Vuggestue: skift institution eller...? (lidt langt)

Pointen er at jeg ikke føler mig tryg i at aflevere mine børn i deres nuværende vuggestue. Jeg prøver at komme over det, men kan slet ikke stope med at tænke på at min søn ikke trives der.

Min søn, T., startede i januar måneden, da flyttede i vores nuværende kommune, og han var 2 år og 2 måneder gammel. Min datter, A., startede i samme stue for to uger siden og hun er 11 måneder gammel.

Grunden til at jeg ikke føler mig tryg er f.eks. at næsten hver dag, når jeg henter, er de børn, der er tilbage, alene på stuen/gangen mens de voksne går og rydder op i køkkenet eller på badeværelset.

En anden ting er at de arbejder lidt "sjusket"... jeg kan ikke finde et bedre ord, men altså, min søns tøj og sko bliver ved med at "forsvinde": vanter, sko, sutter, hjemmesko... selv det tøj han har på om morgenen er ikke til at finde nogle gange. Og når man så spørge hvor de ting er henne, får man bare "tjah... du ved hvordan børnene er..."-agtig svar. i den gamle vuggestue har de en gang tabt en af T.s vanter og de fortalte mig det med det samme og beklagede rigtig, rigtig meget. 

Hvis T. kommer til at slå sig på en eller anden måde siger de ikke noget, man skal først selv opdage det og så ved de jo ikke hvordan det er skete.

Ok, da han startede var han en "stor" dreng allerede, men han blev meget forsømt i løbet af hans indkøring. Det er i hvert fald den indtryk jeg har fået. Han blev slet ikke stimuleret og "lokket" til at lege med de andre store børn og jeg har på fornemmelse at han stadig bliver set og føler sig som en "outsider"... hver eneste dag, når jeg henter ham, leger han alene, jeg har ikke en eneste gang set ham lege med de andre børn  Og han var SÅ glad i sin gamle stue og så glad for de andre børn... 

 

Da jeg så konfronterede hans pedagog, fik jeg ikke så meget forståelse, men hun fortalte mig så af de ting jeg klagede over var bagateller (tøjet, som forsvinder for eksempel) og at de havde jo en meget "profesionel" ørelse og kunne høre med det samme hvis noget var ikke OK hos børnene, når de for eks. var i køkkenet. Jamen, er det ikke lidt for sent når man høre noget er gået galt og skaden er sket?? 
Jeg fik desuden at vide at hun slet ikke kunne forstå hvad f*nden de havde lavet i den gamle vuggestue, da det virkede som om T. slet ikke havde været sammen med andre børn indtil da.  Det gjorde rigtig, rigtig ondt at høre på...  Og så lige til sidst, fik jeg smidt i hovedet at " jamen, vent til din barsel er slut, når du så er tilbage på arbejde får du sikkert andet at tænke på..." 

 

A., min datter, skulle starte i samme integreret institution, men i en anden stue (hvilket vi var OK med, nu hvor T. snart skal starte i BH der).

Mens vi var på ferie, ringede lederen og fortalte os at hvis vi ville have begge børn i samme pavillion (huset er delt i to pavilloner og det gør det meget lettere, logistik-mæssigt, at hente/aflevere et sted i stedet for to forskellige steder) skulle A. også gå i samme stue som T. - . Jeg fik det rigtig dårligt ved tanken, og spurgte om hun var klar over at jeg havde været dernede og snakkede med pedagogen et par gange allerede. Det kunne hun så ikke se noget problem i og hun var sikker på at vi sagtens kunne få det til at gå...  Vi tænkte på det en hel dag og besluttede os for at prøve. Vi vil ikke være den slags forældre der giver "problemer" og vi er virkelig bange for at sige nej, da vi frygter at det kunne have en dårligt inflydelse på den måde de behandler vores børn... oh suk... 

