saaaavner min mor :-(

hvor gør det mig ondt at læse, du sender mig lige tilbage i tiden da jeg mistede min egen mor,det er snart 3 år siden og jeg savner hende hverdag kan jeg fortælle dig....man lærer at leve med det, men hold op det er svært med alle de højtidligheder der kommer med fødselsdage mm.

du skal græde og skrige og skrive breve,tale om det, lige hvad du føler du har brug for at gøre,jeg føler så meget med dig,ville gerne give dig et kæmpe kram og fortælle dig at det blir nemmere,men det lyder til i har haft et tæt forhold...og et ordsprog siger " Mor er den bedste i verden" ja det er hun for rigtig mange.

og din mor lyder som en fantastisk kærlig,omsorgsfuld mor

mange tusindvis af varme tanker og kram fra mig til dig

du er velkommen til at skrive til mig hvis du har behov for at snakke

hilsen charlotte

sandramor skriver:

ååååårrrrrrrh altså

igår morges kl 06.30 sov min mor stille ind efter at have kæmpet imod i en måned fra hun fik diagnosen malignt melanom metestaser
Vi fik jo lov at få hende hjem så hun kunne få den sidste tid i eget hjem og derved trygge omgivelser og det var en stor glæde for både hende og for os andre....
Men for helvede !!! hvor jeg savner hende.... savner hendes tullen rundt i køkkenet og ved gryderne.... hendes små grineanfald, hendes kærlige klap på skulderen eller kinden, vores lange gåture i skoven og vores hyggelige shoppeture..... savner ikke at kunne ringe til hende søndag formiddag og hyggesludre og spørge hvad vi skal finde på.........
JEG SAVNER MIN MOOOOOOOR
tog min allersidste afsked med hende da hun lå i kisten i den fine kjole jeg havde fundet frem som bedemanden havde givet hende på..... hun lå der så lille og fin og heeeelt kold men lignede helt sig selv..... jeg græd og græd og vidst først der at virkeligheden gik op for mig....... min far og jeg stod og holdt om hinanden mens de langsomt kørte afsted med hende.....
Nu skal hun bisættes på onsdag! men vil bare ha min mor tilbage!!!!!!!!
jeg ved at med tiden bliver det "lettere" men lige nu gør det bare ondt i heeeele kroppen og sjælen...

måtte lige ud med det....

tak fordi i læste med...

Kondolerer .

ååååårrrrrrrh altså

igår morges kl 06.30 sov min mor stille ind efter at have kæmpet imod i en måned fra hun fik diagnosen malignt melanom metestaser
Vi fik jo lov at få hende hjem så hun kunne få den sidste tid i eget hjem og derved trygge omgivelser og det var en stor glæde for både hende og for os andre....
Men for helvede !!! hvor jeg savner hende.... savner hendes tullen rundt i køkkenet og ved gryderne.... hendes små grineanfald, hendes kærlige klap på skulderen eller kinden, vores lange gåture i skoven og vores hyggelige shoppeture..... savner ikke at kunne ringe til hende søndag formiddag og hyggesludre og spørge hvad vi skal finde på.........
JEG SAVNER MIN MOOOOOOOR
tog min allersidste afsked med hende da hun lå i kisten i den fine kjole jeg havde fundet frem som bedemanden havde givet hende på..... hun lå der så lille og fin og heeeelt kold men lignede helt sig selv..... jeg græd og græd og vidst først der at virkeligheden gik op for mig....... min far og jeg stod og holdt om hinanden mens de langsomt kørte afsted med hende.....
Nu skal hun bisættes på onsdag! men vil bare ha min mor tilbage!!!!!!!!
jeg ved at med tiden bliver det "lettere" men lige nu gør det bare ondt i heeeele kroppen og sjælen...

måtte lige ud med det....

tak fordi i læste med...

Har fulgt meget med og det berører mig rigtig meget at du nu har mistet din elskede mor. Sidder faktisk og græder, for åh hvor må det være hårdt at skulle sige farvel til sin mor... Hun er jo ens et og alt, hende der har givet livet, varmen, kærligheden, trygheden, hende man lå i maven af i 9 mdr. mens hun gjorde alt for at passe på én derinde og endnu mere da man endelig kom ud... Du må have det frygteligt indeni lige nu og hvor ER det bare forståeligt, det gik alt for stærkt.. Men hvis man skal trøste sig selv med en tanke, så er det da at hun ikke led i unødvendig lang tid, med frem og tilbage for at få diagnoser og alt muligt og istedet kunne bruge den resterende tid sammen med dem hun elskede.

Du og din familie har min dybeste medfølelse og kondolence. 

