliver set og føler sig som en "outsider"... hver eneste dag, når jeg henter ham, leger han alene, jeg har ikke en eneste gang set ham lege med de andre børn 
Og han var SÅ glad i sin gamle stue og så glad for de andre børn...
Da jeg så konfronterede hans pedagog, fik jeg ikke så meget forståelse, men hun fortalte mig så af de ting jeg klagede over var bagateller (tøjet, som forsvinder for eksempel) og at de havde jo en meget "profesionel" ørelse og kunne høre med det samme hvis noget var ikke OK hos børnene, når de for eks. var i køkkenet. Jamen, er det ikke lidt for sent når man høre noget er gået galt og skaden er sket??
Jeg fik desuden at vide at hun slet ikke kunne forstå hvad f*nden de havde lavet i den gamle vuggestue, da det virkede som om T. slet ikke havde været sammen med andre børn indtil da. 
Det gjorde rigtig, rigtig ondt at høre på... Og så lige til sidst, fik jeg smidt i hovedet at " jamen, vent til din barsel er slut, når du så er tilbage på arbejde får du sikkert andet at tænke på..."
A., min datter, skulle starte i samme integreret institution, men i en anden stue (hvilket vi var OK med, nu hvor T. snart skal starte i BH der).
Mens vi var på ferie, ringede lederen og fortalte os at hvis vi ville have begge børn i samme pavillion (huset er delt i to pavilloner og det gør det meget lettere, logistik-mæssigt, at hente/aflevere et sted i stedet for to forskellige steder) skulle A. også gå i samme stue som T. - . Jeg fik det rigtig dårligt ved tanken, og spurgte om hun var klar over at jeg havde været dernede og snakkede med pedagogen et par gange allerede. Det kunne hun så ikke se noget problem i og hun var sikker på at vi sagtens kunne få det til at gå... 
Vi tænkte på det en hel dag og besluttede os for at prøve. Vi vil ikke være den slags forældre der giver "problemer" og vi er virkelig bange for at sige nej, da vi frygter at det kunne have en dårligt inflydelse på den måde de behandler vores børn... oh suk...
Den anden dag, i den første uge af A.s indkøring, fik jeg DEN STØRSTE SKIDEBALLE af pedagogen... fordi jeg ammer hende stadig. "og de var altså ikke fair ved dem at vi skulle gå og have det let, mens de stod tilbage med et grædfærdigt barn der ikke kunne trøstes på nogen måde." Jeg sagde at jeg ammede næsten ikke mere om dagen (men hun bliver stadig ammet om natten) og at hun er blevet passet før om dagen, og det gik rigtig godt. Plus, jeg vil gerne stoppe med at amme, men A. vil hverken have sut, sutteflaske eller bamse/nusseklud, INTET overhovedet - derfor er det så svært for hende at giv slip på brystet og vi er ikke klar med at tage den kamp lige nu (pga. mange andre ting - bl.a. en køkkenrenovering). Nej, det jeg sagde passede ikke, for hvis jeg ville stoppe, så havde jeg gjort det for længe siden, da hun anbefalede det, og at hvis jeg ikke holdt op, så hun kunne godt tillade sig at ikke tage imod A. på sin stue Jeg blev mundlam og kunne ikke reagere på det hun sagde, da det skete på stuen, mens børnene og andre voksen var på stedet og jeg ville ikke lave en scene og igen, jeg vil ikke skændes med hende pga. af den effekt det kan have på A. & T.
Men jeg bliver ved med ikke at føle mig tryg ved at aflevere mine børn der, selv om pedagogmedhjælpere er meget søde og hjælpsomme... Jeg overvejer at tage en snak med lederen, men er bange for at det kan gøre det endnu værre og, ærlig talt, tror jeg slet ikke på at der er hjælp at hente der...
Øv....
Jeg er selv pædagog, og arbejder i en vuggestue.. da jeg læste dit indlæg blev jeg mildest talt chokeret!!! Hold da k*æft, magen til lorte-pædagoger skal man lede længe efter.... ejjjj, jeg var flejnet!!!
Kan godt forstå du føler dig utryg!!! det ville jeg også gøre... hvad bilder de sig ind??? Børnene skal da slet ikke være alene på stuen, imens pædagogerne rydder op - så må man da sende én ned og passe på dem! Det er jo ikke en SFO... helt ærligt.... jeg ville råde dig til at skifte institution, og sende en klage til lederen eller kommunen! Det er slet ikke acceptabelt, sådan som jeg læser dit indlæg...
Og det er da helt legalt, at du stadig ammer din lille pige på 11 mdr. Og så endda kun om natten! Lad være med at ændre på det, hvis det er det der fungerer for jer! Det er det sundeste hun kan få.....
Mht. til det med tøj osv. Så synes jeg godt de kunne give mere udrtyk for, at de beklager, at det er sket, og at de nok skal lede efter det! Det er trods alt din drengs ting og tøj der forsvinder rimelig tit, kan jeg forstå! Har du skrevet navn i det hele? Det plejer at gøre det nemmere at finde det for pædagogerne! 
Det der med, at det gør det mere besværligt for dem at trøste din datter, pga. hun får bryst, passer jo ikke! Hun er bar en utryg lille pige, der vil have sin mor, og måske er lang tid om at finde ro og tryghed hos de fremmede pædagoger (som måske heller ikke lige anstrenger sig, men bare planter skylden hos dig!) Det er mit bud... for du ammer hende jo kun om natten, så hvad er forskellen lige?? 
Det var noget andet, hvis hun var 1½ eller sådan noget... så ku det godt være det var bedst at stoppe.... hehe..
Puuuh, jeg bliver sgu da helt flov over min profession, når jeg læser dit indlæg..... Lyder til at de har ret til at føle som du gør! Og det lyder til, at du har givet dem en del chancer....
Hos os siger vi altid hvis der er sket noget med børnene, eller noget lign. Hvis vi ikke lige har set det, har vi jo ikke set det, og VS-børn kan man jo ikke altid spørge, og så siger vi det som det er, at han/hun fx er blevet bidt, men at vi ikke så hvordan.. det er jo fair nok, at man ikke kan være overalt, og de er så hurtige de små basser.... Der bliver også tit noget tøj væk, men det sker altså bare i institutioner, bare det ikke er for tit, for det er selvfølgelig ærgerligt!
Nå undskyld det blev så langt 
Blev bare lige helt ivrig, fordi jeg selv arbejder i vuggestue