Den anden dag, i den første uge af A.s indkøring, fik jeg DEN STØRSTE SKIDEBALLE af pedagogen... fordi jeg ammer hende stadig. "og de var altså ikke fair ved dem at vi skulle gå og have det let, mens de stod tilbage med et grædfærdigt barn der ikke kunne trøstes på nogen måde." Jeg sagde at jeg ammede næsten ikke mere om dagen (men hun bliver stadig ammet om natten) og at hun er blevet passet før om dagen, og det gik rigtig godt. Plus, jeg vil gerne stoppe med at amme, men A. vil hverken have sut, sutteflaske eller bamse/nusseklud, INTET overhovedet - derfor er det så svært for hende at giv slip på brystet og vi er ikke klar med at tage den kamp lige nu (pga. mange andre ting - bl.a. en køkkenrenovering). Nej, det jeg sagde passede ikke, for hvis jeg ville stoppe, så havde jeg gjort det for længe siden, da hun anbefalede det, og at hvis jeg ikke holdt op, så hun kunne godt tillade sig at ikke tage imod A. på sin stue  Jeg blev mundlam og kunne ikke reagere på det hun sagde, da det skete på stuen, mens børnene og andre voksen var på stedet og jeg ville ikke lave en scene og igen, jeg vil ikke skændes med hende pga. af den effekt det kan have på A. & T.

Men jeg bliver ved med ikke at føle mig tryg ved at aflevere mine børn der, selv om pedagogmedhjælpere er meget søde og hjælpsomme... Jeg overvejer at tage en snak med lederen, men er bange for at det kan gøre det endnu værre og, ærlig talt, tror jeg slet ikke på at der er hjælp at hente der... 

Øv.... 

 

 

Øv sikke en omgang! Hvad fanden bilder De sig ind? Ærlig talt? Hvad er det for en måde at snakke til dig på? Og De virker godt nok inkompetente sys jeg! Hvis IKKE det bliver bedre efter du har snakket med ledelsen, hvilket jeg helt klar sys du skal... så flytter du dine unger til et andet sted. Det er min mening. Du skal ikke gå og have det dårligt med at afl. dine unger. (Dine unger vil kunne mærke det på det) Knus og kram herfra!!

Anonym skriver:

Pointen er at jeg ikke føler mig tryg i at aflevere mine børn i deres nuværende vuggestue. Jeg prøver at komme over det, men kan slet ikke stope med at tænke på at min søn ikke trives der.

Min søn, T., startede i januar måneden, da flyttede i vores nuværende kommune, og han var 2 år og 2 måneder gammel. Min datter, A., startede i samme stue for to uger siden og hun er 11 måneder gammel.

Grunden til at jeg ikke føler mig tryg er f.eks. at næsten hver dag, når jeg henter, er de børn, der er tilbage, alene på stuen/gangen mens de voksne går og rydder op i køkkenet eller på badeværelset.

En anden ting er at de arbejder lidt "sjusket"... jeg kan ikke finde et bedre ord, men altså, min søns tøj og sko bliver ved med at "forsvinde": vanter, sko, sutter, hjemmesko... selv det tøj han har på om morgenen er ikke til at finde nogle gange. Og når man så spørge hvor de ting er henne, får man bare "tjah... du ved hvordan børnene er..."-agtig svar. i den gamle vuggestue har de en gang tabt en af T.s vanter og de fortalte mig det med det samme og beklagede rigtig, rigtig meget. 

Hvis T. kommer til at slå sig på en eller anden måde siger de ikke noget, man skal først selv opdage det og så ved de jo ikke hvordan det er skete.

Ok, da han startede var han en "stor" dreng allerede, men han blev meget forsømt i løbet af hans indkøring. Det er i hvert fald den indtryk jeg har fået. Han blev slet ikke stimuleret og "lokket" til at lege med de andre store børn og jeg har på fornemmelse at han stadig bliver set og føler sig som en "outsider"... hver eneste dag, når jeg henter ham, leger han alene, jeg har ikke en eneste gang set ham lege med de andre børn  Og han var SÅ glad i sin gamle stue og så glad for de andre børn... 

 

Da jeg så konfronterede hans pedagog, fik jeg ikke så meget forståelse, men hun fortalte mig så af de ting jeg klagede over var bagateller (tøjet, som forsvinder for eksempel) og at de havde jo en meget "profesionel" ørelse og kunne høre med det samme hvis noget var ikke OK hos børnene, når de for eks. var i køkkenet. Jamen, er det ikke lidt for sent når man høre noget er gået galt og skaden er sket?? 
Jeg fik desuden at vide at hun slet ikke kunne forstå hvad f*nden de havde lavet i den gamle vuggestue, da det virkede som om T. slet ikke havde været sammen med andre børn indtil da.  Det gjorde rigtig, rigtig ondt at høre på...  Og så lige til sidst, fik jeg smidt i hovedet at " jamen, vent til din barsel er slut, når du så er tilbage på arbejde får du sikkert andet at tænke på..." 