Ville ønske jeg kunne give dig et stort kram lige nu, virkelig... Men det må blive her indtil videre! 

heaven skriver:

hvor gør det mig inderligt ondt, kan godt forstå du er knust..... håber i kan være der for hinanden, for det har i brug for!!! 

må hun hvile i fred

Jannie - der selv har en mor der har fået dødsdommen for en uge siden (kræft i hjernen)

Det gør mig ondt at høre 

sandramor skriver:

ååååårrrrrrrh altså

igår morges kl 06.30 sov min mor stille ind efter at have kæmpet imod i en måned fra hun fik diagnosen malignt melanom metestaser
Vi fik jo lov at få hende hjem så hun kunne få den sidste tid i eget hjem og derved trygge omgivelser og det var en stor glæde for både hende og for os andre....
Men for helvede !!! hvor jeg savner hende.... savner hendes tullen rundt i køkkenet og ved gryderne.... hendes små grineanfald, hendes kærlige klap på skulderen eller kinden, vores lange gåture i skoven og vores hyggelige shoppeture..... savner ikke at kunne ringe til hende søndag formiddag og hyggesludre og spørge hvad vi skal finde på.........
JEG SAVNER MIN MOOOOOOOR
tog min allersidste afsked med hende da hun lå i kisten i den fine kjole jeg havde fundet frem som bedemanden havde givet hende på..... hun lå der så lille og fin og heeeelt kold men lignede helt sig selv..... jeg græd og græd og vidst først der at virkeligheden gik op for mig....... min far og jeg stod og holdt om hinanden mens de langsomt kørte afsted med hende.....
Nu skal hun bisættes på onsdag! men vil bare ha min mor tilbage!!!!!!!!
jeg ved at med tiden bliver det "lettere" men lige nu gør det bare ondt i heeeele kroppen og sjælen...

måtte lige ud med det....

tak fordi i læste med...

sandramor skriver:

ååååårrrrrrrh altså

igår morges kl 06.30 sov min mor stille ind efter at have kæmpet imod i en måned fra hun fik diagnosen malignt melanom metestaser
Vi fik jo lov at få hende hjem så hun kunne få den sidste tid i eget hjem og derved trygge omgivelser og det var en stor glæde for både hende og for os andre....
Men for helvede !!! hvor jeg savner hende.... savner hendes tullen rundt i køkkenet og ved gryderne.... hendes små grineanfald, hendes kærlige klap på skulderen eller kinden, vores lange gåture i skoven og vores hyggelige shoppeture..... savner ikke at kunne ringe til hende søndag formiddag og hyggesludre og spørge hvad vi skal finde på.........
JEG SAVNER MIN MOOOOOOOR
tog min allersidste afsked med hende da hun lå i kisten i den fine kjole jeg havde fundet frem som bedemanden havde givet hende på..... hun lå der så lille og fin og heeeelt kold men lignede helt sig selv..... jeg græd og græd og vidst først der at virkeligheden gik op for mig....... min far og jeg stod og holdt om hinanden mens de langsomt kørte afsted med hende.....
Nu skal hun bisættes på onsdag! men vil bare ha min mor tilbage!!!!!!!!
jeg ved at med tiden bliver det "lettere" men lige nu gør det bare ondt i heeeele kroppen og sjælen...

måtte lige ud med det....

tak fordi i læste med...

sandramor skriver:

ååååårrrrrrrh altså

igår morges kl 06.30 sov min mor stille ind efter at have kæmpet imod i en måned fra hun fik diagnosen malignt melanom metestaser
Vi fik jo lov at få hende hjem så hun kunne få den sidste tid i eget hjem og derved trygge omgivelser og det var en stor glæde for både hende og for os andre....
Men for helvede !!! hvor jeg savner hende.... savner hendes tullen rundt i køkkenet og ved gryderne.... hendes små grineanfald, hendes kærlige klap på skulderen eller kinden, vores lange gåture i skoven og vores hyggelige shoppeture..... savner ikke at kunne ringe til hende søndag formiddag og hyggesludre og spørge hvad vi skal finde på.........
JEG SAVNER MIN MOOOOOOOR
tog min allersidste afsked med hende da hun lå i kisten i den fine kjole jeg havde fundet frem som bedemanden havde givet hende på..... hun lå der så lille og fin og heeeelt kold men lignede helt sig selv..... jeg græd og græd og vidst først der at virkeligheden gik op for mig....... min far og jeg stod og holdt om hinanden mens de langsomt kørte afsted med hende.....
Nu skal hun bisættes på onsdag! men vil bare ha min mor tilbage!!!!!!!!
jeg ved at med tiden bliver det "lettere" men lige nu gør det bare ondt i heeeele kroppen og sjælen...

måtte lige ud med det....

tak fordi i læste med...

Det gør mig frygteligt ondt, og ingen ord kan tage din smerte. Må du få alt den styrke du kan, til at du og din familie kommer godt på den anden side. Savnet vil altid være der, men vil blive til smukke minder med tiden. Tanker

herfra.