ååååårrrrrrrh altså

igår morges kl 06.30 sov min mor stille ind efter at have kæmpet imod i en måned fra hun fik diagnosen malignt melanom metestaser

Vi fik jo lov at få hende hjem så hun kunne få den sidste tid i eget hjem og derved trygge omgivelser og det var en stor glæde for både hende og for os andre....
Men for helvede !!! hvor jeg savner hende.... savner hendes tullen rundt i køkkenet og ved gryderne.... hendes små grineanfald, hendes kærlige klap på skulderen eller kinden, vores lange gåture i skoven og vores hyggelige shoppeture..... savner ikke at kunne ringe til hende søndag formiddag og hyggesludre og spørge hvad vi skal finde på.........
JEG SAVNER MIN MOOOOOOOR

tog min allersidste afsked med hende da hun lå i kisten i den fine kjole jeg havde fundet frem som bedemanden havde givet hende på..... hun lå der så lille og fin og heeeelt kold men lignede helt sig selv..... jeg græd og græd og vidst først der at virkeligheden gik op for mig....... min far og jeg stod og holdt om hinanden mens de langsomt kørte afsted med hende.....
Nu skal hun bisættes på onsdag! men vil bare ha min mor tilbage!!!!!!!!
jeg ved at med tiden bliver det "lettere" men lige nu gør det bare ondt i heeeele kroppen og sjælen...

måtte lige ud med det....
tak fordi i læste med...
Anmeld