 

A., min datter, skulle starte i samme integreret institution, men i en anden stue (hvilket vi var OK med, nu hvor T. snart skal starte i BH der).

Mens vi var på ferie, ringede lederen og fortalte os at hvis vi ville have begge børn i samme pavillion (huset er delt i to pavilloner og det gør det meget lettere, logistik-mæssigt, at hente/aflevere et sted i stedet for to forskellige steder) skulle A. også gå i samme stue som T. - . Jeg fik det rigtig dårligt ved tanken, og spurgte om hun var klar over at jeg havde været dernede og snakkede med pedagogen et par gange allerede. Det kunne hun så ikke se noget problem i og hun var sikker på at vi sagtens kunne få det til at gå...  Vi tænkte på det en hel dag og besluttede os for at prøve. Vi vil ikke være den slags forældre der giver "problemer" og vi er virkelig bange for at sige nej, da vi frygter at det kunne have en dårligt inflydelse på den måde de behandler vores børn... oh suk... 

Den anden dag, i den første uge af A.s indkøring, fik jeg DEN STØRSTE SKIDEBALLE af pedagogen... fordi jeg ammer hende stadig. "og de var altså ikke fair ved dem at vi skulle gå og have det let, mens de stod tilbage med et grædfærdigt barn der ikke kunne trøstes på nogen måde." Jeg sagde at jeg ammede næsten ikke mere om dagen (men hun bliver stadig ammet om natten) og at hun er blevet passet før om dagen, og det gik rigtig godt. Plus, jeg vil gerne stoppe med at amme, men A. vil hverken have sut, sutteflaske eller bamse/nusseklud, INTET overhovedet - derfor er det så svært for hende at giv slip på brystet og vi er ikke klar med at tage den kamp lige nu (pga. mange andre ting - bl.a. en køkkenrenovering). Nej, det jeg sagde passede ikke, for hvis jeg ville stoppe, så havde jeg gjort det for længe siden, da hun anbefalede det, og at hvis jeg ikke holdt op, så hun kunne godt tillade sig at ikke tage imod A. på sin stue  Jeg blev mundlam og kunne ikke reagere på det hun sagde, da det skete på stuen, mens børnene og andre voksen var på stedet og jeg ville ikke lave en scene og igen, jeg vil ikke skændes med hende pga. af den effekt det kan have på A. & T.

Men jeg bliver ved med ikke at føle mig tryg ved at aflevere mine børn der, selv om pedagogmedhjælpere er meget søde og hjælpsomme... Jeg overvejer at tage en snak med lederen, men er bange for at det kan gøre det endnu værre og, ærlig talt, tror jeg slet ikke på at der er hjælp at hente der... 

Øv.... 

 

 

Altså jeg synes ikke det lyder så underligt... faktisk meget som andre vuggestuer/børnehaver.

Her bliver ting også væk, vores datter leger også alene til tider, osv.
Men det må jeg indrømme at det nok ligeså meget skyldes min datters valg. Her for noget tid siden havde vi en episode med at pædagogerne glemte at give hende solhat på gentagende gange. Men det blev da løst.
Og det kommer også an på hvordan min datter er kommet til skade, hvorvidt de kalder mig eller min mand hjem. -heldigvis!

ærligt så tror jeg næppe det er alderledes andre steder.
og jeg vil sige at du nok skal prøve arbejde med at vælge "dine kampe" for ellers bliver du slemt skuffet hvis du skifter VS/BH

Flodkilling skriver:

Altså jeg synes ikke det lyder så underligt... faktisk meget som andre vuggestuer/børnehaver.

Her bliver ting også væk, vores datter leger også alene til tider, osv.
Men det må jeg indrømme at det nok ligeså meget skyldes min datters valg. Her for noget tid siden havde vi en episode med at pædagogerne glemte at give hende solhat på gentagende gange. Men det blev da løst.
Og det kommer også an på hvordan min datter er kommet til skade, hvorvidt de kalder mig eller min mand hjem. -heldigvis!

ærligt så tror jeg næppe det er alderledes andre steder.
og jeg vil sige at du nok skal prøve arbejde med at vælge "dine kampe" for ellers bliver du slemt skuffet hvis du skifter VS/BH

Jo det er anderledes andre steder. Men måden pædagogerne taler på osv. er sgu ikke ok.

Anonym skriver:

Pointen er at jeg ikke føler mig tryg i at aflevere mine børn i deres nuværende vuggestue. Jeg prøver at komme over det, men kan slet ikke stope med at tænke på at min søn ikke trives der.

Min søn, T., startede i januar måneden, da flyttede i vores nuværende kommune, og han var 2 år og 2 måneder gammel. Min datter, A., startede i samme stue for to uger siden og hun er 11 måneder gammel.

Grunden til at jeg ikke føler mig tryg er f.eks. at næsten hver dag, når jeg henter, er de børn, der er tilbage, alene på stuen/gangen mens de voksne går og rydder op i køkkenet eller på badeværelset.

En anden ting er at de arbejder lidt "sjusket"... jeg kan ikke finde et bedre ord, men altså, min søns tøj og sko bliver ved med at "forsvinde": vanter, sko, sutter, hjemmesko... selv det tøj han har på om morgenen er ikke til at finde nogle gange. Og når man så spørge hvor de ting er henne, får man bare "tjah... du ved hvordan børnene er..."-agtig svar. i den gamle vuggestue har de en gang tabt en af T.s vanter og de fortalte mig det med det samme og beklagede rigtig, rigtig meget. 

Hvis T. kommer til at slå sig på en eller anden måde siger de ikke noget, man skal først selv opdage det og så ved de jo ikke hvordan det er skete.

Ok, da han startede var han en "stor" dreng allerede, men han blev meget forsømt i løbet af hans indkøring. Det er i hvert fald den indtryk jeg har fået. Han blev slet ikke stimuleret og "lokket" til at lege med de andre store børn og jeg har på fornemmelse at han stadig bliver set og føler sig som en "outsider"... hver eneste dag, når jeg henter ham, leger han alene, jeg har ikke en eneste gang set ham lege med de andre børn  Og han var SÅ glad i sin gamle stue og så glad for de andre børn... 

 

Da jeg så konfronterede hans pedagog, fik jeg ikke så meget forståelse, men hun fortalte mig så af de ting jeg klagede over var bagateller (tøjet, som forsvinder for eksempel) og at de havde jo en meget "profesionel" ørelse og kunne høre med det samme hvis noget var ikke OK hos børnene, når de for eks. var i køkkenet. Jamen, er det ikke lidt for sent når man høre noget er gået galt og skaden er sket?? 
Jeg fik desuden at vide at hun slet ikke kunne forstå hvad f*nden de havde lavet i den gamle vuggestue, da det virkede som om T. slet ikke havde været sammen med andre børn indtil da.  Det gjorde rigtig, rigtig ondt at høre på...  Og så lige til sidst, fik jeg smidt i hovedet at " jamen, vent til din barsel er slut, når du så er tilbage på arbejde får du sikkert andet at tænke på..." 

 

A., min datter, skulle starte i samme integreret institution, men i en anden stue (hvilket vi var OK med, nu hvor T. snart skal starte i BH der).

Mens vi var på ferie, ringede lederen og fortalte os at hvis vi ville have begge børn i samme pavillion (huset er delt i to pavilloner og det gør det meget lettere, logistik-mæssigt, at hente/aflevere et sted i stedet for to forskellige steder) skulle A. også gå i samme stue som T. - . Jeg fik det rigtig dårligt ved tanken, og spurgte om hun var klar over at jeg havde været dernede og snakkede med pedagogen et par gange allerede. Det kunne hun så ikke se noget problem i og hun var sikker på at vi sagtens kunne få det til at gå...  Vi tænkte på det en hel dag og besluttede os for at prøve. Vi vil ikke være den slags forældre der giver "problemer" og vi er virkelig bange for at sige nej, da vi frygter at det kunne have en dårligt inflydelse på den måde de behandler vores børn... oh suk... 

Den anden dag, i den første uge af A.s indkøring, fik jeg DEN STØRSTE SKIDEBALLE af pedagogen... fordi jeg ammer hende stadig. "og de var altså ikke fair ved dem at vi skulle gå og have det let, mens de stod tilbage med et grædfærdigt barn der ikke kunne trøstes på nogen måde." Jeg sagde at jeg ammede næsten ikke mere om dagen (men hun bliver stadig ammet om natten) og at hun er blevet passet før om dagen, og det gik rigtig godt. Plus, jeg vil gerne stoppe med at amme, men A. vil hverken have sut, sutteflaske eller bamse/nusseklud, INTET overhovedet - derfor er det så svært for hende at giv slip på brystet og vi er ikke klar med at tage den kamp lige nu (pga. mange andre ting - bl.a. en køkkenrenovering). Nej, det jeg sagde passede ikke, for hvis jeg ville stoppe, så havde jeg gjort det for længe siden, da hun anbefalede det, og at hvis jeg ikke holdt op, så hun kunne godt tillade sig at ikke tage imod A. på sin stue  Jeg blev mundlam og kunne ikke reagere på det hun sagde, da det skete på stuen, mens børnene og andre voksen var på stedet og jeg ville ikke lave en scene og igen, jeg vil ikke skændes med hende pga. af den effekt det kan have på A. & T.

Men jeg bliver ved med ikke at føle mig tryg ved at aflevere mine børn der, selv om pedagogmedhjælpere er meget søde og hjælpsomme... Jeg overvejer at tage en snak med lederen, men er bange for at det kan gøre det endnu værre og, ærlig talt, tror jeg slet ikke på at der er hjælp at hente der... 

Øv.... 

 

 

p.s.jeg havde det PRÆSIST som du i starten, og efter 3 samtaler med VS sagde de at hvis vi blev ved med at stille spørgsmål omkring deres evner som pædagog, så måtte vi flytte vores barn.
Vi talte så med en masse andre, familie, venner osv. og selvom man ikke er enig med pædagogerne altid, så er det nu dem der er uddannet og har div regler, og det er mere eller mindre samme "teknik de bruger".
Vi valgte derfor ikke at være så "sure" og stole på at de selvfølgelig tog sig af vores datter, som altid har været glad for at gå der.

Det hjalp virkelig meget! og vi vælger virkelig vores kampe idag! det har hjulpet rigtig meget...

Anonym skriver:

Pointen er at jeg ikke føler mig tryg i at aflevere mine børn i deres nuværende vuggestue. Jeg prøver at komme over det, men kan slet ikke stope med at tænke på at min søn ikke trives der.

Min søn, T., startede i januar måneden, da flyttede i vores nuværende kommune, og han var 2 år og 2 måneder gammel. Min datter, A., startede i samme stue for to uger siden og hun er 11 måneder gammel.

Grunden til at jeg ikke føler mig tryg er f.eks. at næsten hver dag, når jeg henter, er de børn, der er tilbage, alene på stuen/gangen mens de voksne går og rydder op i køkkenet eller på badeværelset.

En anden ting er at de arbejder lidt "sjusket"... jeg kan ikke finde et bedre ord, men altså, min søns tøj og sko bliver ved med at "forsvinde": vanter, sko, sutter, hjemmesko... selv det tøj han har på om morgenen er ikke til at finde nogle gange. Og når man så spørge hvor de ting er henne, får man bare "tjah... du ved hvordan børnene er..."-agtig svar. i den gamle vuggestue har de en gang tabt en af T.s vanter og de fortalte mig det med det samme og beklagede rigtig, rigtig meget. 

Hvis T. kommer til at slå sig på en eller anden måde siger de ikke noget, man skal først selv opdage det og så ved de jo ikke hvordan det er skete.

Ok, da han startede var han en "stor" dreng allerede, men han blev meget forsømt i løbet af hans indkøring. Det er i hvert fald den indtryk jeg har fået. Han blev slet ikke stimuleret og "lokket" til at lege med de andre store børn og jeg har på fornemmelse at han stadig bliver set og føler sig som en "outsider"... hver eneste dag, når jeg henter ham, leger han alene, jeg har ikke en eneste gang set ham lege med de andre børn  Og han var SÅ glad i sin gamle stue og så glad for de andre børn... 

 

Da jeg så konfronterede hans pedagog, fik jeg ikke så meget forståelse, men hun fortalte mig så af de ting jeg klagede over var bagateller (tøjet, som forsvinder for eksempel) og at de havde jo en meget "profesionel" ørelse og kunne høre med det samme hvis noget var ikke OK hos børnene, når de for eks. var i køkkenet. Jamen, er det ikke lidt for sent når man høre noget er gået galt og skaden er sket?? 
Jeg fik desuden at vide at hun slet ikke kunne forstå hvad f*nden de havde lavet i den gamle vuggestue, da det virkede som om T. slet ikke havde været sammen med andre børn indtil da.  Det gjorde rigtig, rigtig ondt at høre på...  Og så lige til sidst, fik jeg smidt i hovedet at " jamen, vent til din barsel er slut, når du så er tilbage på arbejde får du sikkert andet at tænke på..." 

 

A., min datter, skulle starte i samme integreret institution, men i en anden stue (hvilket vi var OK med, nu hvor T. snart skal starte i BH der).

Mens vi var på ferie, ringede lederen og fortalte os at hvis vi ville have begge børn i samme pavillion (huset er delt i to pavilloner og det gør det meget lettere, logistik-mæssigt, at hente/aflevere et sted i stedet for to forskellige steder) skulle A. også gå i samme stue som T. - . Jeg fik det rigtig dårligt ved tanken, og spurgte om hun var klar over at jeg havde været dernede og snakkede med pedagogen et par gange allerede. Det kunne hun så ikke se noget problem i og hun var sikker på at vi sagtens kunne få det til at gå...  Vi tænkte på det en hel dag og besluttede os for at prøve. Vi vil ikke være den slags forældre der giver "problemer" og vi er virkelig bange for at sige nej, da vi frygter at det kunne have en dårligt inflydelse på den måde de behandler vores børn... oh suk... 

Den anden dag, i den første uge af A.s indkøring, fik jeg DEN STØRSTE SKIDEBALLE af pedagogen... fordi jeg ammer hende stadig. "og de var altså ikke fair ved dem at vi skulle gå og have det let, mens de stod tilbage med et grædfærdigt barn der ikke kunne trøstes på nogen måde." Jeg sagde at jeg ammede næsten ikke mere om dagen (men hun bliver stadig ammet om natten) og at hun er blevet passet før om dagen, og det gik rigtig godt. Plus, jeg vil gerne stoppe med at amme, men A. vil hverken have sut, sutteflaske eller bamse/nusseklud, INTET overhovedet - derfor er det så svært for hende at giv slip på brystet og vi er ikke klar med at tage den kamp lige nu (pga. mange andre ting - bl.a. en køkkenrenovering). Nej, det jeg sagde passede ikke, for hvis jeg ville stoppe, så havde jeg gjort det for længe siden, da hun anbefalede det, og at hvis jeg ikke holdt op, så hun kunne godt tillade sig at ikke tage imod A. på sin stue  Jeg blev mundlam og kunne ikke reagere på det hun sagde, da det skete på stuen, mens børnene og andre voksen var på stedet og jeg ville ikke lave en scene og igen, jeg vil ikke skændes med hende pga. af den effekt det kan have på A. & T.

Men jeg bliver ved med ikke at føle mig tryg ved at aflevere mine børn der, selv om pedagogmedhjælpere er meget søde og hjælpsomme... Jeg overvejer at tage en snak med lederen, men er bange for at det kan gøre det endnu værre og, ærlig talt, tror jeg slet ikke på at der er hjælp at hente der... 

Øv.... 

 

 

Øv hvor træls!

det er jo alfa og omega at DU er tryg ved at aflevere, så børnene kan være det. 

Jeg ville flytte dem. 

Du har længe været ked af stedet, tror ikke det bliver bedre.

for at børnene skal have en god start på institutions-/skole-/erhvervslivet er det så vigtigt at du har det godt med det, børnene kan mærke det på kilometers afstand. Det er faktisk lavet umdersøgelse om hvor vigtigt det er for hele deres skolegang at vuggestue/dagpleje fungere både for barn og forældre.

jeg flyttede min søn fra hans dagpleje. Ligesom dig følte jeg mig ikke hørt og ikke tryg. Jeg var meget i tvivl om det var det rigtige at gøre, for både sp dp og dp pædagog sagde at min søn var det bedste sted shan kunne være, men de tog groeligt fejl.

at flytte ham er det bedste jeg nogensinde har gjort for ham og mig. Han er lykkelig og elsker at være der, mange af børnene dernede laver en scene fordi de ikke vil hjem igen, og det er jo fantastisk!

og jeg er tryg og så glad for at jeg alligevel lyttede til mig selv. Dry eneste jg fortryder er at jeg ikke gjorde det noget før!

Flodkilling skriver:

Altså jeg synes ikke det lyder så underligt... faktisk meget som andre vuggestuer/børnehaver.

Her bliver ting også væk, vores datter leger også alene til tider, osv.
Men det må jeg indrømme at det nok ligeså meget skyldes min datters valg. Her for noget tid siden havde vi en episode med at pædagogerne glemte at give hende solhat på gentagende gange. Men det blev da løst.
Og det kommer også an på hvordan min datter er kommet til skade, hvorvidt de kalder mig eller min mand hjem. -heldigvis!

ærligt så tror jeg næppe det er alderledes andre steder.
og jeg vil sige at du nok skal prøve arbejde med at vælge "dine kampe" for ellers bliver du slemt skuffet hvis du skifter VS/BH

Så var den anden vuggestue bare MEGET bedre end den her... De havde virkelig tjek på alt. 

Jeg er meget "large", virkelig, og forventer ikke at de holder øje med hver skram mit barn får... men når han er blevet TYDELIGT bidt af et andet barn, så forventer jeg at de kommer med en forklaring med det samme og ikke venter på at jeg opdager det selv.

MorDk skriver:

Jo det er anderledes andre steder. Men måden pædagogerne taler på osv. er sgu ikke ok.

Lige meget hvor flad en pandekage er, er der altid to sider af den.
Ment som at jeg tror TS er sur (ligesom jeg kender det fra migselv i starten med pædagog problemer). Og man skal passe på om man ikke tager det lidt for nært, end det er sagt.
f.eks. (personlig erfaring)
Jeg henter min datter sidste sommer, og har en vanddunk med, en pædagog løber ud og smækker døren op og siger: "du giver hende sgu da ikke en sutteflaske!!" - jeg følte jeg var verdens dårligste mor, ikke fordi jeg havde gjort noget galt, men fordi de troede jeg ville give en 2 årig sutteflaske!
Jeg gik hjem og var faktisk meget ked af det, tænkte at pædagogerne måske havde noget imod mig osv.

Efter 2 måneder skulle vi til samtale, hvor den samme pædagog siger: "ejjj det var en super god ide at have en vanddunk med i denne varme", mens hun smilede.

Altså havde jeg taget den meget højere end den faktisk var. Og det tror jeg altså tit sker for nogle mødre vs. pædagoger.

Det lyder absolut ikke som en god vs! Ekstremt uproffesionelt.

Vi har altid været rigtig glade for "vores" vs, hvor begge vores har gået, og jeg må sige, at din beskrivelse af forholdene ligger så enormt langt fra, hvordan det kan være. Jeg forstår absolut godt din utryghed, og når du er utryg og børnene ikke trives, så vil jeg mene, at det er fuldt berettiget, at I flytter børnene. Det er ikke at være vanskelige. Børn er forskellige, og kan vs'en ikke takle det, så er det dem selv, som er problemet.

 

 

MorDk skriver:

Jo det er anderledes andre steder. Men måden pædagogerne taler på osv. er sgu ikke ok.

Tak! Har ringet til Pladsanvisningen og det eneste de kan gøre er at henvise os til en pedagogisk vejleder... jeg er SÅ bange på at det kan gøre det bare værre... 

Ja... og der skal også siges at dansk er ikke mit modersmål, så er jeg ikke lige så hurtig i at svar på samme tone... og jeg tror faktisk at hun har fundet ud af det og køre lidt på det...  øv...